SOS mod Racisme har i et særnummer stillet de store etablerede partier 13 spørgsmål i forbindelse med kommunalvalget d. 20. november. Minoritetspartiet har valgt at bidrage til debatten ved også at besvare SOS mod Racismes spørgsmål.
- Hvordan sikres en bedre skolestart for tosprogede børn?
Tosprogethed er en velsignelse, såvel for barnet som for samfundet, og det er derfor vigtigt at sikre, at barnet får en fornuftig sproglig udvikling. I almindelighed er det heller ikke det store problem, hvis barnet får god kontakt med begge sprog i dagligdagen, men i de tilfælde, hvor barnet stort set udelukkende kommer i kontakt med sit modersmål, er det vigtigt, at forældrene informeres om problemet, og at der kan tilbydes såvel private som offentlige tilbud, hvor barnet kan få lejlighed til at lære dansk. Førskole- og indskolingstilbud skal derfor indrettes, så respekten for modersmålet og indlæringen af dansk går hånd i hånd, f.eks. ved at have flere tosprogede lærere eller pædagoger. I de tilfælde, hvor et barn ved skolestart har et for ringe dansk til at indgå i en almindelig skoleklasse, skal der kunne tilbydes supplerende eller alternativ undervisning i dansk, indtil det er muligt for barnet at indgå i den almindelige undervisning.
- Bør modersmålsundervisningen bevares, forbedres eller afskaffes - hvorfor?
Det er vigtigt, at tosprogede børn får mulighed for at forankre deres udvikling, herunder den sproglige, i en god beherskelse af modersmålet. Modersmålsundervisningen skal derfor styrkes, så børnene sideløbende udvikles til at beherske såvel modersmål som dansk.
- Bør der gøres noget ved at visse skoler har en høj koncentration af børn fra de etniske minoriteter - hvad?
Skolerne skal blive bedre til at undervise klasser med mange børn med etnisk baggrund. Såvel skolernes lærere som ledelsen skal være bedret rustet til at håndtere elever med etnisk baggrund, herunder ved at have bedre viden om elevernes etniske, kulturelle og religiøse baggrund. Der skal så vidt muligt ansættes flere lærere med etnisk minoritetsbaggrund, som behersker et eller flere indvandrersprog. Endvidere mener Minoritetspartiet, at klassekvotienten skal ned, så der i almindelighed er højst 20 elever i en klasse
- Hvordan inddrager man unge med etnisk minoritetsbaggrund i dansk fritids- og foreningsliv?
Den væsentligste forudsætning for at inddrage unge med etnisk baggrund er at sikre, at der ikke sker bevidst eller ubevidst diskrimination i fritids- og foreningslivet. Samtidig er det vigtigt, at de unge støttes i selv at opbygge et fritids- og foreningsliv, hvor de ikke kan finde passende muligheder inden for det eksisterende udbud af foreninger m.m.
- Hvordan inddrager man forældrene i forsøg på at modvirke tvangsægteskaber?
Selvom tvangsægteskaber optager megen plads i medierne, forekommer de efter alt at dømme heldigvis ret sjældent. Minoritetspartiet accepterer naturligvis ikke tvang og mener, at det er en sag for politiet og de sociale myndigheder, hvor der forekommer tvang. Arrangerede ægteskaber, som alt for ofte forveksles med tvangsægteskaber, har partiet intet imod. Det må nemlig være op til den enkelte frit at vælge ægtefælle og til at lade sig råde og vejlede af hvem, han eller hun måtte ønske. Minoritetspartiet er derfor modstander af ethvert tiltag, der vil hindre folk i det fri valg af ægtefælle, herunder 25-års reglen for familiesammenføring.
- Hvorledes sikres det, at etniske minoriteter og danskere har lige mulighed for en rimelig bolig?
Minoritetspartiet mener, at enhver har ret til en bolig, men at politikerne i mange år overhovedet ikke har sørget for, at udbuddet af boliger matcher behovet. Det gælder især behovet for boliger til enlige og familier, der har en lav indkomst, fordi de lever af bistandshjælp, SU, dagpenge eller lignende. Til dem, men også andre, er der behov for at sikre, at der er et rimeligt udbud af billige lejeboliger, så ingen behøver være hjemløs, blive boende på et flygtningecenter eller ligge familie og bekendte til byrde. Minoritetspartiet er endvidere imod ethvert indgreb i folks ret til at bo, hvor de ønsker.
- Hvad mener partiet om, at visse boligområder har en høj koncentration af etniske minoriteter?
Der er ikke noget principielt problem ved, at der er områder, hvor der er mange med samme etniske baggrund, ejheller når denne baggrund er dansk.
- Hvorledes sikrer man en værdig alderdom for folk med anden etnisk baggrund end dansk?
Ved at sørge for, at de kan få folkepension, bolig, pleje og hjælp på lige fod med andre ældre. Bolig, pleje og hjemmehjælp må endvidere ikke diskriminere eller krænke de ældre eller deres nærmeste familie, sådan som der desværre er eksempler på i dagens ældrepleje. I det hele taget er der desværre for ringe forhold for mange ældre, uanset deres etniske baggrund, så der er behov for en generel forbedring af de ældres forhold. Der er endvidere behov for at tilgodese de ældres familieforhold og deres behov for at kunne blive begravet eller kremeret på en måde, der er i overensstemmelse med deres kulturelle og religiøse baggrund.
- Hvorledes modvirkes diskrimination på arbejdsmarkedet?
Arbejdsmarkedet er i for høj grad præget af diskrimination, hvor et fremmedklingende navn, ansøgerens alder eller en atypisk profil er nok til at blive frasorteret, når der skal ansættes. Det er vanskeligt at modarbejde sådanne indgroede fordomme, men der er behov for en øget indsats fra myndigheder, fagforeningers og ansattes side for at tilkendegive, at det ikke kun er den 28-årige hr. eller fr. Jensen, der kan bidrage til virksomhedens produktion og medarbejdernes trivsel, men at der er behov for dygtige folk med forskelligartede erfaringer og baggrund.
Der skal sikres rimelige tilbud om danskundervisning og efteruddannelse, og der skal ikke lægges for mange hindringer i vejen for en godkendelse af udenlandske uddannelser. Der er for mange højtuddannede personer med etnisk baggrund, der må ernære sig ved ufaglært arbejde.
- Hvad mener partiet om den gældende praksis for udvisning af kriminelle udlændinge efter strafafsoning?
Minoritetspartiet går ind for lighed for loven og er derfor modstander af enhver form for ekstrastraf, herunder udvisning.
- Hvad vil partiet gøre for at fremme politisk deltagelse blandt etniske minoriteter?
Minoritetspartiet ønsker, at flere fra de etniske minoriteter aktivt går ind i politik for selv at tale minoriteternes sag og få indflydelse på dansk politik. Vi giver derfor folk, uanset etnisk baggrund, mulighed for at melde sig ind og stille op som kandidat for Minoritetspartiet. Halvdelen af vore medlemmer har etnisk baggrund.
- Hvad vil partiet gøre for øget accept af etniske minoriteter i Danmark?
Politisk at arbejde offensivt for lighed for loven og frihed til forskellighed i et multikulturelt samfund.
- Hvad bør der gøres for at bekæmpe racisme og fremmedhad?
Sørge for oplysning om folks forskelligartede baggrund. Inddrage alle i beslutningsprocesser. Skabe steder til dialog og samvirke på tværs af baggrund. Åbne arbejdsmarkedet for alle. Indrette samfundet til den multikulturelle og -etniske virkelighed, og altid udpege racismen og fremmedhadet, hvor den viser sit ansigt i stedet for at feje den ind under gulvtæppet.
MINORITETSPARTIET