TV-AVISEN OG ROCKERNE (Politiken, 08.01.2003)

Af Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

TV-Avisen leverede den 2. januar et ti minutters reklameindslag for statsminister Anders Fogh Rasmussens krav om at sætte hårdere ind mod rockerne. Tre politikere blev citeret eller interviewet for at sige nøjagtigt det samme som Fogh efter et klip fra hans nytårstale, og chefkriminalinspektør Per Larsen kunne knap kontrollere sin ros til statsministeren. Efter ti minutter af den kop the venter man på en enkelt lille kritisk kommentar fra en jurist, der måske kan se faren i endnu engang at bruge rockerne som undskyldning for at indskrænke retssikkerheden i form af civile agenter og begrænsninger af forsamlingsfriheden. Men nej. Ti minutters ensidig, identisk, unuanceret og uproblematiseret enighed med Fogh. Flot, DR. Men hvad blev der af den kritiske journalistik?

Der er ellers rigeligt at tage fat på i en mere nuanceret dækning af indgreb i retssikkerheden, hver gang de grumme rockere er på tale.

I maj 2002 kom det f.eks. frem i en dokumentarudsendelse i TV2, at en vis Dan Lynge havde fungeret som politiets agent under rockerkrigen, og at politiet i oktober 1996 havde været fuldt ud bekendt med det forestående raketangreb på Hells Angels' daværende klubhus i Titangade i København, men undlod at gribe ind. To mennesker blev dræbt og flere såret pga. det, der måske var en bevidst undladelse fra politiets side.

Angrebet blev den udløsende faktor, da politikerne mindre end to uger senere vedtog den såkaldte rockerlov (»Lov om forbud mod ophold i private ejendomme«), der i princippet kan benyttes mod hvem som helst, rocker eller ej. Alene på baggrund af politiets »skøn« kan ordensmagten uden hjemmel fra en dommer nægte en person at opholde sig i en hvilken som helst ejendom, hvis politiet beslutter, at den pågældendes tilstedeværelse indebærer risiko for angreb i voldelige opgør. Birthe Rønn Hornbech var blandt de få, der dengang advarede kraftigt mod gummilovens indgriben i forsamlingsfriheden, tilmed »uden at formålet er at opklare en forbrydelse«, og påpegede: »Så med denne lov kan ingen lovlydige borgere føle sig sikre for regeringen.«

De alvorlige påstande om politiets involvering i rockerkrigen fra Dan Lynges side, der nogle dage fyldte aviserne, blev imidlertid pudsigt nok lynhurtigt dysset ned af friske oplysninger om eksplosiv »rockerkriminalitet«, der behændigt lagde sig som en dyne over skandalen - angreb er som bekendt det bedste forsvar.

Da statsadvokaten satte sig for at undersøge Dan Lynges påstande om politiets aktive involvering i rockerkrigen, nægtede politiet umiddelbart at udlevere afgørende materiale til statsadvokaten med den bizarre begrundelse, at det var »privat ejendom« (sic). Hvorfor mon?

Politiet har tidligere brugt rockerne som påskud for at skabe politisk lydhørhed over for yderligere beføjelser på bekostning af retssikkerheden, og man er end ikke gået af vejen for at manipulere. Eksempelvis afslørede journalister i 1995, at en rapport til Folketingets retsudvalg om »organiseret kriminalitet« i Hells Angels var voldsomt overdrevet. Allerede året efter erkendte chefkriminalinspektør Per Larsen: »Vi kan ikke med nogen som helst vægt i vores dokumentation påstå, at rockergrupperne er del af et organiseret kriminalitetsmønster.« Måske en historie, det var værd at huske, når rockerne igen (og igen) skal bruges til at indskrænke fundamentale retsgarantier.

Langt de fleste mennesker ønsker enhver form for kriminalitet opklaret, og ingen ønsker at underlægge sig ud- eller uudtalte trusler, hvorfor heller ingen naturligvis kan fortænke politiet eller politikerne i at anstrenge sig for at forhindre, at dette kan finde sted, hvad enten det er i rockermiljøer eller andre steder. Men forfalskede rapporter? Civile agenter? Forbud mod ophold i private ejendomme? Modvilje mod at udlevere bevismateriale til statsadvokaten fra politiets side?

Var der virkelig intet af dette, som det var relevant at berøre i ti minutters indslag om Foghs indgreb mod rockerne? Var det ikke relevant, om TV-Avisen interviewede bare én, som kunne nuancere fire politikeres og en chefkriminalinspektørs rørende enighed i denne sag? Jeg troede faktisk, at pro et contra var Journalisthøjskolens ABC - men måske tager jeg fejl. Eller også er det bare ikke en institution, som TV-Avisens ledelse har frekventeret.