EN ENLIG MORS MDE MED DET KOMMUNALE TVANGSSYSTEM (Aktuelt, 31.1.2001)

Af Leyla Tamer
Nstformand for Minoritetspartiet

Da jeg for noget tid siden ringede til socialforvaltningen for at hre, hvordan bningstiderne var, fik jeg bl.a. at vide, at de havde bent hver dag, s borgerne havde mulighed for at trffe dem. Der var noget selvflgeligt og betryggende ved dette udsagn, socialrdgiverne er der for vores skyld.

Da jeg imidlertid tog derop for at aflevere min ansgning om kontanthjlp, flte jeg, at situationen var alt andet end betryggende, faktisk tvrtimod. I min naivitet forestillede jeg mig, at mdet med en socialrdgiver kunne sammenlignes lidt med et mde hos en studievejleder. I fllesskab kunne man se p, hvilke muligheder der var, hvad "klienten" havde lyst til og behov for, for derefter igen i fllesskab at lgge en plan, der var tilfredsstillende for klienten og ikke ndvendigvis for rdgiveren, der jo blot skal forholde sig til sagen som rdgiver.

Sdan er det imidlertid ikke altid at tale med en sagsbehandler, der snarere kan sammenlignes med et mde med en politibetjent, hvor man let kan begynde at fle sig mistnkelig eller direkte skyldig, selv om man intet har gjort.

Gennem min ansgning kunne min sagsbehandler f indsigt i forskellige private oplysninger om mig, mens manden ikke engang gjorde sig den umage at fortlle mig, hvad han hed. Han kom med diverse bemrkninger om, at jeg da havde "en dejlig lav husleje", og at det var "utroligt", at jeg havde fet en lejlighed gennem kommunen. Hvad disse halvfornrmede udsagn havde med hele sagen at gre, ved jeg ikke. Men det var ganske tydeligt, at han ikke regnede mig for noget. Med hensyn til min situation sagde han, at jeg omgende skulle have min sn skrevet op til pladsanvisningen - uden at det dog betd, at jeg som mor har noget som helst at skulle have sagt om, hvor og hvilken vuggestue/institution han skal anbringes i. Siger jeg nej til den frste den bedste plads, jeg fr tilbudt, ryger kontanthjlpen. Nul kroner. Intet at leve for, og henvist til gaden med en sn p 2 r.

Det er vist det, man i mafia-jargon kalder "et tilbud, du ikke kan afsl".

Derefter sagde han, at jeg ville blive sendt i rengringsarbejde, s snart min sn havde fet en plads.

Da jeg spurgte ham, om der var nogen som helst alternative pasningsordninger i kommunen, kom han frst i tvivl, men affrdigede det med, at man havde haft det engang, men ikke havde det lngere. Dette passer imidlertid ikke. I rhus har man stadig en skaldt "Frit valgs ordning" med konomisk tilskud til privat brnepasning.

Nu kan det selvflgelig vre, at den sagsbehandler, jeg var s heldig at tale med, havde haft en specielt drlig dag. Problemet er bare, at det kan han ikke lade g ud over mig eftersom, det kommer til at f betydning for mit og mit barns liv, mindst det nste halve rs tid, mens sagsbehandleren kan g hjem og holde fyraften til sin gode hyre.

Episoden afspejler blot, hvilken holdning man indtager over for kontanthjlpsmodtagere: De har ikke ret til noget, de har ingen medbestemmelse, og de har bare at gre, som der bliver sagt - ellers lukker kassen. Dertil hrer utallige meningslse aktiveringsprojekter, hvoraf rengring naturligvis er et af de mere fornuftige. Blot bliver ingen spurgt, hvad de selv nsker.

Man kan selvflgelig sprge, om det overhovedet kan vre anderledes, om der ikke ndvendigvis m vre kontrol og tvang? Et alternativ til kontanthjlpen, som ogs har vret diskuteret fr, er imidlertid borgerln.

Denne lsning ville ikke kun betyde strre frihed og integritet for det enkelte individ og eliminere hele tvangsaktiveringssystemet, det ville ogs lette socialrdgivernes arbejde, idet de s f.eks. kunne fungere som rdgivere for de arbejdssgende, der mtte nske at finde et job.

Hvis denne fornyelse inden for systemet ikke p en eller anden mde trder i kraft inden for det nye rhundrede, vil vi uvgerligt se mere kriminalitet blandt tvangsaktiverede, der vil fle sig ndsagede til at stjle deres mad, for ikke at blive psykisk eller fysisk skadede af den aktivering, de bliver tvunget ud i - hvis det da ikke sker i blot og bar frustration eller oprr.

Det kommer til at koste kommunen cirka lige s meget, at min sn kommer i vuggestue, og jeg starter som rengringsassistent, som det ville, hvis jeg blev hjemme og passede ham selv, men det betyder desvrre ingenting. Man har nu engang vedtaget, at lediggang er roden til alt ondt, og den arbejdslse er ikke andet end et tal i rkken. Derfor betyder det heller ingenting, hvem jeg er, eller hvad jeg kan, for slet ikke at tale om, hvad jeg har lyst til.

Som bistandsklient har man ingen rettigheder og man bliver behandlet ganske derefter, som en slave.