FRA BISTANDSKLIENT TIL BANKRVER (Information, 14.10.2002)

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

Sidste r var det klassekampen, der blev stedt til hvile og lagt i graven, da statsministeren holdt sin tiltrdelsestale oven p valgsejren i efterret. I sin bningstale ved indgangen til det nye folketingsr skulle statsministeren denne gang overbevise os om, at regeringen kan bryde den sociale arvs kode og skabe bankdirektrer ud af bistandsklienter. Og det lyder jo ungteligt besnrende, at regeringen nu OGS vil gre noget for, at de mindrebemidlede kan f del i samfundets kage.

Men sporene fra sidste r skrmmer: Frst erklres klassekampen for dd, og dernst svinges den ideologiske sparekniv over alle tnkelige og utnkelige ideologiske modstandere - hvilket selvflgeligt ogs er en mde at aflive klassekampen p. Nr dette rs mlstning er lige s utrovrdig som sidste rs, skyldes det, at regeringen i samme ndedrt, som den lover lyse fremtidsudsigter for bistandsklienter, samtidig ytrer nske om at lette skatten for de rige og derudover just har forhandlet en ny arbejdsmarkedsreform p plads, der vil betyde en svkkelse af kontanthjlp- og dagpengemodtageres konomiske rderum.

Men hvordan kan man f sig selv til at tro, at man kan lfte en gruppe mennesker socialt ved yderligere at forarme dem konomisk. Det svarer til at pst, at arbejde bedst udfres p tom mave. I virkeligheden berves den fattige, ved yderligere at blive depraveret, sin sidste rest af mobilitet og fleksibilitet - og kan herved risikere, at dale et par trin mere p den sociale rangstige. For at bibeholde, eller endog stige i graderne p den sociale rangskala, krves derfor et vist minimum af velstand - for jo fattige man bliver, jo dyrere bliver det i svel relativ som absolut forstand, at opretholde en tilvrelse p et tilfredsstillende niveau - og jo svrere vil det vre at kravle op af rangstigen igen.

Hvis man srger for en rimelig social sikring i tilflde af arbejdslshed mv., vil man samtidig frigre konomiske og sociale ressourcer hos den enkelte person eller familie. Herved vil de have det forndne overskud til at sge et job, der evt. krver, at man rykker teltplene op og flytter til en anden landsdel eller by - eller alternativt vlger at uddanne sig, videreuddanne sig eller blive omskolet - s lnge dette IKKE betyder, at den enkelte eller familien samlet set, er tvunget ned under et konomisk stade som er utilfredsstillende lavt. Mennesker, der er drligt stillet socialt og konomisk, hnger ikke fast i en utilfredsstillende situation, fordi kontanthjlp er en lukrativ indtgtskilde. Satserne for kontanthjlp og dagpenge er ikke for hj, og snarere tvrtimod, for lav! For jo frre penge man har, jo frre handlemuligheder vil man have i forhold til at indtrde i en normal lnnet beskftigelse.

S hvis regeringen vil gre noget for at lette den sociale mobilitet, m den srge for at opretholde et velstandsniveau for socialt drligt stillede, der gr, at der ikke er nogen konomiske barrierer for, at de kan stige i graderne p den sociale rangstige - og et velstandsniveau for folk, der afskediges fra deres job, som gr, at de ved afskedigelse ikke mister deres position i samfundet og derved vil f svrt ved at genindtrde p en lignende position. Jo dybere man lader mennesker falde, jo lngere er vejen op igen og jo lettere vil det vre at falde endnu lngere ned. Fattigdom og tvang virker ikke befordrende ind p den sociale mobilitet og vil sandsynligvis yderligere vre med til at forstrke de sociale udstdelsesmekanismer og virke demotiverende ind p potentielle mnsterbrydere, der nu skal kmpe sig op fra et fornyet lavtpunkt i samfundet.

Sidste r blev klassekampen officielt taget af plakaten, og i r skal vi tro p, at en bistandsklient via regeringens politik nu fr forget sine chancer for at avancere til bankdirektr. Men hvis vi skal tage ved lre af erfaringerne fra sidste folketingsr, er der nok strre chance for at bistandsklienten ender som rver af en bank, snarere end direktr for en. Regeringen driver folk ud i en fattigdom, der, fremfor at fremme den sociale mobilitet, modsat vil ge chancerne for at en gruppe mennesker vil blive presset yderligere ned af den sociale rangstige og dermed ogs ge risikoen for, at den sparsomme indtgt sges suppleret med indtgt fra kriminalitet.

De fattige skal nok finde deres vej til banken, og vi kan takke regeringen for at have vist dem vejen. Jo et "bankjob" kan meget vel vise sig at blive bistandsklientens vej ud af fattigdommen.