DEMOKRATI PÅ MARKEDSVILKÅR (Fyens Stiftstidende, 25.04.2003)

Af Carsten Korsar
Medlem af Minoritetspartiet, Formand for Minoritetspartiets afsoningspolitiske udvalg

Fængslerne forfalder. Pladsmangel i fængsler. Volden i fængsler stiger. Det er den slags vinkler, som journalister oftest bruger på artikler om forholdene i de danske fængsler. Og selvfølgelig indeholder de en vis del af sandhed. Men det vigtigste er, at der kan sættes tal og billeder på. Set fra journalistens synspunkt er det nødvendigt for at formidle indholdet til læseren, lytteren eller seeren. De mere abstrakte problemstillinger er svære at formidle. Dels fordi de kræver langstrakt research af journalisten, og dels fordi de forudsætter et forudgående kendskab til forholdene hos modtageren.

De nævnte vinkler, som det kaldes i fagsproget, indeholder tillige det nødvendige konfliktstof, som er forudsætningen for at kunne fange modtagerens interesse. Konflikterne kan være af faglig, politisk eller anden karakter. Men de gør det muligt at trække forskellige aktører ind i artiklen som interviewpersoner. Det kan være eksperter, politikere eller såkaldte ofre, altså personer, som bliver direkte berørte af konfliktens eksistens eller vil blive berørte af dens løsning. Og modtageren kan udpege syndere eller ansvarlige for konfliktens eksistens eller manglende løsning af den.

I grove træk er dette opskriften på en gennemsnitlig dagbladsartikel. Men samtidig er det forklaringen på hvorfor læseren efter endt læsning må føle sig hensat i dyb undren over det læste - når det hele nu er så herligt enkelt og ligetil?

Formidling er en nødvendighed! En artikel eller et program skal være overskuelig - også uden forudgående viden og indsigt hos modtageren. Det problematiske er, efter min opfattelse, at journalisten ofte ikke har tid til grundig research. Det bliver i særlig grad problematisk, fordi nyhedsformidlingen i vid udstrækning er grundlaget for den politiske beslutningsproces. Vigtige nuancer og de essentielle, reelle problemstillinger unddrages den offentlige debat. Herved opstår der rum for politisk manipulation. Og de politiske tiltag får karakter af pseudoløsninger, som er underordnet politikerens altoverskyggende dagsorden: Genvalg!

Fattige medier er farlige medier. Det er gennem medierne at borgeren orienterer sig politisk. Når væsentlige problemstillingers eksistens unddrages borgerens viden, vil den politiske stillingtagen til konkrete og generelle forhold i samfundet uvægerligt komme til at lide skade. Men også fattige medier ønsker at overleve. Og borgeren kan orientere sig anden måde, og ikke udelukkende gennem medier, vil de - og mange andre - mene.

Det er ubestrideligt rigtigt. Men i betragtning af at medierne kalder sig Den fjerde Statsmagt og Demokratiets Vogtere burde trangen til evig selvkritik hvile som et åg deres skuldre. I langt de fleste tilfælde er den svær at få øje på. Derimod er den evige skelen til den røde bundlinie i budgetter og regnskaber betydeligt mere iøjnefaldende. Efter min opfattelse er det et spørgsmål om hvornår begrebet demokrati bliver tømt for sit indhold - når det i meget vid udstrækning eksisterer på markedsvilkår?