ERHVERVSSTTTE TIL NARKOMAFIAEN (Ekstra Bladet, 19.3.2002)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Den vrste narkomafia i Danmark er den danske regering. Ikke fordi den tjener penge p narkotikasalget, men fordi den kynisk sttter producenter og forhandlere af narkotika i en form for erhvervssttte, som skaffer kriminelle organisationer en omstning i milliardklassen og s er det oven i kbet sorte penge.

Erhvervssttten bestr i den fortsatte kriminalisering af heroin uden skyggen af lempelser, som tvinger tusindvis af narkomaner til at beg tusindvis af lovovertrdelser for at skaffe tusindvis af kroner til et stof, som langt de fleste er uhelbredeligt afhngige af. Tusindvis af narkomaner tvinges til at sidde fast i et stofmisbrug, som pfrer dem alskens sygdomme, gr dem til socialt marginaliserede vrag og tilmed ofte drber dem i ung alder. Tusindvis af narkomaner tvinges ud i en kriminel lbebane, som finansierer et vidt forgrenet, sort marked, og tit sender dem i fngsler. Her fungerer de ikke sammen med de vrige fanger, men tvinges til at forglde sig til ublu renter, og hvor de ikke kan betale deres gld s m vlge frivillig isolation for ikke at ryge i klammeri med deres "kreditorer".

Imens vasker regeringspolitikere deres hnder og ngter at lse problemet p den eneste mde, det kan lses p, nemlig ved en lempelig politik, der tillader dem, som er syge af misbruget, at f deres stof p apoteket, s de ryger ud af kriminaliteten, bliver mindre syge og lever bde lngere og bedre.

Nej, hellere fortstte erhvervssttten til narkomarkedet og henvise til helt forldede oplysninger p omrdet! Hellere holde hjulene i gang i et erhverv, der piner og plager tusindvis af syge mennesker, frustrerer ofrene for den berigelseskriminalitet, narkomaner er tvunget til at udfre, og fylder fngslerne op med undvendige fanger.

Men hvorfor s ikke ogs forbyde nikotin og alkohol det ville fre til et herligt sort marked med opskruede priser, tvivlsomme produkter, og tvinge yderligere tusinder ud i kriminaliteten?

Nej, nikotin og alkohol er "acceptable" stoffer, selv om vi ved, at de forrsager ddelige sygdomme, kan vre ekstremt delggende for socialt marginaliserede familiers konomi og for alkoholens vedkommende direkte fre til splittelser af familier, utlelig opfrsel og lemfldig vold. Men her rsonnerer man, at det er den enkeltes eget ansvar, om vedkommende vil spille hasard med sit helbred, velvidende at det ogs gr ud over andre.

Hvorfor glder dt s ikke heroin? Ene og alene fordi man ndigt vil "sende et signal" om, at det er OK at tage stoffer.

Tankegangen er besynderlig. For betyder det s, at man i dag sender et signal om, at det f.eks. er OK at drikke sig plakatfuld, blot fordi alkohol ikke er forbudt? Og sender man et signal om, at det er OK at slagte hundredvis af mennesker i trafikken hvert r, nr nu bilisme ikke er forbudt?

Nppe. Men den slags absurde bortforklaringer skal ogs kun fjerne fokus fra ddsofrene for en fejlslagen narkotikapolitik, s politikerne kan opretholde illusionen om, at det bare er et moralsk sprgsml, og at det alts ville vre umoralsk at forsge at lempe narkomanernes livsvilkr.

Utvetydige undersgelser viser, at kriminaliteten falder, og problemerne formindskes gennem forsg med udlevering af heroin til narkomaner men regeringen vil hellere sttte narkobaronerne end narkomanerne, selv hvor vi kun taler om kontrollerede forsg.

"For hvad bliver ikke det nste?", sprger man skal vi ogs gennemfre forsg med gratis uddeling af ecstacy og speed eller andre efterspurgte stimulanser i diskoteksmiljet, som hver anden tilsyneladende gladeligt indtager, uanset hvor mange skrmmekampagner der hldes ud over dem? Brugere af diskoteksstimulanser kan sjldent sammenlignes med de marginaliserede og fysisk udpinte mennesker, som tvinges til at brolgge vejen til graven med en kriminel lbebane for at finansiere deres heroinforbrug. Problemerne er forskellige, og den heroinafhngige er blandt de mest ildestedte mennesker i det moderne samfund, hvorfor vi er ndt til at forsge utraditionelle veje til at hjlpe dem her og nu.

Hvorfor da ikke springe vanetnkningen over og i det mindste forsge at g ad nye veje gennem forsg med f.eks. lgeordineret narkotika? Selvflgelig er der ogs problemer ved denne fremgangsmde, men de m vejes mod den nuvrende situation, hvor hundredvis af mennesker dr om ret, og tusinder fr deres tilvrelse smadret, fordi regeringen er bange for at "sende et signal".

Imens klapper "ansatte" i narko-erhvervene tilfredst i hnderne hele vejen til banken hvis de alts ikke lige er smpushere, som selv er afhngige, i hvilket tilflde de nppe kommer i banken, medmindre det er med en pistol i hnden for at finansiere deres forbrug.