Fngselsvsnets fle fyre (Social Kritik, nr. 82 - september 2002)

Af Carsten Korsar
Freelancejournalist - Medlem af Minoritetspartiet

Direktoratet for Kriminalforsorgen har brugt 13 mio. kroner p at etablere tre afdelinger for 'negativt strke fanger'. De rlige ekstra omkostninger ved driften lber op i ca. 4-5 mio. kroner. Fngselsvsnets egne tal viser at det er uden nvnevrdig effekt.

"Rockere styrer fngslerne", "Fange mishandlet med jernstang". Det var overskrifter af denne type, som tilsyneladende fik fngselsvsnet til - i sidste halvdel af 90'erne - at besluttede at adskille de 'negativt strke fanger' fra de vrige. Formlet var at nedbringe antallet af frivillige enerumsanbringelser - en slags selvvalgt isolation. Tal fra Kriminalforsorgen viser imidlertid, at fangerne stadig sger enerum.

Der findes i jeblikket tre afdelinger for negativt strke fanger. Afdelingen p Statsfngslet i Nyborg er netop blevet permanent, og i Horsens indrettes en permanent, nr det planlagte fngselsbyggeri er afsluttet. Afdelingen i Kbenhavns Fngsler (Vestre Fngsel) blev taget i anvendelse den 1. april 2000. Officielt blev den midlertidige afdeling i Horsens taget i brug 1. marts 1999, men havde indtil da vret anvendt til medlemmer af Hells Angels og relaterede til denne gruppe. Nyborgs afdeling for strke fanger begyndte at fungere som 'midlertidig' 1. august 1998, og er dermed den, som der er lngst erfaring med. Helt i overensstemmelse med sin karakteristiske logik har fngselsvsnet frst besluttet at gre afdelingerne permanente - og derefter evaluere erfaringerne.

Den reelle forhistorie er flgende: For at f fngslernes enkelte afdelinger til at fungere socialt, har ledelsen gennem mange r blandet klientellet, alts velfungerende og drligt fungerende. Det kaldes 'fortyndingsprincippet'. De drligt fungerende udgr en stadigt stigende del af klientellet, og har gjort det gennem et par rtier. Det er navnlig stofmisbrugerne. Som det vil vre mange bekendt, udviser disse meget sjldent social adfrd i den gngse betydning. For at f den praktiske dagligdag p en fngselsafdeling til at fungere, krver det ofte fasthed og hndgribelig konsekvens. Det blev overladt til de ressourcestrke fanger, som langtfra altid var identiske med de fysisk strkeste.

Baggrunden for fngselsvsnets beslutning var - officielt - isr de tiltagende problemer i forbindelse med narko, og de deraf flgende frivillige enerumsanbringelser. Samt den kritik, som dette rejste i offentligheden. Men ogs de frustrationer, som personalet i de lukkede fngsler oplevede i det daglige arbejde var af betydning. Forholdet mellem fanger og personale i de lukkede fngsler har altid vret prget af reservation. Da personalets funktioner blev omdefineret ved indfrelsen af begrebet 'enhedsfunktionrer', dvs. at de skulle lse flere opgaver - for eksempel som socialrdgivere for fangerne, var denne reservation overfor personalet en direkte forhindring for dets behandlingsmssige nyorientering.

Blandt de socialt velfungerende - alts strke - fanger var det ikke velset at pleje for tt omgang med fngselsbetjentene. For at f indhold og mening i deres arbejde inds de sidstnvnte derfor ndvendigheden i at udskille de meningsdannende fanger med prestige fra de vrige. Meget dramatiske beretninger om livet i danske fngsler fandt vej til medierne. Samtidigt viste DR den drama-dokumentariske serie, "Fangerne fra Oz", om forholdene i USA's fngsler. At det fik mange til at drage fejlslutninger om forholdene i danske fngsler, kan hves over en hver tvivl.

Det er fngselsvsnet, der afgr hvor en fange skal afsone. Officielt beror afgrelsen altid p en konkret og individuel vurdering. Det er forvaltningslovens minimumskrav. Fanger og nu lsladte fanger hvder imidlertid, at tilhrs- og bekendtskabsforhold til kendte grupperinger i blandt andet biker-miljerne automatisk udlser anbringelse p en afdeling for strke fanger. I mange tilflde giver det ikke anledning til protester. Dels fordi det kan vre en fordel at afsone sammen med andre, som man i forvejen kender og har interesser tilflles med, og dels fordi det for nogle kan vre forbundet med en vis prestige at vre anbragt p en "strk" afdeling. Enkelte sger af egen drift anbringelse her.

De sidste tal fra opgrelserne i de lukkede fngsler, som er de eneste hvor anbringelse i frivilligt enerum forekommer, er fra r 2000. Set over en femrs-periode er det samlede antal anbringelser i frivillig enerum i alle lukkede fngsler faldet fra 791 i 1995 til 595 i 2000. Da der ikke p forhnd var fastsat noget succes-kriterium af fngselsvsnet, kan det ikke vides om mlet er net.

Statsfngslet i Nyborg har lngst erfaring med 'strke afdelinger'. Inspektr Jens Tolstrup beretter om mere fredfyldte tilstande i sit fngsel, men at det langtfra er nogen sndagsskole. Han fortller samtidigt, at man her har indrettet to skaldt beskyttede afdelinger, hvor fanger, som anmoder om at afsone i enerum, bliver tilbudt plads - hvilket mange accepterer. Disse har srskilte arbejdspladser til fangerne, der ogs kommer p separat grdtur - alt sammen fordyrende elementer i driften af fngslerne.

Samtidig bliver det vanskeligere at lave egentlige fllesarrangementer for hele fngslet. Tilsvarende afdelinger findes i andre lukkede fngsler. Videre oplyser han, at mange ogs har gld for narko, som de ikke kan betale, og derfor vlger det, der af fangerne kaldes 'gldsfngsel' - alts frivilligt enerum. Han tilfjer, at nogle ogs nsker enerum blot for at komme vk fra stofmiljet i fngslet, og undertiden for at komme p den skaldte kontraktafdeling, hvor fangerne skal have vret stoffrie i 6 uger. Opholdet her er mere lempeligt end p en almindelig fngselsafdeling, blandt andet med en strre grad af relativ frihed og flere bevillinger.

Der er sledes ikke uenighed om, at inddrivelse af gld hos skyldnere i mange tilflde er rsag til at fanger gr i enerum, selvom det ikke er den eneste. Ingen anfgter, at inddrivelsen i nogle tilflde flges af vold, og at langtfra alle voldsepisoder i fngslerne bliver oplyst for fngselsledelsen. Det er en uskreven lov, at fanger ikke angiver hinanden. Det er derfor utvivlsomt rigtigt, nr fngselsvsnet anfrer, at man kun ser 'toppen af isbjerget'. Det glder ogs i det vrige samfund, selvom anmeldelser af vold er hyppigere end tidligere. Men at konkludere p baggrund af ukendte tal, de skaldte 'mrketal', kan - nr det resulterer i indgribende foranstaltninger overfor en gruppe fanger, som er svr at definere - vre en usikker affre.

Som fngselsinspektren fra Statsfngslet i Nyborg bekrfter, er der stadig problemer med stoffer. Ser man p anbringelserne i tvunget enerum 'for at hindre strafbar virksomhed' fra Statsfngslet i Nyborg, s kan der konstateres et beskedent fald i antallet for r 2000. Hvorvidt det skyldes statistiske tilfldigheder, kan ikke udledes af opgrelsen. Men mistanken kan nppe have vret meget alvorlig, da ingen administrativt har vret anbragt i enerum over 28 dage. Det skal dog bemrkes, at alvorligere tilflde af narko-kriminalitet almindeligvis vil blive overdraget til sdvanlig politi-efterforskning. I alle fngselsvsnets institutioner blev fanger i r 2000 i 3.078 tilflde idmt disciplinrstraffe 'for overtrdelse af straffelovgivningen' Heraf 696 ubetinget strafcelle, 150 betinget strafcelle og 2.232 bder, der ikke kan overstige en uges arbejdsdusr ("ln"). I langt de fleste tilflde vil der have vret tale om besiddelse eller salg af euforiserende stoffer, eventuelt besiddelse af for store kontantbelb.

Forud for etableringen af afdelingerne for negativt strke fanger advarede flere reprsentanter for fangerne om at det ville vre formlslst. "Andre vil blot rykke ind og overtage deres plads i hierarkiet", sagde de. Fngselsvsnets egne tal for opgrelsen af anbringelser i tvunget enerum (for at forebygge voldsom adfrd) fra Nyborg udviser ingen markant ndring. Der kan vre tale om voldsom adfrd overfor svel personale, som andre fanger. Gennemsnittet er fem anbringelser om ret. Nr disse sammenholdes med de dramatiske skildringer af volden i fngslerne, som blev formidlet af pressen, vil det sikkert vkke undren hos mange at fngselsvsnet alligevel tog dette skridt.

Det billede, som blev opbygget af forholdene i de lukkede fngsler forud for etableringen af afdelingerne for 'negativt strke fanger', svarede ikke til virkeligheden. Fngselsvsnet har fjernet nogle, som til en vis grad er 'rollemodeller'. Det vil de fortsat vre. Men samtidigt er der opstet et vakuum, som personalet ikke kan opfylde. De velfungerende fanger blev valgt som talsmnd, skaldte 'velfrdsmnd' og deltog engageret i forberedelsen af arrangementer for deres medfanger, for eksempel sports- og musikarrangementer. Og netop i kraft af deres strre sociale tilpasningsevne og funktionsgrad er de strke fanger i stand til gre tilvrelsen mere tlelig end normalt p en fngselsafdeling. De kan selv organisere deres hverdag - uden intervention fra personalet.

Det nsten klassiske eksempel var Afd. B III p Statsfngslet ved Vridslselille, der i sammenligning med fngslets vrige afdelinger nrmest havde et luksurist prg, og derfor var den af fangerne mest sgte afdeling. Der blev passet godt p inventaret, den hrde narko blev holdt ude og der blev lavet interne arrangementer, eksempelvis flles middage til afveksling fra den tidligere ret trivielle fngselsmenu. I praksis var den 'selvstyrende', idet personalets rolle stort set var reduceret til at lse dre, behandling af ansgninger og andet administrativt arbejde. En betragtelig del af fangerne p B III havde tilknytning til Hells Angels.

Det faldt utvivlsomt mange fngselsbetjente for brystet, at fangerne p B III trivedes. Og mske isr dem, som arbejdede p fngslets vrige afdelinger, hvor der ofte forekom uro som flge af det efterhnden mere og mere belastede klientel. De velfungerende fanger har traditionelt altid vret afvisende overfor personalets nske om at lgge et socialpdagogisk indhold ind i dets arbejde. Og man kan diskutere om det har vret hensigtsmssigt, at fngselsvsnet har givet nyansatte det indtryk, at det var de opgaver, som de forventedes at skulle lse. Skuffelsen og frustrationen over fangernes afvisning mtte indlysende nok opleves endnu strkere.

P den baggrund kan opsplitningen af de enkelte fngsler i 'specialafdelinger' vre logisk nok. De skaldt 'negativt strke fanger' - som fngselsvsnet har valgt at udtrykke det - har som helhed heller intet at indvende mod at vre adskilte fra det belastede klientel. Mange af dem afsoner lange domme, og foretrkker at afsoningen glider uden undvendige problemer. Jo mindre personalet blander sig, des bedre for dem. Og da samfundets officielle og erklrede holdning er, at straffen for overtrdelse af landets love er frihedsbervelse - og ikke andet - ville det forekomme naturligt at vre tilfreds hermed. Men tilsyneladende har man fra politisk side nsket at gre afsoningen p de 'strke' afdelinger mere belastende. Det er mislykkedes.

De velfungerende fangers anke mod at vre anbragte p srlige afdelinger angr derimod hovedsageligt beslutningsgrundlaget. Nemlig den pressekampagne, som Dansk Fngselsforbund (fngselsbetjentene) frte forud for beslutningen. I denne fik fangernes reprsentanter kun lejlighedsvist mulighed for at udtrykke sig. Og det blev mere end antydet, at de kun var marionetter for de 'strke' fanger. Imidlertid kan ingen beskylde pressen for strre nidkrhed, nr det drejer sig om at checke eller krydschecke de udsagn, som den bragte fra fngselsbetjentene i srdeleshed, og fra fngselsvsnet i almindelighed. Det er uligt nemmere at lave et telefoninterview med hvem, der nu mtte vre for hnden, end at sge aktindsigt i anonymiseret form - og med en fanges tilladelse. Nr det s samtidigt mske kan rokke ved det bekvemme fjendebillede, som samme presse - i oplagstallets hellige navn - mjsommeligt har opbygget for at imdekomme lsernes daglige behov for et behageligt lille gys, s vil det vre indlysende for selv de mest tungnemme, at ordentlig research med stor sandsynlighed fravlges.

Ingen - ej heller kritikerne af de 'strke' afdelinger - hvder, at de her anbragte fanger hyppigt har frekventeret sndagsskolen. Heller ikke at de har kvalificeret sig til et fngselsophold af lngere varighed. Men at udpege dem som hovedrsagen til, at fngselsvsnets forsg p at 'resocialisere' har vret en eklatant fiasko i flere rtier, er blot at gre dem til bekvemme syndebukke - i et forsg p at dkke over egne mangler.

Da B III p Vridslselille blev gjort til en srlig "isolationsafdeling" for Hells Angels medlemmer, reagerede de vrige fanger med en mnedlang aktion hvorunder de selv blev isolerede. Hvis pstandene om Hells Angels terrorregime over andre - svage - fanger havde vret i overensstemmelse med virkeligheden, ville den logiske reaktion fra disse have vret fortsat at lade dem sidde i isolation. Men fngselsledelsens disposition afstedkom - uventet - en meget kraftig reaktion fra de pstede ofre for Hells Angels misregimente.

Hvis der overhovedet kan drages en konklusion, uden at kende fngselsvsenets dybereliggende motiver for beslutningen om at oprette afdelinger for strke fanger, s kan den kun vre at det har 'skudt sig selv i foden'. De frivillige enerumsanbringelser er langtfra bragt til ophr, narko-problemerne eksisterer stadig og klientellet i fngselsvsnet har en stadigt ringere social funktionsgrad, som personalet p grund af mangelfuld uddannelse ikke magter at forbedre.

At forebygge kriminalitet er en del af formlet med fngselsvsnets virksomhed. Der er to afgrende grunde til at afdelingerne for negativt strke fanger modvirker dette: For det frste ger det de pgldendes flelse af at vre udstdte - samtidigt med at det giver dem en martyrrolle. For det andet fastholder det dem i kriminalitet. Samfundets har kun opnet at styrke sammenholdet og fllesskabsflelsen blandt de strke fanger.