MINORITETSPARTIETS BRUGSANVISNING (rhus Stiftstidende, 16.6.2000)

Af Rune Engelbreth Larsen og Leyla Tamer
Formand og nstformand for Minoritetspartiet

I lederen i rhus Stiftstidende den 7. juni hedder det om det nystiftede parti, Minoritetspartiet: "Det peger naturligvis p, hvad det er imod, men hvis det er et bredygtigt parti, fortller det ogs, hvordan det vil bre sig ad med at lave om p tingene. S langt er det nye 'Minoritetspartiet' ikke net endnu. Det program, det lagde frem, da det prsenterede sig selv, er frst og fremmest imod."

Men Minoritetspartiet er frst og fremmest for. For frihed til forskellighed - partiets motto.

Den frihed og den forskellighed, der f.eks. gr os til tilhngere af lighed for loven, lige rettigheder p arbejdsmarkedet, retssikkerhed, boligret og borgerln. Det er det, lederen i Stiftstidende kalder for "nsketnkning" og "det nye paradis".

Det forstr vi godt.

For hvor meget regeringens ministre under bordtale efter bordtale bedyrer det modsatte, s lever vi ikke i et land med lighed for loven eller lige rettigheder. Internationalt er det get op for flere medier, hvad der foregr i Danmark, og der drages paralleller mellem Poul Nyrup og Jrg Haider, men herhjemme er mange stadig vk tilbjelige til at sluge regeringens propaganda om "foregangslandet Danmark".

Vi vil ikke lngere.

Hvis vi skal gre op med denne udvikling, m vi som Stiftstidende starte med at konstatere, hvor fjern denne "nsketnkning" er fra den socialdemokratiske hverdag.

Torturlignende isolationsfngsling, automatfngsling af 5.000 juridisk uskyldige asylansgere rligt, 70.000 tvangsarbejdere uden arbejdsmarkedets almindelige rettigheder, institutionsliv for ldre af stadig mere ydmygende og uvrdig karakter, og indvandrere, der skal bevise deres krlighed

Hvor lnge skal vi passivt se til de etablerede partiers fortsttelse af disse tendenser?

Vi kan ikke lngere.

Men hvori bestr da vores "brugsanvisning", som Stiftstidende efterlyser?

Vi vil appellere til de trngte grupper blandt vlgerne, bde ldre, syge, indvandrere, tvangsaktiverede og fattige og derigennem presse de vrige partier i byrd og folketing - til at begynde med ved at reprsentere de marginaler, der kan vre den afgrende tunge p vgtsklen og dermed gennemtvinge et kursskifte, hvor handling aflser tom politikerretorik.

Nr vi siger frihed til forskellighed, s mener vi det. Nr vi siger lighed for loven, s mener vi 100% lighed for loven. Det er jo desvrre en kendsgerning, at det er der ikke ret mange andre, der gr.

Vi kunne ogs blive siddende og passivt beklage samfundsafviklingen og se flere og flere mennesker blive glemt og klemt, mens hjrefljen fr lov til at tegne dagsordenen.