POLITIKEN FLGER USA'S MAGTLOGIK (Politiken, 20.09.02)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Politiken giver den 13.9. sin fulde opbakning til USAs krigsplaner imod Irak, nu de er blevet udtrykt i form af krav til Saddam Hussein om at overholde alle FN-resolutioner.

Det ville da ogs vre vanskeligt ikke at benoves, hvis USAs hensigt alene var at fjerne en diktator, hvis brutalitet inkluderer folkedrab p 180.000 kurdere, militre interventioner og jernhrd undertrykkelse af den irakiske befolkning. Men ingen vil vel serist hvde, at dette er motivet?

USAs intentioner bunder selvflgelig frst og fremmest i olie og magt, ikke i opretholdelsen af FN-resolutioner - det har aldrig bekymret den amerikanske prsidents nattesvn, at Israel krnker stribevis af FN-resolutioner.

Men af Politikens leder fremgr det kun, at hensigten skulle vre den dle at afkrve Saddam Hussein flgende: At frigive sine krigsfanger. At stoppe sin bastante undertrykkelse. At bruge sine oliepenge p at tilfredsstille befolkningens behov, ikke sin egen appetit p magt.

Fint: Men lad os da krve det samme af den amerikanske prsident - hvornr ivrksttes handelssanktioner, og hvornr bakkes de op af internationale styrker?

Vel, selvflgelig er der en verden til forskel p USA og Irak svel som p George W. Bush og Saddam Hussein. Ingen kan vre alvorligt i tvivl om, at Saddam udgr en langt strre trussel mod irakernes frihed, end Bush udgr mod amerikanernes, men i Politiken er det imidlertid blevet til et fuldstndig sort/hvidt opgr, hvor enhver kritik af Bush er 100 procent forstummet.

Mere ngternt ville det vre at njes med at konstatere, at den ikke-valgte menneskeretskrnker og det smt begavede magtmenneske Saddam Hussein, der samvittighedslst undertrykker store dele af sin befolkning, er en strre kyniker end den udemokratisk valgte menneskeretskrnker og det smt begavede magtmenneske George W. Bush, der samvittighedslst udsulter store dele af sin befolkning.

Derfor ville det klde Politikens anstndighed ikke blot ukritisk at gre honnr til USAs dagsorden, men i det mindste udtrykke betnkelighed ved det benlyse hykleri, der atter ledsager en amerikansk krigsiscenesttelse.