TVANGSTANKER (Information, 6.2.2002)

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

For nylig havde tv-avisen indviteret den notoriske antimuslim Nahid Riazi til at kommentere det resdsrab som blev beget p den 26 rige Fadime Sahindal og lignende tilflde af resdrab m.v. beget i Danmark. I dette indslag fremfrte Riazi en rkke alvorlige pstande og lavede adskellige koblinger mellem islam og muslimske friskoler p den ene side og p den anden side, resdrab (den aktuelle sag fra sverige), tvangsgteskaber (som hun nrmest satte lig med arrangerede gteskaber), tvangstilslring og meget mere. Udgangen p interviewet blev, at Riazi proklamerede, at man for at undg tvangsgteskaber og resdrab mtte stte hrdt ind over for muslimske friskoler og omstruktuere religionsundervisningen generelt. At hun tydeligtvis var "fejl-casted" til at udtale sig om tvangsgteskaber og resdrab, og under hele interviewet overhovedet ikke forsgte at svare p interviewerens sprgsml og i stedet skamred egne kpheste, gr imidlertid ikke denne fejl mindre uheldig og destruktiv for hele debatten og ikke mindst for lsningen af de konkrete problemer.

For det frste er der ikke noget som helst religist belg for religis tvang i Koranen, hvorfor det virker himmelrbende ignorant at afvise en dybtgende udredning af religis art p disse punkter - en udredning som muslimske friskoler vil vre velegenede til at afklare. Nr det drejer sig om problemomrder som f.eks. kvindelig omskring, tvangsgteskaber, voldtgt og andre ubehageligheder er religionen netop et srligt velegnet redskab tilat rdgive og vejlede folk som enten ikke kender de religise foreskrifter eller som p anden vis, af familire eller personlige rsager, er kommet skvt ind p tilvrelsen. Det virker derfor underligt, at man skulle bruge nedlggelsen af lige prcis de muslimske friskoler og kendskab til de religise skrifter som argument for bekmpelsen af f.eks. resdrab, tvangsgteskaber, tvangstilslring og meget andet, nr nu religionen faktisk i sig selv kan vre aktiv i imdegelsen af selv samme problemer.

For at prsicere yderlige s er fnomener som f.eks. resdrab ikke kun et noget som optrder inden for skaldt muslimske stater, men er tilllige et fnomen der findes i f.eks. Grkenland, p Corsica og et utal af andre steder som ikke just kan "anklages" for at vre muslimske. Og derfor bliver man ndt til at se p, og forsge at adskille, hvad der er religist betingede normer og konventioner og hvilke kulturelle trk der ikke ndvendigvis kan siges at vre af religis oprindelse. Ligesvel som den danske kultur ikke udelukkende er defineret ved protestantismen, men henter stof fra mange sider gennem lange tider, p samme vis findes der kulturelle trk i de muslimske lande, som enten var der fr islam blev den herskende religion, eller som er kommet til sidenhen og derfor ikke ekplicit kan tilskrives islams indflydelse. Feks. er der en grund til at vi i Danmark fejrer "jul" (som kan siges at vre en fejring af solhverv), i stedet for at fejre det andre kalder "christmas". Jeg er derfor overbevist om, at det ikke er med baggrund i islam at nogle vlger at beg et resdrab, men at der snarere er tale om kulturelle konventioner, traditionalistiske vrdier og socialt pres (dvs. ikke ndvendigvis religist betingede eller begrundede normer), kombineret med forsmede og magteslse familiefdre eller gtemnd der forfejlet mener, at et drab er den eneste udvej p, hvad den pgldende gerningsmand mtte forst som en reskrnkelse. Noget helt andet er, at der ogs i den danske kultur findes et socialt og kulturelt pres p familien og individet som medfrer ulykkelige skbner. Den fejlfri kulturelle og sociale sammenhng findes ikke, og det betyder, at vi altid og i enhver sammenhng m vre p vagt overfor de tragiske og ulykkelige skbner som vores samfund p tvrs af kulturelle forskelle desvrre faldbyder til overflod. Men samtidig m vi vre yderst forsigtige med at generalisere disse selv samme tragiske og ulykkelige forhold/sager som vrende reprsentative for en given kultur eller religion. Ulykkeligvis er der mange der alligevel forsger dette ved at gre islam, mindretalskulturer og andet ansvarlig for enkeltpersoners perverterede gerninger f.eks. ved at stte lighedstegs mellem tvangsgteskaber og arrangerede gteskaber, mellem voldtgtsforbryderes kvindesyn og alle andre som trkker p samme kulturelle reservoir, uden samtidig at se p gerningsmandens personlige familierelationer, egen livshistorie og generelle livsbetingelser. Jeg irriteres over at mtte gentage en s banal kendsgerning, som at man ikke kan generalisere enkeltpersoners handlinger til et kollektivt/generelt niveau. Nr det glder flygtninge og indvandrere turde det vre endnu mere indlysende end for danskere "generelt", da der om noget er endnu strre forskellighed i " gruppen" af flygtninge og indvandrere end i "gruppen" af etniske danske. Flygtninge og indvandrere er jo selvsagt sammenbragt fra alverdens lande og kulturer - oven i hvilket man m tilfje forskelle de forskellige familier imellem, for ikke at tale om den forskel der eksisterer mellem alle mennesker "generelt". At dette burde vre indlysende for enhver har dog ikke udelukket at opportunistiske individer udnytter den mangel p information og samkvem der eksisterer mellem "grupper" af etniske minoriteter og "grupper" af etnisk danskere, til at skabe splid og promovere egen politisk agenda ved at skabe angst og fremfre skrmmebilleder.

Det er for mig at se aldeles uacceptabelt at tvinge nogen som helst til at flge nogle normer som de ikke anerkender som gyldige. Det betyder at ingen kan tvinge en given person til at flge f.eks. et traditionelt giftemnster ved at tvinge n til at underlgge sig disse normer, som den pgldende person ikke nsker at tage udgangspunkt i. Men p den anden side betyder det ogs, at man ikke skal kunne tvinge nogen til IKKE at flge selvvalgte normer for et traditionelt giftemnster ved f.eks. at forhindre at folk der nsker at gifte sig i at blive forenet i gteskabet. P mange mder kan man sige at det er et sprgsml om hvilke fora og af hvilke kanaler bejleriet foregr gennem. Discoteket, cafe'en, studiet eller arbejdspladsen er i dag nogle af danskernes mest foretrukne udstillingsvinduer for fremtidige gtefller/krester eller tilfldet kan vre at man bliver "bragt sammen" med en potentiel kreste via en ven/veninde, som kender en der kender en, som "lige er din type". P samme mde kan familien udgre et lignende udstillingsvindue eller netvrk som kan bringe folk sammen og hvor man kan blive prsenteret for potentielle bejlere. Det vigtige er at tvang ikke m forekomme, dvs. at man ikke kan blive tvunget til at acceptere en gteflle mod sin vilje, eller til at vlge et bestemt mnster for indgelse af gteskaber. Samtidig er det aldeles uacceptabelt at et land reelt umyndiggr mennesker indtil det fyldte fireogtyvende r, ved at stramme reglerne for familiesammenfringer - en lovgivning som rammer alle under firetyver som enten ved et udlandsophold eller via et arrangeret gteskab finder sin udkrne. Tvangsgteskaber er aldeles uacceptable, men det er tvangsadskillelse ogs.

Demokrati indebrer bl.a. at man anerkender og vedkender sig til nogle regler man selv har vret med til at udarbejde og haft indflydelse. Derfor er det ikke overgreb at lgge sig ind under nogle regler man til en vis grad har plagt sig selv. Overgrebet begynder der, hvor man tvinges til noget man ikke selv har haft indflydelse eller er tvunget til at adlyde en autoritet, man dybest set ikke selv anerkender. Det betyder eksempelvis, at man godt i frihedens navn og i demokratiets nd kan underlgge sig en religis autoritet med de restriktioner og rammer det lgger om ens liv, men det betyder samtidig ogs, at man ikke i samme navn og nd kan tvinges til at underlgge og underordne sig andres religise overbevisning. Det betyder for eksempel ogs, at man ikke absolut skal st alene, nr man vlger ens fremtidige gteflle, men det betyder at man ikke skal tvinges til at tage valget p egen hnd eller med love og regler tvinges vk fra potentielle bejlere. Enhver tvang er et overgreb p ens personlige frihed. Tvang er det, nr man ptvinges andres normer, standarder eller religise overbevisninger. Det er tvangen der er uacceptabel og m bekmpes og det er i den forstand ligegyldigt om den kommer fra forldre eller samfundet.

resdrab er en uacceptabel udgang p en presset situation, men det glder for alle drab (med mindre det er ndvrge) og ikke kun for resdrab - drab er uacceptabelt uanset hvad der er motivet eller drivkraften bag det. Det betyder ikke at man skal acceptere drab, men at man, hvor det er muligt, skal forsge at forebygge mord og andre tragedier i at finde sted. Tvangsgteskaber er aldeles uacceptable fordi de grundlggende og p brutal vis instalerer tvangsmomentet s tt p en selv som overhoved muligt, ved at spnde ens hjerte til det yderste af frygt og fortvivlelse, uden at der samtidig er mulighed for at give efter - for hvor skal man g hen og med hvilke konsekvenser. Men tvangsadskillelse som er en flge af stramningerne af familiesammenfringsreglerne er ikke lsningen p tvangsgteskaber eller resdrab for den sags skyld. Det er ikke en lsning at ramme de mange, for at f bugt med de f, eller at rive hjerter i tu, for hindre andre hjerter i at splintres. Der findes i dag rdgivning til dem som mtte opleve tvang eller familiekvaler i forbindelse med indgelse af gteskaber og der findes ogs mglere som stiller sig til rdighed i lsningen af disse konflikter - et mglingarbejde som allerede foregr bl.a. af imam Abdul Wahid Petersen. Lykkes det alligevel ikke, er det en sag for politiet og de sociale myndigheder, sfremt tvangen eller eventuelle trusler ikke ophrer.