SOLDAT UDEN SAMVITTIGHED (Information, 27.7.2002)

Af Niels K. Petersen
Minoritetspartiets hovedbestyrelse

Ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup d. 24.7. kan man kun stole på en soldat, hvis identitet først og fremmest er baseret på et nationalt tilhørsforhold. Skaarup kan f.eks. ikke stole på n, der er muslim, inden han er dansker.

At en anden folkepartist, Søren Krarup, er dansker med stort D, kan ingen vel være i tvivl om. Hvad det er for et Danmark, hans loyalitet gælder, løftede han en flig for i en kronik i Berlingeren 8.5.: "Danmark var også Danmark før 1849. Danmark vil også være Danmark, når demokratiet er afløst af en anden styreform. Det er nationen, ikke systemet, der er Danmark."

En god soldat, ja, en god dansker, er vel dermed ifølge de herrer Skaarup og Krarup et menneske, der først og fremmest er loyal over for nationen Danmark, om den så er demokratisk eller ej, og sekundært kan han eller hun så være f.eks. kristen, muslim eller ateist, liberalist, socialist, nationalist eller nazist.

Jeg formoder, at de så er glade for, at undertegnede aldrig kom i trøjen, for jeg foretrækker nu til enhver tid at sætte min samvittighed højere end mit nationale tilhørsforhold. Ja, jeg kan komme i tanke om mangt og meget, der betyder mere for mig end min identitet som dansker: Demokrati, medmenneskelighed, venskab, kærlighed...

Måske Dansk Folkeparti skulle foreslå, at kun de, der ved sessionen helhjertet kan underskrive en loyalitetserklæring i stil med den, der er blevet indført med den ny udlændingelov, hvor man erklærer sin loyalitet og troskab til Danmark, kan blive værnepligtige. Alle andre må så kasseres som uegnede til at forsvare folkepartisternes Danmark.

Spørgsmålet er bare, om vi andre ville føle os sikre ved at blive forsvaret af mennesker, hvis loyalitet først og fremmest gælder det krarupske Danmark?