BORGERLN P DAGSORDENEN (Ekstra Bladet, 10.9.2001)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Midt i det konomiske opsving er antallet af arbejdsledige, som vurderes at vre permanent uden jobmuligheder steget til 120.000. Udstdningen p arbejdsmarkedet er i bedste fald konstant, uafhngigt af konjunkturerne, og mange hundredtusinder m ndvendigvis forsrges af det offentlige - faktisk bliver omtrent 1.000.000 forsrget af det offentlige i Danmark.

Regeringens "lsning" hedder tvangsarbejde og atter tvangsarbejde. Tvangsarbejderne er ikke alene ufrivillige lntrykkere, som arbejder under mindstelnnen, men er desuden uden de samme rettigheder, som er gldende for det almindelige arbejdsmarked. I Odense Kommune er man get s vidt som at overtage en slaverilignende praksis og inddele tvangsarbejderne i klasser efter "tyngde" (dvs. arbejdsduelighed), som private virksomheder direkte kan byde p og opkbe!

S snart du placeres i under-Danmark forrykkes grnserne stedse for, hvor nedvrdigende og respektlst myndighederne har lov til at behandle dig.

Politikerne har tilsyneladende ikke anstndigheden til at erkende det fuldstndig uacceptable i dette system, og fagbevgelsen er pfaldende tavs, mske af frygt for at genere Socialdemokratiet?

Det er p tide at erkende, at vi aldrig nogen sinde fr fuld beskftigelse, s lnge rationalisering og effektivisering fortstter, og s lnge den teknologiske udvikling overfldiggr stadig flere p arbejdsmarkedet - s hvorfor ikke tage konsekvensen og udvikle dette til noget positivt? I stedet for at gre de sociale myndigheder til et socialpoliti af dynelftere og kontrollanter, der nidkrt overvger, at ingen unddrager sig tvangsarbejde, er det mske relevant at se sig om efter alternativer.

Det samme arbejde kan i dag ofte udfres af langt frre hnder end for f tir siden, alts er der ikke behov for lige s mange p arbejdsmarkedet som tidligere - der er i strre udstrkning mulighed for, at mennesker i kortere og lngere perioder str helt uden arbejde, og der er mulighed for at nedstte arbejdstiden. Hvad andet end forldet arbejdsmoral og egoistisk snversyn forhindrer os i at TILLADE arbejdsfrihed uden tvangsarbejde, klientgrelse og formynderi, og sikre en garanteret minimumsydelse fra det offentlige, som man kan leve anstndigt af?

Med andre ord: Lad os skre igennem al valgflskets tilfldige lappelsninger og turde tnke lngere - lad os f borgerlnnen p dagsordenen igen som et visionrt alternativ til tvangen, og som et bud p en solidarisk reform af det danske samfund i det 21. rhundrede.

konomisk er det nppe uladsiggrligt, f.eks. at afskaffe personbundfradraget og erstatte samtlige overfrselsindkomster med en flles borgerln p et niveau, der ligger i omegnen af den nuvrende dagpengesats - i det mindste kan vi komme langt i den retning, selv hvis vi holder os inden for det gldende udgiftsniveau til overfrselsindkomster, forskellige tilskud, tvangsarbejde og dertilhrende kontrol og bureaukrati. Dybest set er der tale om en ny fordeling, hvor studerende, pensionister, arbejdslse og andre uden for arbejdsmarkedet fr det samme belb, mens det f.eks. kan fungere som en slags forhjet personbundfradrag for alle i arbejde. Tvangsarbejdet afskaffes til fordel for arbejdstilbud, og hvad der mtte mangle i finansieringen heraf, hentes gennem en virksomhedsbeskatning, eftersom erhvervslivet jo sparer en del af lnudgifterne, fordi borgerlnnen udbetales til alle og naturligvis bliver hjere end det nuvrende personbundfradrag.

En sdan borgerlnsreform kan skrues sammen p forskellige mder, men i frste omgang er det vigtigt overhovedet at f ideen p den politiske dagsorden.

Afgrende er det, at denne ydelse ikke m kunne reduceres, ligesom f.eks. dagpenge og kontanthjlp i dag, hvis man fr deltidsarbejde. De rige klynker over, at de skal betale 70 procent af den sidst tjente krone, men f sknker det en tanke, at de fattige reelt risikerer at betale over 100 procent af den frst tjente krone! Det er desvrre alt andet end en skrne, at det sjldent kan betale sig at arbejde for de konomisk drligst stillede - det skyldes imidlertid ikke, at de sociale ydelser er for hje, men derimod at systemet er s rigidt, som tilfldet er. I det jeblik, du tjener lidt ved siden af kontanthjlpen, trkkes det meste nemlig fra, og skulle du alligevel risikere at f nogle f tusinde ekstra ud af det, betyder det blot, at boligsikring og andre ydelser reduceres tilsvarende, s hvorfor gide?

Men er borgerlnnen ikke billetten til slet ikke at gide - og hvad gr vi med det problem, at befolkningens gennemsnitsalder bliver hjere og hjere, og vi ad re alligevel kan komme til at mangle hnder p arbejdsmarkedet?

Faktisk er borgerlnnen i virkeligheden en fremragende mde at sikre, at der kommer flere i arbejde, ikke p trods af, men p grund af, at arbejdslivet for mange netop bliver meget mere fleksibelt end i dag. Med en garanteret minimumsydelse, som myndighederne ikke kan skre i, vil det for mange flere blive fordelagtigt enten at tage smjobs eller deltidsarbejde, hvilket i dag slet ikke kan betale sig for hundredtusindvis p overfrselsindkomster. Den enkelte kan sledes i hjere grad indrette sit (arbejds)liv efter sine individuelle behov, fordi det for flere ikke lngere er et enten-eller valg mellem nul arbejde eller fyrre timers hsblsende arbejdsuge. Skal tvang og forldet arbejdsmoralisme virkelig st i vejen for dt?

Vi lever i et af verdens allerrigeste overflodssamfund - borgerln er sledes ikke et sprgsml om, hvorvidt vi har rd eller ej, men alene et sprgsml om politisk og konomisk prioritering.