BADEKARRETS VARME VAND ELLER: BEHOVET FOR INDVANDRING (Information, 23.4.2002)

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

En vigtig metafor i Dansk folkepartis valgkampagne var billedet af det fyldte badekar, der p grund af de stadigt tilflydende vandmasser truer med at flyde over. Metaforen skulle illustrere de, efter dansk folkepartis opfattelse, faretruende tendenser i dansk flygtninge- og indvandrerpolitik, der angiveligt skulle ende med at Danmark blev oversvmmet af flygtninge og indvandrere. Hvis vi, med andre ord, ikke stopper for vandmasserne i tide, VIL badekaret flyde over. Ergo, vi m lukke for vandet NU. Metaforen minder om et tilsvarende eksempel, der str at lse i Hans Magnus Enzensbergers "Den store vandring":

"En redningsbd, der har taget s mange skibbrudne om bord, at den har net grnsen for sin kapacitet. Rundt om i det stormpiskede hav svmmer der flere overlevende, som er truet af undergang. Hvordan skal de, der sidder i bden, forholde sig? Skubbe nstens hnder, som klamrer sig til skvtbordet, vk eller hakke dem af? Det er mord. Tage ham om bord? S synker bden med alle overlevende (...) Det er selvflgelig ikke noget tilflde, at lignelsen om redningsbden dukker op igen i den politiske diskurs om Den store Vandring, vel at mrke i form af en pstand: Bden er fuld" (Enzensberger, 1993, s. 20-21).

Ligheden er slende. Der er bare den lille bitte detalje ved hele scenariet, at det ikke holder vand, og hvad endnu vrre er - badekaret er fuld af huller (:::::::). Omvendt m jeg tilst, at selvom billedet er falsk, er det ikke s lidt virksomt, fordi det netop leverer et simpelt og let forsteligt billede p en situation og et fnomen, som ellers kan vre svre at begribe. Nr jeg siger, at badekaret er fuld af huller, skal det ikke kun forsts i overfrt betydning, men ligeledes bogstaveligt, i den forstand, at det ville vre forkert, at tale om immigration uden ogs at tale om migration.

Hvert r forlader tusindvis af danskere Danmark for at sl sig ned i udlandet, det vre sig for at bo, leve, arbejde eller studere i udlandet - eller fordi de mtte have forelsket sig i en udlnding og efterflgende valgt at sl sig ned i dennes hjemland. Det er imidlertid sdan, at "vi" danskere slet ikke kan forestille os, at nogen danskere nogen sinde skulle kunne finde p at forlade denne lille grnne plet p jorden. Ikke desto mindre er det det, som tusindvis af danskere vlger at gre hvert r. Og hvis jeg lige m indskyde: Jeg forstr dem godt! Ser vi mere historisk p det, s var der en periode i Danmarks historie, hvor det gik skidt for den danske konomi, og hvor flere hundrede tusinde danskere som flge heraf valgte at forlade Danmark, isr til fordel for et land som USA, i vrigt i selskab med adskillige mange gange flere irere, tyskere og mange andre som sgte lykken hinsides det depraverede Europa.

Hermed vil jeg blot sige, at man ikke kan opfatte Danmark som et lukket kar, hvis indhold af vand eller befolkning er konstant. Nej, Danmark er et led i en rkke af forbundne kar, hvortil nyt vand tilflyder, mens andet flyder ud og over i andre kar. Og hvis Danmark ikke selv som land havde taget imod indvandrere, s ville der reelt set ikke vre ret mange mennesker tilbage i Danmark, hvis vi fraregner alle dem, der i tidens lb har forladt landet.

Faktisk vil jeg gerne sende en varm tak til alle dem, som i sin tid er kommet her til landet, og en tak skal ogs lyde til alle dem som forhbentlig vil komme hertil i fremtiden. TAK. Uden jer ville vi ikke have klaret det, og uden jer ville vi for lngst have vret reduceret til den lille mngde af "tungt vand", som det altid er s svrt at f bugt med, nr man tmmer et karbad. Noget helt andet er: Jeg ved ikke hvor mange af jer derude, der er vokset op med et badekar i hjemmet. N, men det er jeg, og jeg kender kun alt for godt flelsen af vandet i badekaret efter at have ligget der en rum tid. Koldt, klamt og lettere grumset - og hvor det eneste der fraholder en fra at flygte over i den varme frotte, er ren og skr dovenskab.

Og endnu vrre er det, hvis man af sparehensyn er tvunget til at overtage en "andens vand". Uha. P dette stadie er vandet allerede brugt og lunkent, og som man sidder der, begynder man at tnke p, hvad den forrige ikke m have efterladt sig af overskydende smuds - og andet godt. I den situation, er der kun to ting at gre: Enten gr man sig hurtigt frdig og kommer vk i en fart. Eller ogs spder man det gamle vand op med en god portion frisk vand fra den varme hane.

Som "ekspert" i badekarets mytologi, kan jeg kun sige t, i tilflde af ovenstende: Gud ske tak og lov for den varme hane - den er det eneste, der kan rede et dovent bassin. Kom endelig til Danmark, for vandet er ved at blive koldt og klamt. Og kom snart, for ellers er jeg ndt til at sge mod steder, hvor vandet stadig er varmt, eller hvor formyndere ikke stter restriktioner p brugen af varmt vand.