|
WWW.MINORITETSPARTIET.DK |
|
S ER DEN GAL IGEN (Information,
3.11.2001) Af Mikkel Johannsen Det vakte megen polimik og forargelse, da partiet Hizb-ut-Tahir p et mde i Nrrebrohallen kundgjorde, at et angreb p en muslim i Afghanistan, er et angreb p alle muslimer i verden, og at alle muslimer m gres deres til at forsvare sig mod dette angreb. Heller ikke jeg kan slutte op om de fremsatte holdninger, men p den anden side, afviger udtalelserne ikke vsentligt fra de udmelding der er kommet fra diverse vestlige politikere efter angrebet p WTC 11. september. Det blev udrbt til at vre et angreb p hele den vestlige "civilisation" og "vestlige vrdier", hvorfor vi alle m st sammen i kampen mod "demokratiets fjender". Der er sledes ikke noget nyt i at kalde til kollektiv opslutning bag en krig, svel som til et forsvar mod en sdan. Det har Bush, Blair, Nyrup, Laden og Kjrsgaard gjort i lang tid, hver med deres begrundelse og udgangspunkt, men med samme resultat; opfordring til kollektiv opslutning mod en fjende eller et fjende billede. Det er der intet nyt i - og at Hizb-ut-Tahir nu trder offentligt frem og gr det samme - er en nsten banal kendsgerning. Der hvor jeg er fortrnet, er i forhold til de udmeldinger som Hizb-ut-Tahir's udtalelser er blevet mdt med - ikke fordi man ikke skal tage afstand til deres holdninger, men fordi de begrundelser og argumenter man har taget i anvendelser i kritikken heraf, er fyldt med inkonsistent sludder. Sledes har det paradoksalt nok ikke skortet p forslag om anti-demokratiske tiltag mod dette parti - forbud, udvisning - you name it. Vejen til demokrati er benbart brolagt med anti-demokratiske tiltag.? Demokrati er og br vre en form, en mde at gre tingene p, en procedure, et flles st af spilleregler og s fremdeles. Hizb-ut-Tahir og andre partier, foreninger og enkeltpersoner der har markeret sig i debatten fr og efter 11. september, er ikke har intet anti-demokrater foretaget sig eller demokratiske analfabeter. Faktisk er de nsten, p trods af antidemokratiske ytringer, superdemokrater, fordi de deltager i demokratiet p demokratiets betingelser. De bruger deres ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstrerer og protesterer - og i den forstand, er der tale om skoleeksempler p hvordan et demokrati kan og skal fungere. At Hizb-ut-Tahir vlger at bruge deres demokratiske rettigheder og deltage i den demokratiske proces byder jeg velkommen, ikke fordi jeg deler deres overbevisning, men fordi det er bedre, at de gr det p denne mde, end at de griber til korporligheder og terroristisk virksomhed. I debatten omkring demokrati og etniske minoriteter florerer en udbredt misforstelse: At demokrati er ensbetydende med en bestemt vrdiorientering eller nrmere bestemt "vestlige vrdier". Alle der sledes ikke identificerer sig med disse vrdier (hvad de nu end gr ud p) udrbes til notoriske anti-demokrater eller demokratiske analfabeter. Efter min overbevisning er disse udmeldinger i sig selv et udtryk for antidemokratiske holdninger, fordi det systematisk ekskluderer de mennesker som ikke deler et bestemt st af vrdier fra et demokratisk forum, og herudover forhindrer, at vi kan g i dialog omkring disse vrdier, fordi der stilles ultimative krav til deltagelse p baggrund af sindelag. En lignende skvvridning af debatten foregr omkring relationen mellem politik og religion - jeg kan ikke se, at der ligger et problem i at religion og politik hnger sammen, s lnge det sker p demokratiske vilkr og betingelser - dvs. at vi ud fra hver vores fundament, i et demokratisk forum, kmper for at gre vores sag gldende. Hvis vi fraskriver os det religise fundament og dets indflydelse p politik, hvorfra skal vi s hente de holdninger der skal retningsbestemme nutidens og fremtidens samfund ? Skal vi virkeligt udelukkende basere vores politik p konomiske kalkuler, kold markedslogik eller tr videnskab. Hvis religion ikke skal prge et samfund og have konsekvenser for det liv vi frer og det samfund vi indretter - hvad skal vi s med religion ? Skal vi rende rundt som desorienterede spgelser i et vrdilst ingenmandsland ind til den dag oprinder, hvor Jesus eller hvem det nu viser sig at vre, kommer sejlende p en sky og samler de udvalgte kandidater op og lader resten fortre af den evige ild. N hvor kom jeg fra. N ja. I vrigt er jeg ikke enig med Naser Khader og andre fra det slng, i at mange etniske minoriteter er demokratiske analfabeter. Etniske minoriteter er enormt gode til at organisere sig. Utallige foreninger og organisationer er kendetegnende for billedet af de etniske minoriteter i Danmark. Der er snart ikke den ultraspecifikke orientering, der ikke er dkket ind af en tilsvarende forening eller organisation - og nsten alle disse organisationer er koblet sammen i et strre netvrk der igen er forgrenet ud i et utal af paraplyorganisationer og paraplyernes paraplyorganisation, der igen er... Desuden stiller etniske minoriteter i stigende grad op til diverse valg og indgr i partisammenhnge. Den strste barriere i denne sammenhng, er ikke en modvilje blandt de etniske minoriteter, men derimod de mange lukkede dre der stadig eksisterer, for slet ikke at tale om den berringsangst som desvrre er kendetegnende for et bredt udsnit af de danske politikere og de etablerede partier. S derfor - afskaf kravet om statsborgerskab ved opstilling og deltagelse til folketingsvalg og vr mere ben overfor forskellighed og mangfoldighed. Skal vi bekmpe anti-demokratiske tendenser i det danske samfund, skal vi frst og fremmest bekmpe (med demokratiske midler) de folk som for tiden f.eks. forsger at fratage folk deres statsborgerskab, stiller indholdskrav til demokratiske ytringer og generelt forsger at begrnse, indskrnke og reservere udvelsen af demokratiske rettigheder til "herre-folket". S Pia Kjrsgaard og Nasar Khader - i er demokratiske analfabeter. Jeg tager afstand fra de konkrete udtalelser som Hizb-ut-Tahir er kommet med, men bakker samtidig op om deres ret til at fremstte dem og udve deres demokratiske rettigheder. Vejen til demokrati gr ikke gennem anti-demokratiske tiltag, ej heller hvis det man forsger at bekmpe, er anti-demokratisk - den eneste farbare vej til demokrati gr gennem demokratiet selv - gennem deltagelse i demokratiet og ved at flge nogle demokratiske spilleregler og procedurer. |