WWW.MINORITETSPARTIET.DK
KRONIKKER, ARTIKLER OG KOMMENTARER

VI BLIVER VIST ALDRIG DANSKERE... (Ekstra Bladet, 31.12.2002)

Af Leyla Tamer & Anthony Kiely
Medlemmer af Minoritetspartiet

Vi bliver vist aldrig danskere...

Det er pludselig ikke så hyggeligt at bo på Amager længere. Ni sogne på øen er nemlig gået sammen for at missionere blandt de udøbte og muslimske amagerkanere. Formålet er at omvende hedningene og de vantro, for ifølge Amagerbros sognepræst Leo Kamstrup Olesen kan man slet ikke blive rigtig dansker, før man er blevet kristen.

Hvilken uhørt hån mod landets mange muslimske, jødiske, hinduistiske, ateistiske, hedenske osv. DANSKE borgere! Man kunne slevfølgelig være ligeglad, hvis det bare var en eller anden galning af en fundamentalistisk folkekirkepræst, og hans lige så stupide biskop, der sagde den slags. Men det værste er, at selveste krikeministeren, Tove Fergo, går ind og støtter op om dette projekt og dermed indirekte bekræfter sognepræstens udtalelse. Hun burde komme med en offentlig undskyldning og derefter træde af som minister.

Tænk blot på det ramaskrig, der ville opstå, hvis imamerne i København gik sammen om et initiativ for at omvende byens kristne borgere til muslimer. Og hvad der ville ske med den politiker, der besluttede sig for at bakke op om sådan et projekt.

Nuvel, Leo Kamstrup Olesen og hans englebasser skal ikke gøre sig den ulejlighed at banke på vores dør, for de får den lige i synet igen!

TILBAGE TIL OVERSIGTENTILBAGE TIL HOVEDSIDEN