VK-REGERING PÅ DØDSKØRSEL MOD AFGRUNDEN
Carsten Korsar
Det arrangerede ftter-kusinegteskab mellem Venstre og Konservative har snart varet i to r. Ingen ved deres sanser fulde brug, vil kunne betegne det som lykkeligt. De kulturelle modstninger mellem de sammenbragte parter har slet gnister, som har underholdt medierne og disses sageslse ofrer; lsere, lyttere og seere.
Men ogs de enkelte parters kulturelle vraggods har givet problemer i deres respektive familier. Statsminister Anders Fogh Rasmussen minder mest af alt om bondedrengen fra den anatolske hjslette, der har gtet en dansk andengenerationstyrker. Hans familie er sammensat af 'hjskolevenstre' og 'handelshjskolevenstre', og de ligger i evig fejde - ikke mindst i den standende vrdidebat, hvor blandt andre Britta Schall-Holberg har sgt at kalde til orden med henvisning til det anmiske, borgerlige frisind. Al sandsynlighed peger imidlertid p, at det borgerlige fritfald er en realitet om senest to r.
Med mindre statsministeren vlger at sadle krikken om midt i vadestedet. Efter to rs rkenvandring er Socialdemokraterne modne til plukning - i det omfang de ikke allerede kan betragtes som nedfaldsfrugter. Det glder ikke mindst p det retspolitiske omrde, men i hj grad ogs p en lang rkke andre omrder, hvor arven fra Nyrup trkker sine srgelige spor henover det raserede, spgelsesagtige velfrdssamfund. Den skaldte arbejderbevgelse, der har frt forhandlinger med Dansk Folkeparti, vil - med siciliansk forhandlingstaktik - legende let kunne overbevise Mogens Lykketoft om det fordelagtige i at sluge den bitre medicin.
Vlger statsministeren derimod at fortstte sin ddskrsel mod afgrunden sammen med Pia Kjrsgaard, vil landets ulykkelige borgere kunne se frem til et regeringsskifte, der med god sandsynlighed vil resultere i socialdemokratisk-konservativ deltagelse - og med Venstre og DF som de hvilelse, omflakkende sjle i mrket. Med mediernes og vlgernes hjlp er der imidlertid en ikke ringe mulighed for, at den nste statsminister bliver en kvinde med hndtaske. Men frst skal mange variabler falde p plads. Endnu har vlgerne - trods alt - det sidste ord.
Jeg vil derfor ikke skrive Fogh-regeringens nekrolog. Statsministeren har vist sig at vre en habil gambler, og en dyssocial personlighedsforstyrrelse er en ikke ringe egenskab hos ogs en politisk leder.