FORBYD IKKE FÆTTER-KUSINE ÆGTESKABER
Troels Peter Schmidt

Omtalen i medierne af en ny undersøgelse af fætter/kusine ægteskaber skelner ikke mellem flere generationers indavl og uskadelige første gangs vielser.

I de tilfælde, hvor vordende ægtefællers forældre ikke har indgået fætter/kusine ægteskab i flere generationer, vil der ikke være nogen større risiko for at få handicappede børn, end der er i en almindelig dansk familie. Derfor er politikernes aktuelle trusler om nye lovforslag imod fætter/kusine ægteskaber kun et demagogisk forsøg på at drive hetz imod etniske minoriteter.

Det er et vildt overdrevet skyderi med kanoner, når regeringen vil forbyde disse giftermål, ægteskaber som i virkelighedens verden ikke i sig selv er et problem. Det er nemlig et videnskabeligt faktum at første, og sikkert også anden, generations fætter/kusine ægteskaber ikke udgør en højere risikogruppe end andre ægteskaber.

F.eks. ved vi, at endda første generations bror/søster indavl ikke øger risikoen for at få handicappede børn. Tidligere lektor ved Ålborg Universitet Hans Hessellund: ”… hvis to sunde søskende går i seng med hinanden, og pigen bliver gravid, så er chancen for at få et sundt barn så tæt på 100% som den kan være." (s. 50, Fra incest til medie-hetz, Schmidt, 1997.)

Så vidt disse oplysninger er korrekte, og det er jeg overbevist om, at de er, så kan vi andre kun konkludere, at de mindre beslægtede første generations fætter/kusine ægteskaber, heller ikke indebærer nogen større risiko for at skulle få handicappede børn end de risici, alle mulige andre helt almindelige danske familier må leve med.

Hvis man i stedet for at indføre en tåbelig og menneskefjendsk lov, der vil ramme de forkerte, og man har et oprigtigt ønske om at begrænse antallet af handicappede børn i samfundet, så burde man snarere kigge på de pågældende menneskers slægtshistorie og drøfte sammen med de implicerede, om de statistiske risici forbundet med at indgå et fætter/kusine ægteskab er acceptable for dem.