NU GÅR PARTIET EFTER TABURETTER (Information, 15.6.2002)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Minoritetspartiet har indsamlet 63.000 vælgererklæringer for retten til at opstille til næste folketingsvalg. Det enorme antal underskrifter har vist sig nødvendigt for at ende med 21.000 godkendte erklæringer, som skulle være tilstrækkeligt til at opnå opstillingsberettigelse, eftersom reglerne er indrettet så bureaukratisk, udemokratisk og ressourcekrævende, at op imod 2/3 mistes under den indledende godkendelsesprocedure.

Hvorfor stiller vi op?

Disse vilkår er tragiske for de mange mennesker, for hvem samfundet er et Kapløb i stedet for et Hjem. Enten er du på Vinderholdet, som i stadig højere grad lider af stress, nedslidning og familiers opløsning. Eller også er du på Taberholdet blandt tvangsaktiverede arbejdsløse, mistænkeliggjorte indvandrere, umyndiggjorte sindslidende, ensomme folkepensionister eller andre marginaliserede grupper, der fratages deres menneskelige værdighed og behandles som et sagsnummer eller en skoleelev. Der er behov for, at vi begynder at kæmpe mere for hinandens rettigheder, i stedet for kun at tænke på os selv og vore egne rettigheder.

Minoritetspartiet vil ikke underlægge sig de aktuelle politiske vinde og den herskende folkestemning, men derimod strække os til det yderste for at vende vinden og skabe en modoffensiv – om så vi har alle odds imod os, er det nødvendigt at vove forsøget.

Vi mener, at der er behov for en bevægelse, som forener og kanaliserer frustrationen og desperationen over kynismen og hykleriet i et målrettet opgør, som tør tænke ambitiøst og visionært i gennemførelsen af radikale samfundsforbedringer ud fra medmenneskelige, humanistiske værdier.

Vi vil bl.a. kombinere kampen for retssikkerhed, miljøforbedringer, borgerløn, unionsmodstand, boligret og konsekvent antidiskrimination med en afskaffelse af værnepligten, forbud mod isolationsfængsling og afskaffelse af tvangsaktivering.

Vi mener imidlertid hverken, at det tjener til at stække Dansk Folkeparti eller til at fremme integrationen, at stort set samtlige partier – af frygt for Dansk Folkepartis medvind – i vekslende udstrækning accepterer diskrimination. Diskrimination er og bliver diskrimination, hvad enten det er direkte eller indirekte, og hvad enten den fremmes af SFere, som vil gennemtvinge en absurd »ed« til Grundloven, socialdemokrater, som er helt på linje med den nuværende diskriminationspolitik, eller Dansk Folkeparti, der går ind for et etnisk homogent Danmark, hvor befolkningens etniske sammensætning skal rulles tilbage.

Vi vil gå den stik modsatte vej. Vi vil hverken diskriminere 3%, 15% eller 95%. Vi vil kræve al diskrimination ophævet. Ingen skal f.eks. tvinges i aktivering som løntrykkere uden samme rettigheder, som gælder på det almindelige arbejdsmarked, og ingen skal have lavere ydelser, fordi de har en »forkert« kulturbaggrund. Vi vil kræve, at alle samfundsborgere får samme rettigheder.

Vi frygter Dansk Folkeparti, og derfor bekæmper vi dem, om vi så skal gå til alle internationale medier igen og igen for at dokumentere deres indflydelse på dagens intolerance. Men vi er måske endnu mere bekymret over den politiske midte, som tror at dæmme op for højredrejningen ved for syns skyld at holde en pæn afstand og vende øjne, når Kjærsgaard & Co. udtaler sig, men som alligevel lunter i samme retning og lader sig diktere af fremmedfjendske standpunkter, når det er opportunt, i stedet for selv at tage et konsekvent, humanistisk standpunkt og kæmpe for dét.

Vi bekymrer os til gengæld ikke om opinionsundersøgelser og politisk mode – men derimod om hvad vi kan stå inde for menneskeligt! Så må det briste eller bære.