WWW.MINORITETSPARTIET.DK
KRONIKKER, ARTIKLER OG KOMMENTARER

YNGELPLEJE SOM INSTITUTIONALISERET AMMESTUESNAK (sterbro Avis, 13.11.2001)

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

I Kbenhavnsomrdet og en rkke andre steder i landet har det gennem lngere tid vret svrt at finde en ledig vugestueplads til sine brn efter endt barsel, og mange gange er en af forldrene ndt til at sge orlov for overhovedet at kunne f barnet passet. Med disse indledende bemrkninger kunne man forledes til at tro, at dette da ogs er for galt, og at vi nu virkeligt m f bygget nogle flere institutioner, ansat flere pdagoger osv., for at kunne imdekomme og opfylde den udstedte pasningsgaranti. Jeg kunne sagtens forstte ud af denne tangent, men i stedet vil jeg forsge at vende billedet p hovedet og foresl, at vi bruger den aktuelle mangeltilstand til at tnke p, om det vi har brug for er mere af det gamle, eller om der alternativt ud af den aktuelle mangeltilstand kunne vokse noget helt nyt.

Onsdag den 17. Oktober var der i sterbro Avis en artikel under overskriften "Forldrenetvrk truet af lukning". Artiklen omhandlede et initiativ hvor smbrnsforldre og deres brn mdtes i en lejlighed, og hvor forldrene havde mulighed for at vende smbrnsproblematikker med hinanden og brnene kunne finde jvnaldrene at lege med. Initiativet havde to ansatte, nogle aktiverede og en del frivillig arbejdskraft. Ogs andre steder har jeg bemrket at der findes lignende initiativer, hvor et fast tilknytningssted udgr basen for at forldre nr de har tid og lyst kan mde op sammen med deres brn, og her har mulighed for samvr med andre forldre i samme situation og hvor brnene har mulighed for at lege og blive stimuleret ved samvr med andre brn. Sdanne initiativer lser et par af de problemer, der kan vre ved at g isoleret og mutters alene rundt der hjemme med sine brn, ved bl.a. at give forldrene mulighed for at tale med ligesindede og brnene mulighed for at lege med andre brn - samtidig er der ikke tale om, at forldrene forlader deres brn i en strkt overfyldt og underbemandet institution, men at barnet kan g p opdagelse i verden med mor eller far inden for rkkevidde. Der er sledes tale om netvrk frem for institutioner og forldre og brn der er deltagere frem for brugere eller "kunder". Disse gryende initiativer ligner det som Ole Schouenborg i sin bog "Velfrdsyngel" har valgt at kalde "smbrnsuniversitetet", hvor forskellige hensyn til svel brn som forldre kombineres og gr op i en hjere enhed. Barnet forbliver i umiddelbar nrhed af dets signifikante personer (mor eller far) frem for at blive udsat for et virvar af skiftende og strkt fortravlede personer. Barnet bliver ikke forladt, men kan i tryghed og vished om at mor eller far er inden for rkkevidde, erobre verden. Forldrene har mulighed for at deltage i og skabe et erfaringsrum, hvor de i fllesskab kan reflektere over barnets udvikling og dele sorger og bekymringer herom, samtidig med at der er mulighed for at konsultere fagpersoner, der enten kan komme p gstevisit eller vre fast tilknyttet stedet.

Nr jeg fra tid til anden har lejlighed til at mdes med nybagte mdre og fdre, bliver jeg ofte forbavset over, hvor stor betydning de lgger i de allerede eksisterende "mdregrupper" der fungerer som et netvrk af nybagte forldre, der evt. en gang om ugen mdes sammen i en lejlighed og hygger sig sammen, og i forbindelse hermed drfter forskellige problemer og emner vedrrende deres brn. Det er mit klare indtryk at disse ordninger virkeligt dkker et stort behov. En af forklaringerne p, at dette store behov eksisterer, kunne p den ene side vre, at institutionerne har overtaget hvad der frhen blev varetaget privat, og p den anden side, at generationerne ikke lngere lever under samme tag eller i umiddelbar nrhed af hinanden. Der er med andre ord sket et brud p etablerede netvrk i samfundet, hvilket har medfrt et videnstab i forhold brn og brns udvikling. En konsekvens af dette viser sig bl.a. ved det store pres p landets skadestuer og lgevagten, hvor forldre kommer rendende i tide og utide for at f vished for deres brns reaktioner p dit og dat.

Mit forslag er, at vi for dem, der nsker det, viderefrer modellen med "mdregrupper" omkring organiseringen af forldrenetvrk som et tilbud til smbrnsfamilier, der kan fungere som et alternativ til de etablerede vuggestuer, sledes at en gruppe forldre evt. knyttes sammen ud fra datoen for undfangelsen, kombineret med tilknytning til et bestemt lokalomrde, og af kommunen fr stillet et lokale til rdighed sammen med et par fagpersoner. Familierne kan s alt efter lyst og behov benytte dette tilbud s brnene kan f mulighed for at lege med andre brn og forldrene kan f vendt og drejet diverse problematikker vedr. brn.

Det nuvrende system med institutionalisering af selv helt sm brn, har en selvforstrkende effekt ved, at det stvsuger hjemmene for brn, og derved efterlader de forldre, der enten ikke nsker denne model eller ikke kan f en ledig vuggestueplads, i et vakuum. Dvs. at institutionernes dominans underminerer, at dem der nsker det, kan stable noget alternativt p benene, eftersom der simpelthen hverken er nok forldre eller brn, til at f alternative ordninger op at st. Hertil kommer yderligere det pres fra det etablerede samfunds side, om, s hurtigt som muligt, at komme ud p arbejdsmarkedet igen, for slet ikke at tale om det konomiske pres der phviler smbrnsfamilierne ved tabet af den ene eller begge indtgter, og hvor kompensationen for dette tab, er en lidet flatterende orlovsydelse. Hvis modeller som forldrenetvrk skal blive mere udbredt som alternativ eller supplement til det etablerede vuggestue-system, er det sledes ndvendigt at man fra politisk hold sikrer de konomiske muligheder, der skal til for at det kan realiseres, dels gennem bedre orlovsordninger og dels gennem faste bevilliger til opholdssteder og personale - hermed ikke sagt, at vi skal tilbage til den tid fr institutionerne, men manglen p vuggestuepladser har midt i al utilfredsheden skabt rum for nye tanker inden for dette felt, samtidig med at det kan stille sprgsml ved mden det nuvrende system eksisterer p. Kan vi ikke gre det lidt bedre (Nyrup)?

TILBAGE TIL OVERSIGTEN TILBAGE TIL HOVEDSIDEN