|
WWW.MINORITETSPARTIET.DK |
|
EN
ENLIG MORS MDE MED DET KOMMUNALE TVANGSSYSTEM (Aktuelt, 31.1.2001) Af
Leyla Tamer Da jeg for noget tid siden ringede til socialforvaltningen for at hre, hvordan bningstiderne var, fik jeg bl.a. at vide, at de havde bent hver dag, s borgerne havde mulighed for at trffe dem. Der var noget selvflgeligt og betryggende ved dette udsagn, socialrdgiverne er der for vores skyld. Da
jeg imidlertid tog derop for at aflevere min ansgning om kontanthjlp,
flte jeg, at situationen var alt andet end betryggende, faktisk tvrtimod.
I min naivitet forestillede jeg mig, at mdet med en socialrdgiver
kunne sammenlignes lidt med et mde hos en studievejleder. I fllesskab
kunne man se p, hvilke muligheder der var, hvad "klienten"
havde lyst til og behov for, for derefter igen i fllesskab at lgge
en plan, der var tilfredsstillende for klienten og ikke ndvendigvis
for rdgiveren, der jo blot skal forholde sig til sagen som rdgiver. Sdan
er det imidlertid ikke altid at tale med en sagsbehandler, der snarere
kan sammenlignes med et mde med en politibetjent, hvor man let kan
begynde at fle sig mistnkelig eller direkte skyldig, selv om man
intet har gjort. Gennem
min ansgning kunne min sagsbehandler f indsigt i forskellige private
oplysninger om mig, mens manden ikke engang gjorde sig den umage at fortlle
mig, hvad han hed. Han kom med diverse bemrkninger om, at jeg da havde
"en dejlig lav husleje", og at det var "utroligt",
at jeg havde fet en lejlighed gennem kommunen. Hvad disse halvfornrmede
udsagn havde med hele sagen at gre, ved jeg ikke. Men det var ganske
tydeligt, at han ikke regnede mig for noget. Med hensyn til min
situation sagde han, at jeg omgende skulle have min sn skrevet op
til pladsanvisningen - uden at det dog betd, at jeg som mor har noget
som helst at skulle have sagt om, hvor og hvilken vuggestue/institution
han skal anbringes i. Siger jeg nej til den frste den bedste plads,
jeg fr tilbudt, ryger kontanthjlpen. Nul kroner. Intet at leve for,
og henvist til gaden med en sn p 2 r. Det
er vist det, man i mafia-jargon kalder "et tilbud, du ikke kan afsl".
Derefter
sagde han, at jeg ville blive sendt i rengringsarbejde, s snart min
sn havde fet en plads. Da
jeg spurgte ham, om der var nogen som helst alternative
pasningsordninger i kommunen, kom han frst i tvivl, men affrdigede
det med, at man havde haft det engang, men ikke havde det lngere.
Dette passer imidlertid ikke. I rhus har man stadig en skaldt
"Frit valgs ordning" med konomisk tilskud til privat brnepasning.
Nu
kan det selvflgelig vre, at den sagsbehandler, jeg var s heldig at
tale med, havde haft en specielt drlig dag. Problemet er bare, at det
kan han ikke lade g ud over mig eftersom, det kommer til at f
betydning for mit og mit barns liv, mindst det nste halve rs tid,
mens sagsbehandleren kan g hjem og holde fyraften til sin gode hyre. Episoden
afspejler blot, hvilken holdning man indtager over for kontanthjlpsmodtagere:
De har ikke ret til noget, de har ingen medbestemmelse, og de har bare
at gre, som der bliver sagt - ellers lukker kassen. Dertil hrer
utallige meningslse aktiveringsprojekter, hvoraf rengring
naturligvis er et af de mere fornuftige. Blot bliver ingen spurgt, hvad
de selv nsker. Man
kan selvflgelig sprge, om det overhovedet kan vre anderledes, om
der ikke ndvendigvis m vre kontrol og tvang? Et alternativ til
kontanthjlpen, som ogs har vret diskuteret fr, er imidlertid
borgerln. Denne
lsning ville ikke kun betyde strre frihed og integritet for det
enkelte individ og eliminere hele tvangsaktiveringssystemet, det ville
ogs lette socialrdgivernes arbejde, idet de s f.eks. kunne fungere
som rdgivere for de arbejdssgende, der mtte nske at finde et
job. Hvis
denne fornyelse inden for systemet ikke p en eller anden mde trder
i kraft inden for det nye rhundrede, vil vi uvgerligt se mere
kriminalitet blandt tvangsaktiverede, der vil fle sig ndsagede til
at stjle deres mad, for ikke at blive psykisk eller fysisk skadede af
den aktivering, de bliver tvunget ud i - hvis det da ikke sker i blot og
bar frustration eller oprr. Det
kommer til at koste kommunen cirka lige s meget, at min sn kommer i
vuggestue, og jeg starter som rengringsassistent, som det ville, hvis
jeg blev hjemme og passede ham selv, men det betyder desvrre
ingenting. Man har nu engang vedtaget, at lediggang er roden til alt
ondt, og den arbejdslse er ikke andet end et tal i rkken. Derfor
betyder det heller ingenting, hvem jeg er, eller hvad jeg kan, for slet
ikke at tale om, hvad jeg har lyst til. Som
bistandsklient har man ingen rettigheder og man bliver behandlet ganske
derefter, som en slave. |