PRESSEFRIHED OG USA-PROPAGANDA (Weekendavisen, 28.10.2001)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Misinformation og gemen propaganda tilflyder os i utrolige mngder fra USA uden videre journalistisk kritik, s selv en tale af Osama Bin Laden fremstr langt mere trovrdig, fordi hverken motiver eller ml i det mindste skjules. Isr er den TV-seer, der ikke taler arabisk, ofte ildestedt, for den arabiske kanal Al Jazeera er tilsyneladende en af de eneste kanaler, som holder pressefrihedens fakkel s hjt, at man reelt og ikke blot p skrmt betragter begivenhederne fra flere sider.

Af samme grund lgger USA naturligvis et stigende pres p denne kanal, fordi man nsker, at CNN og andre udvalgte amerikanske medier skal bevare en slags patent p den iscenesatte journalistiske sandhed, hvor det glder om at lancere USAs krig som en anden Hollywood-produktion om Good kontra Evil. Idealet er CNNs prangende billeder af Vestens heroiske drberfly og ukritiske mikrofonholderi for den amerikanske prsident, hvis udtalelser dagligt slr rekorder inden for den mest infantile metaforik: Vi er de gode, vi vil ryge ondskaben ud af dens huler, vi er verdens mest frie nation, retfrdigheden vil sejre osv. osv.

Den virkelige tragedie er, at der ikke lngere er plads til andre positioner end Bushs og Bin Ladens i den snversynede propagandavirkelighed, som USA har dikteret, hvor kun standpunkter for eller imod USA eksisterer. De frreste tr sledes kalde en spade for en spade og afslre den buldrende tomhed i prsidentens udtalelser af simpel frygt for USAs sort/hvide stigmatisering.

Ikke bare amerikansk TV, men i vid udstrkning ogs dansk TV labber derfor USAs tbelige propaganda i sig, selv om den str i klar kontrast til sandheden om en supermagt, der har hundredtusindvis af liv p samvittigheden gennem et halvt rhundredes bombetogter og handelsboykotter. Og til trods for at prsidentens retorik er s grnselst banal, at end ikke Darth Vader kunne tage lignende ord i sin mund og blive taget alvorlig af det yngste biografpublikum.

Der er da nppe heller t menneske, som almindeligvis er naivt nok til at tro, at bomberne over Afghanistan fr anden effekt end at affde yderligere terrorgrupper, men ikke desto mindre undlader politikerne bevidst at forflge konsekvenserne af denne kendsgerning, for den oppiskede stemning har for lngst suspenderet flertallets kritiske dmmekraft.

I stedet fortstter propagandaen. Og det i srlig raffineret form, nr USAs militr nedkaster 37.500 propagandamadpakker over Afghanistans sultende millioner, alle med propagandapskrift. Alts omtrent et par riskorn til hver hungerramt landsby.

Skulle dette vre en formildelse af bombeangrebet? Nej, det er en hn, lige s smalsporet, som nr skinhellige popgrupper som U2 pludselig halverer stttebelb til AIDS-ofre i Afrika for i stedet at kunne dele penge ud til terrordrbtes prrende i verdens rigeste nation, USA Hvor er proportionerne henne? Og hvor er den kritiske presse henne?

Hidtil har kun f turdet antyde, at terroristernes bagmnd mske slet ikke skal sges i Afghanistan, men derimod i Saudi Arabien, men alle er dybest set ligeglade. Som Washington Post refererede den 11. oktober: Til en pressebriefing blev Det Hvide Hus' pressesekretr, Ari Fleischer presset for beviser p, at den tilsyneladende terrorist Osama Bin Laden stod bag angrebene p New York og Washington. 'Du har ret til at stille sdanne sprgsml,' svarede han, 'og jeg har ansvaret for ikke at besvare dem. Nej, offentligheden skal ikke se grundlaget for at lade klyngebomber og krydsermissiler regne ned over et af verdens fattigste lande.

Al Jazeera ville nppe tve med at bore heri, ligesom de borer i islamiske magthaveres dobbeltspil. Dansk TV holder sig imidlertid til at skamrose landsfaderen Bush, der er trdt i karakter, som Jens Nauntofte siger uden at blinke om en prsident, der nu er lykkeligt fri for fokus p den svimlende fattigdom, analfabetismen, menneskerettighedskrnkelserne og racismen i Gods own Country. Hvor frygtelig let er det ikke at trde i karakter, nr krigens enjethed tager over og bekvemt fortrnger de sortes og de fattiges brutale virkelighed? Og hvor frygtelig pinligt, at en erfaren TV-journalist falder pladask p halen for den allermest fordummende propagandavirkelighed. Lnge leve pressefriheden