PORNOFILI (Socialistisk Weekend, 30.1.2001)

Af Leyla Tamer
Nstformand for Minoritetspartiet

Pornografi er fiktion, ogs nr den udgiver sig for at vre dokumentarisk. Det er dens sknhed og originalitet, at den kan formidle nrmest alle former for seksuelle fantasier og lyster, og mange kunstnere fra antikkens vasemalere til Goya og Picasso har da ogs arbejdet inden for denne genre. Nr en stripper udfrer sit show, eller en pornoskuespillerinde lader sin mandlige medspiller f udlsning i sin mund, optrder de alle og kan hermed lade et begr eller en drm komme til udtryk. Den verden, der bliver skabt, er liges fiktiv som f.eks. science fiction-filmens, om end dens virkning vil vre af en intim seksuel karakter, hvorfor dens opgave ogs p nogle omrder er en hel del svrere. Mngden af drlig pornografi vidner herom

At anklage pornografien for at give et forkvaklet billede af femininitet og maskulinitet er sledes liges meningslst som at anklage Barbara Cartland for at give et forkvaklet billede af forholdet mellem mand og kvinde. Og selv om der findes meget drlig pornografi, og selv om man kan mene, at Barbara Cartland er en drlig forfatter, giver begge genrer mange mennesker tifredsstillelse og nydelse. Ingen taler imidlertid om at forbyde Barbara Cartland, ingen taler om at forbyde "Alt for Damerne" eller "Euroman", som efter min personlige mening giver et ualmindelig hult billede af, hvad der er kvindeligt og mandligt.

Man bliver ikke voldsforbryder af at se voldsfilm, og man bliver ikke voldtgtsforbryder af at se pornofilm, som Sren Sndergaard ogs er inde p i interviewet i Socialisten Weekend den 19.1. Man fr nppe frre voldtgter, hvis man forbyder pornografi, og disrespekten for kvinder forsvinder heller ingenlunde. Det er en underlig lappelsning, som vil komme til at g ud over ytringsfrihenden, og hvor langt vil man g? Vil man forbyde Marquis de Sades "Justine", Pauline Reages "O's historie" eller Lord Byrons "Don Juan"?

Der er selvflgelig forskel. Moderne pornografi er en handelsvare og er som sdan for det meste bervet enhver form for kunstnerisk islt og lidenskab. Producenterne bag pornofilmene er forretningsmnd og sledes kun interesseret i, hvad der er salgbart, hvilket blot gr pornografien i dag stereotyp og kedelig. Der er ikke tid til at skabe et vrk, og ingen forfattere til at skrive historierne.

Men en god historie er naturligvis heller ikke lsningen p god pornografi, nogle gange er det selve manglen p historie, der fr det hele til at virke. Problemet er, at det er de frreste instruktrer, der overvejer disse muligheder, og hvis de gr, udver i visse tilflde producenterne et pres p dem, s de tvinges til at tage en bestemt scene med i filmen, som egentlig slet ikke hrer til der. Dette kan i sidste ende forhindre seeren i at f en virkelig oplevelse ud af filmen.

At der er kvinder i dag, der lidenskabeligt kan g ind for et forbud mod porno, er imidlertid forsteligt. Nr man har hrt tilstrkkeligt om gruppevoldtgter, de lave straffe og oplevet mnds disrespekt i s henseende, kan det vre svrt at fle andet over for pornoindustrien end foragt. Men pornografien har aldrig vret rsagen til problemet, selv om den mske ogs trnger til nye krfter.

En kvinde er jo kvinde med alt, hvad hun er. Hun m kunne kmpe for sin sag uden at fle det ndvendigt at kmpe med sig selv, sine fantasier og lyster. Der er, som Gritt Uldall-Jessen udtaler til Faklen, en umdelig styrke i at vre "en feminist, der p den ene side arbejder for strenge domme for voldtgtsforbrydere, og samtidig anerkender seksuelle fantasier om voldtgt".For det er vel ogs en sag for feminsiterne, at kvinder, der ser pornofilm, nogle gange bliver stemplet som lsagtige og udsat for chikane? At kvinder i virkeligheden bliver seksuelt krnket, ikke p grund af pornoindustrien, men p grund af deres egen seksualitet?