ABSURDE INDVENDINGER IMOD BORGERLN (Politiken, 26.4.2002)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Sjldent prsenterer en bog en politisk id s kttersk, at den skal latterliggres og lyses i band allerede p udgivelsesdagen i en stort opsat artikel af politikere, som end ikke har lst den! Det er ikke desto mindre tilfldet med antologien "Oprr fra bredden - fra velfrdsstat til borgerln", hvori 11 forfattere giver en rkke perspektiver p behovet for en borgerlnsreform, men som reprsentanter fra Det Radikale Venstre bastant afviser i Politiken den 18. april under den manende overskrift: "Fri os fra flere oprr".

Advarslen imod borgerln kommer fra R. Madsen og N. Faroq, og graden af usaglighed m siges at sl alle hidtidige rekorder, nr det f.eks. hvdes, at Borgerlnsbevgelsen angiveligt "indtil videre ikke har formet at forklare", hvorfor borgerln er ndvendigt for at sikre "den personlige frihed". Hvad skal man svare til mennesker, der samtidig indrmmer, at de end ikke aner, hvilke argumenter bevgelsen benytter sig af i den aktuelle bog? F.eks.: Prv dog at LSE den bog, som netop svarer herp!

Der er imidlertid ingen huller i Madsens og Faroqs uvidenhed om emnet, og de opremser den ene myte efter den anden, bl.a. at en borgerlnsreform skulle kunne medfre, at ingen gider arbejde. Den, der kan lse, og som har sat sig blot perifert ind i bogen, vil naturligvis vide, at eksemplerne p en borgerln ligger p et niveau, som er s langt under lnningerne, at det i sig selv er absurd at forestille sig, at folk skulle kaste sig i hngekjerne alene for at f udbetalt et belb, der blot holder dem over et eksistensminimum.

Men nej, s vil Madsen og Faroq hellere fortstte den umyndiggrelse, som tvangsarbejdet er udtryk for, hvor titusindvis af mennesker tvinges i meningsls aktivering som lntrykkere, uden samme rettigheder som p det almindelige arbejdsmarked. Den slags er selvflgelig diskrimination, men det generer ikke Det Radikale Venstre - for den kurs har de i samarbejde med Socialdemokratiet udstukket over for flere befolkningsgrupper siden begyndelsen af 1990erne.

Mere raison er der i Jacob Fuglsangs anmeldelse af bogen, der konkluderer, at borgerlnsbegrebet godt kunne "have fortjent et mere prcist bud p fremtidens velfrdssamfund". Ja, men her skal man dog ogs tage hjde for bogens anliggende, som det udtrykkes p bagsiden: "Oprr fra bredden er ikke ment som et bud p en konkret og specificeret borgerlnsmodel, men som et vigtigt, frste skridt i retning af en saglig debat om bde store linjer og sm detaljer i lyset af en borgerlnsreform." Og som forordet tilkendegiver: "De nste skridts konkretiseringer er i stbeskeen, men de er endnu - de nste skridt."