SMÆK! (Information, 17.01.2003)

Af Carstem Stage
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

For nyligt kunne man i de danske medier høre integrationsminister Bertel Haarder slå tonen an i den fremtidige integrationspolitik: "Et af de vigtigste instrumenter i integrationen er lyden af pengekasser, som smækker i" (Pol. d. 5/1) sagde han, hvilket unægtelig synes noget kontant, sådan som det faktisk altid er tilfældet, når Haarder forsøger at legitimere regeringens integrationstiltag. Signalet til de etniske minoriteter er i hvert fald klart, men derfor ikke mindre uheldigt: "Vi er ikke interesseret i dig, før du velvilligt og ydmygt kommer til os; altså når du er villig til at bekende dig til vores værdier og gemme dine egne lidt væk". Og tilskyndelsen til at integrere sig skal altså være faren for at miste det basale eksistensgrundlag, hvilket behændigt reducerer de involverede mennesker til ren og skær arbejdskraft, og giver danskerne mulighed for at slippe for at skulle forholde sig til minoriteternes "besværlige" kultur.

Problemet er, at den danske integrationspolitik ifølge egne intentioner skal være "pluralistisk" eller med andre ord gensidig. På denne baggrund synes Haarders udhungringstaktik at være en smule ude af trit med intentionerne, fordi den langt fra er baseret på en ide om gensidig tilpasning mellem nyt og gammelt - hos Haarder forbliver det gamle altid uanfægtet.

Denne manglende vilje til at tilpasse sig og reelt at respektere det nye udmønter sig desværre i et skævt kulturmøde, fordi det er motiveret af den ene parts underlegenhed, snarere end af gensidig respekt mellem ligeværdige borgere. Spørgsmålet må derfor være, om det virkeligt er på denne måde, vi ønsker at byde tilflyttere velkommen? Svaret er nej. Det ville i stedet klæde integrationsministeren at tænke i "arbejdstilbud", hvilket rent faktisk ville respektere arbejdstageren, i stedet for at tvinge mennesker ud i en arbejdssituation, hvor de, fordi kassen er smækket i, reelt ingen fravalgsmuligheder har.