Rockerne er mediernes guldfasaner (Nordjyske Stiftstidende, 08.04.2003)

Af Carsten Korsar
Formand for Minoritetspartiets afsoningspolitiske udvalg

Hvordan - og hvorfor - kan 2-300 mennesker henstte en hel nation i en kollektiv angst-psykose? Jeg skal ikke her forsge at give et udtmmende svar, men blot antyde nogle rsager og mekanismer.

For det frste udgr kriminalitetsstoffet en stigende del af underholdningsstoffet i medierne. Man njes ikke lngere med at referere faktuelle begivenheder. Kriminalitet slger - bde de trykte og de elektroniske medier. Og det skal vre spndende at lse. Derfor overskrides grnsen mellem reportage og fiktion.

Journalisten stilles overfor kravet om at skrive "levende" og let tilgngeligt. Den analyserende journalistik ofres i det daglige rs - bde af tidsmssige og konomiske grunde. Alle aviser, og de fleste elektroniske medier, er underlagt kravet om at give overskud. Det ved journalisten. Valget er alts mellem at opfylde kravet eller arbejdslshed. Eller mellem en tryg tilvrelse med relativ hj ln og en kummerlig tilvrelse uden prestige.

"Rocker-historierne" har aflst historierne om Loch Ness-uhyret, den afskyelige snemand fra Himalaya og det store kattedyr i Ulfborg plantage, som i agurketider med usvigelig sikkerhed dukkede op i medierne. De sidstnvnte er dog blevet for slidte, og kan hjst fremkalde et overbrende smil hos lseren/seeren. Men "rocker-historierne" forekommer betydeligt mere nrvrende for den almindelige borger. Hvem kunne ikke forestille sig - en mrk aften - det uhyggelige mde med en dmoniseret "rocker"?

Mennesket har til alle tider haft behov for underholdning. Fortllinger rundt om blet er blevet aflst af bger, aviser, radio og TV efterhnden som civilisationen har skabt tekniske og konomiske muligheder. I underholdningsindustrien skeler man ikke til sandhedsvrdien, og er heller ikke forpligtet til det. At fortlle en god historie er et helt legitimt rinde. Mske indeholder historien et budskab eller en morale. Mske ikke. Det er helt op til modtageren af historien at afgre dette.

Det problematiske er at underholdning om "rockere" bliver brugt som grundlag for lovgivningsinitiativer. De fleste journalister interesserer sig ikke for denne problematik. Det er de heller ikke forpligtet til. Det er i sidste ende alene lovgivernes ansvar at lovgive p et korrekt grundlag. Imidlertid har visse politikere en sammenfaldende interesse med journalisterne i nogle sammenhnge. En af dem er retspolitikken.

Borgerlige politikere har i rtier nsket anonyme vidner og civile agenter. I 80'erne forsgte man sig med den store narkobagmand med kmpevilla og lystyacht ved den franske riviera som lftestang. Problemet var blot, at man aldrig fandt denne hovedrige narkomand. Dengang var Socialdemokraterne i opposition, og Ole Espersen havde stadig retspolitisk indflydelse i partiet. Til irritation for Venstre og Konservative vedtog man derfor et direkte forbud mod anonyme vidner. Det er som bekendt ndret.

Venstre, Konservative, Kr. Folkeparti og Dansk Folkeparti kan takke medierne for at have leveret den rambuk, som gjorde det muligt at indfre anonyme vidner i dansk retspleje. Sandsynligvis den samme, som vil resultere i fremtidig brug af civile agenter, de skaldte agent provocateurs.

Medierne er i kampen for deres egen overlevelse ansvarlige for at have tilvejebragt indtrykket af Danmark som et lovlst land, udsat for "rocker-terror". Men vlgerne er ansvarlige for at have givet de fire partier de ndvendige mandater i Folketinget.