WWW.MINORITETSPARTIET.DK
KRONIKKER, ARTIKLER OG KOMMENTARER

ANHOLDT FOR AT UDØVE LÆGEHJÆLP (Information, 05.11.2002)

Af Peter Schmidt
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

»En af Pakistans bedst kendte kirurger dr. Amir Aziz er blevet anholdt i Lahore af det amerikanske forbundspoliti (FBI) i samarbejde med den militære efterretningstjeneste. Han er anklaget for at have behandlet Osama bin Laden ..."« (Information 24. oktober. 02)

Man skal høre/læse meget før ørerne falder af eller øjnene ud. For selvom dr. Amir Aziz også er anklaget for andet end ovenfor citeret, så er denne læge, ifølge Information, ikke desto mindre anklaget for at have behandlet et menneske lægeligt! Men hvordan i alverden kan det nogensinde være en forbrydelse for en læge at behandle et menneske lægeligt? Her må det være passende at henvise til den hippokratiske ed, som jo forpligter en læge til at hjælpe folk, der har behov for lægehjælp.

Under ingen omstændigheder kan jeg antage en sådan anklage for andet end barbarisk og en grov ligegyldighed overfor retssikkerhedsprincipper, hvor sigtelsen skal være præcis og i overensstemmelse med lov og retspraksis og ikke blandes sammen med alt muligt andet.

En hvilken som helst læge eller anden person skal selvfølgelig anholdes, hvis vedkommende inden for rimelighedens grænser, er mistænkt for meddelagtighed i at have begået terroristiske handlinger imod uskyldige mennesker, men en læge må aldrig kunne anholdes eller kunne ´bare´ sigtes, fordi han har behandlet et menneske lægeligt - uanset om det er bin Laden eller en anden af verdens mest Wanted mænd.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN TILBAGE TIL HOVEDSIDEN