INTEGRATION - P DANSK (POLITIKEN, 21.8.2003)
Af Mikkel Johannsen

Arrangerede gteskaber, kulturelt pres og brug af medgift ved gifterml jeg nvner blot i flng nogle f eksempler p den renssance, som traditioner, vi for lngst troede forldede, i disse dage oplever. Hvor lnge vil vi finde os i, at dette praktiseres i Danmark, og stiltiende se p, mens det foregr helt benlyst?

Dagligt er vi vidne til arrangerede gteskaber mellem unge mennesker, der indgr gifterml efter blot at have set billeder af hinanden og have mdtes med hinanden enkelte gange og dette kun sjldent alene i enrum, da enhver bevgelse, parret gr, nje overvges og flges af omgivelsernes nysgerrige og rvgne blikke. Unge mennesker, der drligt kender hinanden og kun flygtigt har set hinanden, presses af omgivelserne ud i noget s alvorligt som gteskab! Men som om det ikke var nok, s er der ikke sjldent en betragtelig mngde penge involveret, som kun kommer til udbetaling, sfremt gteskabet indgs!

Tv-udsendelser har uge efter uge vist eksempler p disse rystende forhold. Man flger de unge i processen, mens de prsenteres for billeder af de potentielle bejlere og tager p lynvisit hos udbudet af de mulige gtefller. Men ikke nok med det, ofte spiller ogs den giftemodnes (og skaldt professionelle) vejledere en afgrende rolle i udvlgelsesprocessen, hvor bejlere hele tiden sorteres fra, indtil valget endelig falder p den udvalgte brud eller gom.

Gennem tv-programmer som Den eneste Ene p TV3, Matchmaker p TV2 og Jagten p drmmekvinden p TV-Danmark2 har vi vret vidner til rystende optagelser af eksempler p arrangerede gteskaber, der foregr helt benlyst og offentligt uden at dette ledsages af n eneste bemrkning fra ansvarlige politikeres side og uden at politiet griber ind. En kbenhavnsk radiokanal bidrog ligefrem aktivt til at arrangere et gteskab mellem en mandlig fngselsfange og en kvinde i det fri og radiostationen betalte endda medgiften. Sygt og absolut forrykt

Organiserede og topprofessionelle kurere de skaldte gifteknive udnytter og udbytter giftemodne i alle aldre ved at tage imod betaling for at optrde som strmnd og formidlere af lyssky kontakter mellem mennesker, som benlyst ikke er raske, men som ofte lider af elskovssyge og ikke sjldent er besat af tanken om tosomhed. Herudover er egentlige familiesammenfringsbureauer begyndt at skyde op som paddehatte overalt i samfundet bureauer, som nrmest foretager familiesammenfringer p samlebnd. Alts, talrige tilflde af systematisk familiesammenfring! Alt sammen, mens politiet ser den anden vej, hvis de da ikke ligefrem holder hnden over disse foretagender.

Netportaler ssom Dating.dk har ligefrem specialiseret sig i mlrettet at ramme srbare unge lige prcis der, hvor det klr allermest. Dybt uansvarligt frer disse lumpne skurke unge sammen p nettet, p diskoteker eller p rejser, hvor de forfres ud i dybt problematiske forhold under fremmede himmelstrg og under pvirkning af alkohol og andre stoffer, som blot skal slve deres opfattelsesevne, trffer uovervejede beslutninger. Unge, som kun har kommunikeret sporadisk over nettet, bedves til en sindstilstand, der nppe kan kvalificere til fornuftige beslutninger, og drager til arrangerede fester, arrangerede rejser og arrangerede dates uden at kende hinanden i forvejen. Vi taler her om blomsten af den danske kulturs ungdom, som systematisk lokkes i fordrv via forbryderiske arrangementer med det ene forml at parre de unge.

Aviser og blade bugner dagligt af annoncer fra mennesker, som helt benlyst sger en partner, elsker, ven eller gteflle. Dette foregr hver dag helt offentligt og uden blusel og skam fra de berrte parters side og uden at de rette myndigheder griber ind for at stoppe foretagendet eller s meget som lfter et jenbryn eller skriver en rapport. I Kristeligt Dagblad kan man ligefrem lse om kristne, der sger andre kristne som partnere. Ja, vi andre vantro, er benbart ikke rene nok for disse mennesker. Og jeg har sgar lst om en gruppe badmintonspillere, som gennem Sndagsavisen sgte andre ligesindede for, at de kunne spille sammen. Det her er s middelalderligt, at jeg fr koldsved blot ved tanken om, at dette foregr i vores moderne og civiliserede samfund.

Men som om det ikke var nok, viser utallige undersgelser dokumenterede eksempler p, at danskere, som lever i et boligomrde med hj koncentration af mennesker med den samme predanske etnicitet, gifter sig med hinanden i generation efter generation, med det resultat, at der kun tales dansk i deres hjem, og at brn ja, vi taler her om brn, sm mennesker der vokser op i disse hjem, ved brnehavealderen mder op i brnehaven den frste dag, uden at kunne kommunikere p andet end deres modersml!

Hvad vrre er, s er denne indavlede kultur ligefrem blevet systematiseret og institutionaliseret p regeringsniveau i form af nedsttelsen en stab af statsautoriserede svigerforldre, som skal trde til i de tilflde, hvor de unges egne forldre lader hnt om de danske, kulturtraditioner og vil giftes p tvrs af landegrnser og kulturer. Med mlebnd rykker disse stedfortrdende formyndere ud for at underkaste elskovsreden et nrmere eftersyn; de krver beviser for indkomstforhold i form af lnbilag og opkrver den tvungne medgift p 50.000 kr. Herefter gransker et udvalgt panel samlivets natur i form af en nrgende samtale med de udkrne selv, og det vurderes, om gteskabet kan forsvares kulturelt, og hvorvidt der er risiko for traditionsbrud eller ej!

Intet mindre end organiseret kultur-deroute

Stillet p spidsen turde bjlken i jet vre benlys for den, der har jne at se med, nr vi vender kritikken af arrangerede gteskaber mod iscenesttelsen af dansk dating- og parforholdskultur.

Hvad skal vi s gre ved alle disse eksempler p arrangerede gteskaber og parforhold blandt unge danskere?

Intet, s lnge ingen tvang har fundet sted, naturligvis! Men pointen er, at dt m glde inden for alle kulturelle rammer.

For hvad er egentlig mest bizart? Det ovenfor beskrevne mnster, som foregr blandt danske unge og ldre og bde iscenesttes og tilskyndes af massemedier eller den proces og de giftemnstre, der udfolder sig blandt nogle etniske minoriteter i Danmark?

gteskaber kan arrangeres p forskellig vis uden ndvendigvis at vre tvangsgteskaber. Det, vi imidlertid skal stoppe, er det statsorganiserede tvangstyranni og den tvangsadskillelsespolitik, som forhindrer giftemodne unge i at blive forenet i gteskab.

P sin vis kan man sige, at de netvrk for bejleri og pardannelse, som et moderne og individualistisk samfund ikke lngere har i form af et vidt forgrenet familienetvrk og lokalmilj, sges nyetableret p moderne vilkr via datingbureauer, kontaktannoncer osv. Og den rdgivende funktion, som forldre tidligere kunne udgre i forbindelse med indgelse af et gteskab, er nu erstattet af professionelle rdgivere og venner. Forskellige mennesker benytter sig af forskellige netvrk til pardannelse og gifterml, hvad enten det er familien, lokalsamfundet eller et datingbureau, kontaktannoncer eller andet. Det vigtige m vre, at det er netvrk, som man fler sig tryg ved og at man ikke mod sin vilje presses eller tvinges til at indg i et gteskab. Det er da muligt, at forskellige unges mder at finde en gteflle p for nogle udenforstende kan forekomme at vre bizarre og uvante men s lnge ingen dokumenteret tvang har fundet sted, m vi som udgangspunkt billige den enkeltes frivillige medvirken i diverse kurtiseringsvelser og gifterml.