De omvendte (Politiken, 28.01.2003)

Af Carsten Stage
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

Det er blevet venstrefløjens nye yndlingsbeskæftigelse at "komme til fornuft" eller slippe af med "tossegodheden" i forholdet til de etniske minoriteter. Mange har pludseligt "set lyset" og indset, at man da ikke skal finde sig i hvad som helst, og at det er beklageligt, at man ikke tidligere er kommet højrefløjens bekymringer i møde. Kåre Bluitgens "Til gavn for de sorte" er blevet en grundbog for denne gruppe af omvendte venstrefløjsfolk, som synes, at det nu alligevel er blevet for meget med den gensidige tilpasning.

Katrine Damkjær udtrykker i Politiken (22/1) samme bekymring, når hun påstår, at venstrefløjen er blevet usaglig, fordi den - med sin "kaffeklubsnaivitet" - alt for længe har været berøringsangst over for de etniske minoriteter. Damkjær har eksempelvis selv mødt hele 7 uforskammede indvandrerbørn (3 endda med tørklæde), hvilket har overbevist hende om, at der er problemer med minoriteternes velvilje over for danskerne måske pga. af blødsødenhed - som højrefløjen jo altid har sagt - hvilket naturligvis må mane til selvransagelse, hvad angår venstrefløjens integrationspolitik.

Man har dog på fornemmelsen, at konklusionerne drages for hurtigt og med for voldsomme konsekvenser. Hvordan kan det eksempelvis betyde, at minoriteterne er blevet behandlet for blødsødent, når en eller anden idiot spytter efter et andet menneske på gaden? Og kan man sige, at venstrefløjen har været for vag og for usaglig af den grund? Denne konklusion giver i hvert fald kun mening, hvis man ukritisk tager de fjendebilleder, som højrefløjen med succes har etableret, til efterretning.

Damkjær forholder sig således ikke til den, hun møder på gaden som et enkeltindivid, men ser i stedet vedkommende som repræsentant for en stor gruppe, som "nok er blevet behandlet for godt", fordi en af dens repræsentanter opfører sig respektløst. Der er naturligvis ingen tvivl om, at Damkjær er i sin gode ret til at være rasende på de folk, der har generet hende og hendes omgivelser, men at lade en sådan hændelse gå ud over en hel gruppe af trængte mennesker - som er resultatet hvis venstrefløjen fortsætter sit knæfald for højrefløjens umenneskelige integrationstænkning - er en fejl. Højrefløjen har ikke brug for hjælp i sit raid mod det humanistiske menneskesyn, men må mødes med modstand, i form af venstrefløjens insisterende vilje til fordomsfrit at møde og kæmpe for hvert enkelt menneske på dets egne præmisser. Med "de omvendte" ved roret sejler venstrefløjen dog desværre mod højre.