WWW.MINORITETSPARTIET.DK
KRONIKKER, ARTIKLER OG KOMMENTARER

Håndholdt projektør (Holbæk Amts Venstreblad, 17.12.2002)

Af Steen Hansen
Minoritetspartiets kontaktperson i Vestsjællands amt

Vi ved alle, hvor dejligt det er med en projektør. Den kan oplyse områder, der trænger til lys og opmærksomhed. Både i det fysiske univers og i det psykiske univers er dette et faktum, selv ikke en manipulerende politiker eller bedrevidende sagsbehandler kan ændre ved. Selvfølgelig kan jeg ikke ændre sandheden for den enkelte, idet universet jo udgår fra egen næsetip.

Dog må jeg som borger tage bladet fra munden, når den proces økonomiske tankegang går så vidt, at en "folkevalgt" går så vidt i sin romerske tankegang, at den almindelige borger er blevet så overbelastet i regler, vedtægter, cirkulærer, at politikeren faktisk kan "gøre som han vil".

Nu er min situation af en sådan karakter, at jeg har været så heldig eller uheldig, alt efter hvem jeg taler med, at jeg kan udtrykke min mening, uden at skele til arbejdssituation eller indkomst i øvrigt. Jeg er førtidspensionist grundet manglende arbejdsevne, idet jeg har pådraget mig en skade i nakken. Dog har det ikke medført manglende tænkeevne eller vilje til objektivt at anskue min egen situation.

Det lykkedes for mig, at kunne få kontakt med det sociale system. Dog ikke før jeg havde taget det første skridt til en politianmeldelse mod Holbæk Kommune for bedrageri mod mig.

Livet er polariseret. Hvad der for den ene er godt, er dårligt for den anden. Hvad der dejligt for den ene, er ubehageligt for den anden. Og sådan kunne vi blive ved. Kun gennem kontakt og dialog kan findes en "fælles" sandhed. Og så vil den ikke være sandhed alligevel, idet sandheden ikke eksisterer uden for netværket. Altså skal motivationen til en fælles sandhed skabes ved accept.

Når vi så taler om mennesker, er det tvingende nødvendigt (tilsyneladende) at gøre opmærksom på, at progressiv udvikling skyldes de impliceredes følelse af accept og berettiget eksistens. Her kommer vi så til det tema, jeg synes mangler oplysning.

Systemernes behandling af de minoriteter samfundet selv har skabt ved muldvarpearbejde i alle regi. Det er ikke muligt i Danmark at få en fælles front mod de udemokratiske og kyniske arbejdsmetoder, der efter min opfattelse er udviklet i Danmark gennem de senere år.

Social Demokratiet er en død and. Årsagen til dette postulat er følgende: "Socialdemokratiet dækker ikke længere sin egen politiske grundfilosofi." Den enkelte Socialdemokrat vil nu føle sig "krænket" - formentlig fordi nuanceringen ikke er blevet forklaret.

Nu skulle det jo ikke være nødvendigt at nævne Venstre, idet det jo var dem, der havde magten før Socialdemokratiet v/Pio. Meget er sket siden …

Samfundet er blevet så kynisk, at selv i kommunernes socialforvaltninger kan man ikke umiddelbart regne med, at have en "medspiller" til sin rådighed. Men derimod en modspiller, der bruger dage, timer og minutter til at gennemsøge og analysere love og paragraffer for IKKE at kunne servicere den enkelte borger, der tilfældigvis er kommet skævt ind på livet. Dette selvfølgelig kun hvis vi antager vores "det går ufattelig godt"-samfund.

Dette misforhold var jo netop årsagen til Socialdemokratiets grundlæggende eksistensberettigelse. Men som tiden er gået og de enkelte er blevet federe og tungere er det blevet vanskeligt at trænge igennem.

Derfor er der behov for et nyt politisk arbejdsklima. Vi skriver år 2002. Lad os nu ikke gentage historien som den foreligger men tage det nødvendige skridt ud af historiens deprimerende skygge.

Lad den sunde fornuft råde og meld dig ind i Minoritetsparitet, der står for fremtiden. Lad os få lyset ind og ved anvendelse af den sunde fornuft igen få mennesket i centrum. Dette er specielt vigtigt nu, hvor hele Europa skaber en ny fælles Adelsklasse. Vi ved jo alle, hvordan det gik i Frankrig(daværende Europa). Ingen gentagelser - tak.

Er det for naivt. Bruger jeg for få substantiver og adjektiver til at forklare, at det faktisk er mere alvorligt end du tror? Du ved bare ikke noget, idet nyhedsfladerne er subjektive og derfor underkastet den Kongelige Mønt.

Vi skal ikke have revolutioner eller stagnation. Men en udvikling der tager højde for fortid, nutid og en fælles fremtid. Lad dig ikke skræmme af det billede, du bliver præsenteret for. Brug dine egne øjne og briller og mærk efter i dit eget netværk. Der er behov for mennesker i forvaltningernes struktur. Så kunne det måske også ske, at nogle ved egen kraft søgte menneskelig indsigt.

Jeg er fuldt ud klar over alle de dygtige og kvalificerede ildsjæle i systemerne - men de forsvinder i "de lange knives nætter", så længe vi bruger den romerske tankegang. Lad os bruge den Danske model, hvor det enkelte individ har retten og pligten til at synge med sit eget næb indenfor den jobprofil, den enkelte skulle være tildelt. Det skulle vel ikke være nødvendigt med en jobprofil for at kunne udtale sig? Eller er det?

Et samfund måles efter den svageste. Gå en tur og observer med egne øjne. Tal med dine venner og bekendte og hør på de grufulde og groteske udsagn. Det sker her i Danmark - lige for.

Jamen når du har læst dette vil du forstå min selvvalgte jobprofil. Efter at have brugt projektøren på mig selv og konstateret min egen utilstrækkelighed og store mangelfuldhed og derefter taget konsekvensen er jeg ikke bange - nu vil jeg bruge projektøren.

TILBAGE TIL OVERSIGTENTILBAGE TIL HOVEDSIDEN