MAGT OG MODMAGT (Information, 21.2.2002)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

I en fremragende (og desvrre alt for ndvendig) leder i Information den 16. februar, skriver Rune Lykkeberg inspireret af Pierre Bourdieu, at hvor der er magt, er der "behov for modmagt". Med Bourdieu: "Den intellektuelle er en sand kritisk modmagt".

Men man kunne ogs vre spids og sprge, hvor "den kritiske modmagt" findes i Informations tilbagevendende unionstilbedelse, der giver sig udslag i selv s manisk detalje, at avisen demonstrativt anfrer salgsprisen i euro? Der er ikke megen "unionsmodmagt" i avisens generelle politiske linje, og i al sin uskyldige petitesse er europrisen avisens daglige udstilling af den i dag s politisk korrekte dyrkelse af en union, der i princippet nsten synes parallel med de 60 amerikanske intellektuelle, som i en nylig flleserklring i nok s akademiske vendinger slet og ret falder p rven for George W. Bushs krigeriske magtpolitik.

I begge tilflde, om end i forskellig udstrkning er der tale om en trist udstilling af modmagtens fravr.

EU-centraliseringen er blot den nyeste, europiske variant af gammelkendte supermagtsambitioner, og bliver EU nogen sinde en vgtig modspiller til USA, er hele unionskonstruktionen alt for ensidigt designet til at honorere det forfngelige hb, at Europa blot kan styrke sine egne finansielle og militre interesser. EUs tiltrngte, men spde rster imod USAs krigsmani gr ikke EU til et efterstrbelsesvrdigt alternativ til nutidens regerende supermagt, fordi et sdant alternativ netop mtte funderes p og udtrykke sig helt og holdent p afmagtens vegne - og hvis der er noget, EUs lukkede centralisme avler, s er det yderligere afmagt.

Af den grund behver man ikke at besvime over, at Keld Albrechtsen vil debattere en mulig omformulering af nogle forbehold, eller at han nsker, at EU-modstandere aktivt skal prge udformningen af kommende EU-traktater - det er isr overfldige formuleringer som: "Tiden er ikke moden til skabelsen af Europas Forenede Stater, selv om en sdan id ikke kan afvises p et principielt grundlag", der giver bange anelser om en gentagelse af SFs glidebane.

Der er ingen grund til at ryste p hnden, nr det drejer sig om at fastholde den konsekvente modmagt, uanset hvor politisk ukorrekt det er under de gldende politiske konjunkturer, lige s lidt som det br ryste nogen, at ogs Pia Kjrsgaard undsiger unionsudviklingen. Hendes motiver og strategier er selvsagt nogle ganske andre end de, der kendetegner den humanistiske unionsmodstand - ligesom f.eks. Mogens Glistrups motiver til at sttte unionsudviklingen selvflgelig ogs er nogle andre end Informations.
EU-kritikken m ikke falde for SFs stigende opgivenhed og eftergivenhed, der blot er endnu et flgagtigt knfald for EU-udviklingen, som var den et uafvendeligt jernbanespor. Et knfald for magten, som de radikale har praktiseret i alt for mange r, og som nu inspirerer visse SFere til hbet om ad den vej at kopiere de radikales politiske indflydelse de foregende rtier.