VOLDTGTSPOLITIKERE (Ekstra Bladet, 2.11.2000)

Af Leyla Tamer
Nstformand i Minoritetspartiet

Som kvinde lber det mig koldt ned ad ryggen, nr jeg hrer om den sene tids brutale massevoldtgter og den manglende konsekvens, som voldtgtsforbryderen bagefter mder fra retssystemets side. Som dansker med indvandrerbaggrund lber det mig koldt ned ad ryggen, nr jeg hrer om den sene tids brutale politiske misbrug af voldtgtssagerne til at lgge alle indvandrere og deres kulturer for had.

Lad mig tale alene som kvinde frst.

Som kvinde fler jeg en ubeskrivelig skrk over tanken om den grusomhed, som kvinder, der voldtages, udsttes for, iblandet et nsten lige s ubeskriveligt raseri over for den afstumpede mand eller dreng, som med vold tager det, der var bestemt til at blive givet i krlighed.

Hvis jeg nogen sinde blev forsgt voldtaget, ville jeg gre alt for at kunne bore mine negle ind i denne udle mands dlere dele og fl til at al kraft. Og jeg ville nske, at enhver kvinde, der udsttes for denne frygtelige oplevelse, havde mod til og mulighed for det samme - intet kunne vre mere retfrdigt. Og det burde vre 100% straffrit, hvis en kvinde, der jo er fysisk svagere end manden, anvendte vben for at forsvare sig mod enhver form for seksuelt overgreb.

Imidlertid er virkelighedens verden den omvendte: Alt for lnge har politikere og domstole bagatelliseret denne frygtelige forbrydelse, der kan delgge en kvindes seksualitet for livet, mens overgrebet nsten er blevet betragtet som en ubetydelighed. Den gennemsnitlige straflngde for ubetingede straffe for voldtgt er kun 14,6 mneder, mens den for rveri er 16,0 mneder og for grov skattesvig 19,6 mneder (kilde: Kriminalstatistik 1994).

Er det virkelig samfundets, politikernes og domstolenes "pris" p en voldtgt? Et overgreb s ensidigt vendt imod kvinden og s nedvrdigende, delggende og smertefuldt, at f overfald er mere infame - skulle voldtgt virkelig betragtes som en mere bagatelagtig forbrydelse end rveri og skattesvig?

Frst voldtages kvinden af et afsporet individ, s voldtages hun under myndighedernes ydmygende sagsbehandling, s voldtages hun af domstolenes bagatellisering af overgrebet - og under det hele voldtages hun af de politikere, som brer det endelige ansvar for indretningen af systemet.

Hver gang en mand voldtager en kvinde, voldtager samfundet kvinders vrdighed ved ikke at give offeret oprejsning. Straffen for denne forbrydelse er s grotesk lav, at man i stedet for at hypotetisere om manglende respekt for kvinder blandt indvandrere skulle se nrmere p SYSTEMETS manglende respekt for kvinders seksuelle integritet. Strafmaksimum anvendes kun yderst sjldent, og fra officiel side vover Det kriminalprventive Rd oven i kbet at anbefale den kvinde, der udsttes for voldtgt og livsfare, at GIVE EFTER I piecen "Voldtgt kan forebygges" fortller rdet os: "Hvis han tager kvlertag eller truer dig med vben, s giv efter. Det samme glder, hvis han er meget voldsom." Alts: Du skal passivt lade dig voldtage.

Tak for hjlpen, siger jeg. S hellere bre en meget skarp lommekniv!

Mange kvinder kender frygten for at blive voldtaget; tanken strejfer dem nsten hver gang, de bliver antastet p gaden af en fremmed mand. Er det naturligt for et samfund, at halvdelen af dets borgere risikerer at leve med en frygt for at blive udsat for seksuelle overgreb, fordi politikerne og retssystemet bagatelliserer det? Nej, men ingen synes imidlertid at tage disse problematikker alvorligt. Mske har vi vnnet os til tanken om, at voldtgt i virkeligheden ikke er "s slemt" - i hvert fald ikke s slemt som at snyde i skat

Men nu er voldtgt med t kommet p avisernes forsider og p spisesedlerne landet over. Har man da pludselig fet jnene op for, hvor skve strafudmlingerne er? Eller for de livsvarige mn, offeret risikerer at lide under? Eller for den hn at opfordre kvinder til at "finde sig i det" i stedet for at gre modstand med alle midler?

Nej, endnu en gang drejer det sig ikke om den krnkede kvinde eller om, hvad hendes behov for oprejsning mtte vre. Denne gang drejer det sig om forbrydernes "kultur", og i de sidste mneders tilflde om, hvad politikere kan bruge herfra som skyts imod indvandrerne. Den krnkede kvinde fortoner sig atter fuldstndig ud af billedet, mens politikere igen str i k for at hetze etniske minoriteter og andre kulturerer og religioner, selv om ethvert nogenlunde tnkende menneske ved, at ALLE religioner og ALLE kulturer afskyr voldtgt.

Hvis en hooligan fra FCK voldtager en kvinde, er det pudsigt nok aldrig "fodboldens skyld", ikke hans kristne kulturbaggrunds skyld, ikke hans forldres skyld, ikke hans danske opdragelses skyld - nej, det er helt hans egen skyld. Men nr det drejer sig om indvandrer-unge, s er det pludselig deres kulturs, deres religions og deres forldres skyld.

Hver gang retsystemet dmmer en indvandrer for voldtgt, dmmer samfundet ALLE indvandrere for voldtgt. Det er i virkeligheden symptomatisk for dagens Danmark: Ingen indvandrer fr lov at g fri, de bliver alle gjort til fundamentalister, svindlere, tyvekngte og voldtgtsforbrydere af politikerne og ikke mindst af TVs nyhedsudsendelser.

Indvandrere er den minoritet i Danmark, der udsttes for mest hetz, diskrimination og had. Denne form for forflgelse har i mange andre samfund vist sig uvgerligt at resultere i frustration og kriminalitet, og det gr det naturligvis ogs i Danmark. Men det er igen typisk for myndighederne og politikerne at ppege indvandrernes forbrydelser og sledes fjerne fokus fra det altafgrende problem, at jo mere en befolkningsgruppe bliver marginaliseret, desto mere kriminalitet vil der uundgeligt opst i den! Det har ingen betydning overhovedet, om denne gruppe s bestr af mrkhrede muslimer eller af rdhrede skotter, for enhver, der bliver trngt op i en krog, vil p et eller andet tidspunkt begynde at sl fra sig og blive fuldkommen ligeglad med alt og alle omkring sig.

Med behandlingen af de seneste mneders voldtgtssager har de danske politikere bde cementeret deres ringeagt for landets kvinder og for landets indvandrere.

Gid flere kvinder ville g sammen imod bagatelliseringen af voldtgt og turde st frem og krve, at straffen for voldtgt afspejler krnkelsens modbydelighed, og at en kvinde fr ret til at forsvare sig med alle midler. For mig er dt et afgrende motiv for at engagere mig politisk - og gid flere kvinder vil tage samme skridt, hvad enten det bliver i samme eller i andre partier.