KRONIK
Niels Gjern Johansen

Nr pressen skriver om Israel/Palstina konflikten, plejer det at vre fordi, der ikke sker andet, der er vrd at berette om ude i den store verden. Derfor har vi hrt meget om Mellemst konflikten dette efterr, hvor der ellers kun har vret angreb p de amerikanske tropper i Irak at fortlle om.

Der er to syn p konflikten som dominere. Den israelsk-venlige, som siger at Israels besttelse af Vestbredden og Gaza-Striben blot er et selvforsvar imod de vbnede palstinensiske grupper. Og s er der palstinensisk-venlige, som siger, at Israel er en kolonimagt, der med USAs sttte undertrykker og fortrnger den palstinensiske befolkning. Imellem disse to er der selvflgelig mange moderede standpunkter. Jeg var fredsaktivist p Vestbredden i april dette forr, og har set tingene med egne jne, og tilhrer den palstinensisk-venlige flj. Her vil jeg fortlle om, hvad jeg har set og forklare mit standpunkt.

Om besttelsen og dens konsekvenser

Nr den israelske besttelse af Palstina omtales i tv-avisen, tnker man som dansker let p forhold, som dem der herskede i det tysk besatte Danmark under Anden Verdenskrig. Men der er flere vigtige forskelle, som gr Israels besttelse af Palstina mere brutal, end den vi oplevede fra 1940-45:

1. Palstinensere presses sammen i ghettoer eller flygtningelejre til fordel for jdiske bosttere. Tyskerne lavede lignende etniske udrensninger med derp flgende bosttelser, hovedsageligt i Polen, men ikke i Danmark.

2. Tyskerne betragtede danskerne som "germanske racefller" og behandlede os langt bedre end "laverestende folk og racer" som slavere, jder og sigjnere. Beduinere, drusere og andre arabiske folkeslag indenfor Israels grnser, betragtes med stor mistnkelighed af jderne og lever som andenrangsborgere med drlige sociale forhold, lninger og uddannelsesniveau. Palstinenserne er mere eller mindre retslse overfor israelerne.

3. Den danske modstandsbevgelse drbte ikke tilfldige civile tyskere, ligesom de palstinensiske selvmordsbombere drber civile israelere. Dette betd en blidere behandling den danske civilbefolkning.

4. Tyskernes ml med at bestte Danmark havde dels strategiske rsager, for eksempel kontrol med den korte, isfri sejlrute mellem England og Sovjet igennem stersen, dels at tilegne sig udbyttet af den danske landbrugsproduktion. I Palstina er israelerne ligeglade med skader p infrastruktur, industri og landbrug, hvis ikke de med vilje delgger den eller lader bosttere overtage. 5. Palstinenserne er udsat for langt strre kontrol, der er ofte udgangsforbud i dagtimerne og deres bevgelsesfrihed er meget mere begrnset end danskernes var.

Konsekvensen af dette er en langsom og sej nedrivning af det palstinensiske samfund. Med pigtrd, vejbomme og soldater, etablerer den israelske hr en masse kontrolposter, hvor man krver at se ID-kort. For at sikre at folk gr igennem kontrolposterne og ikke bare finder en omvej udenom, sprrer man alle ubevogtede veje med betonklodser og dynger af murbrokker. Al denne kontrol betyder timevis af ventetid i ker for palstinenserne. Hver dag gr et kmpe antal arbejdstimer og uddannelsestimer til spilde, s landet langsomt, langsomt synker hen i uproduktivitet og uoplysthed. Endnu vrre effekten har udgangsforbudene, som nogle gange varer i uger.

Hertil skal medregnes at Israel i lbet af de sidste 35 r har fngslet 600.000 ud af 3,5 millioner palstinensere i perioder fra nogle f dage til rtier. Langt de fleste fngslede er mnd, og dette har sjovt nok betydet at palstinensiske kvinder nyder langt hjere ligestilling end kvinder i andre arabiske lande: Nr far er i fngsel eller er gstearbejder i udlandet, s bestemmer mor det hele.

Dette har betydet at mange palstinensere har forladt landet siden Israels oprettelse i 1948. Faktisk s mange at der i dag lever omkring fem millioner palstinensere i Europa, Nordamerika og de rige oliestater omkring den Persiske Golf, mens befolkningen p Vestbredden og Gaza-Striben kun tller 3 million. Udvandringen fortstter, i 2002 forlod cirka 100.000 palstinensere de besatte omrder.

Det er hvn

Medierne beretter ofte om de palstinensiske selvmordsbombere. Selvmordsbomberne er som regel unge mennesker, der er faldet hen i total hblshed og passivitet efter voldsomme oplevelser som drab p familie eller venner. Ofte bliver de dybt religise og lever i deres egen verden inden de opsger et af de vbnede grupper, der giver dem sprngstoffer og instruktioner, om hvordan de kommer ind i Israel. Selvmordsbomberen holder som regel sin plan hemmelig for sin familie og andre. De vbnede grupper kalder sig selv for "modstandere", og ser sig selv som den danske modstandbevgelse under Anden Verdenskrig. De hylder selvmordsbomberne som helte. Den israelske hr straffer familien ved at sprnge deres hjem i luften. De hvder, at det har en slags prventiv virkning, som holder andre fra at udfre terroraktioner, men kollektiv afstraffelse er imod Genevekonventionen. Vi fredsaktivister boede ofte hos familier, der var i fare for at f delagt deres hjem, p grund af familiemedlemmers terrorhandlinger. S ville hren for det meste holde sig vk, og hvis de kom, ville vores tilstedevrelse beskytte familien imod vold og ydmygelser, og de ville f en halv time til at pakke deres ejendele.

I Israel foregr der en form for generationskamp imellem de ldre, som har opbygget Israels og kmpet med dets nabolande, og de unge der mere ser besttelsen af Palstina som ren magtpolitik og deres vrnepligt som en byrde. De fleste israelske soldater bryder sig ikke om, hvad de gr, de oplever deres situation omtrent som de amerikanske soldater, der blev sendt til Vietnam sidst i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Deres moral er i bund, de lever i konstant frygt, men flger dog deres ordrer. Der ligger nemlig et stort pres p de unge israelere, som indkaldes til hren (Mnd i tre r, kvinder i to, dog ikke i kampenheder). Israel har udkmpet seks krige p 55 r, s man kan sige at det at vre i krig, nrmest er en del af enhver israelers livsfrlb. Israelerne ser deres krige som en kamp for deres folks eksistens, og for ortodokse jder er det en religis mission at skabe et Storisrael ved at befolke de besatte omrder. S bde historien og religionen krver af de unge, at de er gode soldater. Desuden er en ung israelers soldaterpapire langt vigtigere end en ung danskers svendebrev eller studentereksamen. Man kommer ingen vegne i det israelske samfund, hvis der str p ens papire, at man har ngtet at udfre ordre eller lignende. Isr er soldaterpapirene vigtige for de muslimske og kristne arabere der lever i Israels. De er udsat for samme racisme fra den jdiske befolkning, ligesom de sorte i USA, og den eneste mde, de kan kmpe sig frem i samfundet, er ved at udmrke sig under deres militrtjeneste. Ofte frer dette med sig, at de forngter deres arabiske baggrund og hader palstinenserne mere end nogen. Man kan pege p mange mulige rsager til at konflikten fortstter og fortstter, men jeg mener ikke, at man kan overvurdere, at voldshandlingerne fra begge sider har sin oprindelse i menneskelige flelser som hvn, frygt og desperation. Selvmordsbomberne lever i s total en hblshed, at de ikke engang finder det vrd at overleve deres forbrydelser, som de israelske soldater hvner ved tilfldige drab: De fleste drbte palstinensere er brn og unge der har smidt sten efter israelske kampvogne og jeeps. Igen og igen lges gammel fortrd med ny, og voldsspiralen skaber hele tiden nye ofre og bdler p begge sider. I Palstina er der ingen modstandere, kun fjender.

Palstina Fredsvagterne

Israel vil gerne fremst som et demokratisk land i verdenspressen, og derfor undgr de, at udlndinge er vidne til eller ofre for vold, tilfldige anholdelser og brud p menneskerettighederne. I de besatte omrder er tre st love og regler, en for israelere, en for palstinensere og en for udlndinge. Som udenlandske fredsaktivister kunne vi bryde udgangsforbudene og frdes, hvor vi ville. Dette gav os frihed til at gre humanitrt arbejde som at dele mad og medicin ud under udgangsforbud, kre med ambulancer s de ikke blev tilbageholdt ved kontrolposterne, overvge den israelske hrs optrden og fungere som pressens forlngede arm. De fleste fredsaktivister kom fra Europa eller USA, hvorfra der kom mange jder, men der var ogs en del fra Australien, Japan og Sydafrika. Det var mennesker af alle slags, unge fra begyndelsens af tyverne til folk over halvfjerds, nogle var medlem af et kommunistisk parti, og flere af amerikanerne havde stemt p George W. Bush. Man betalte selv rejse, kost og logi, og alt foregik p frivillig basis, og man kunne rejse hjem, nr man ville. Organisationen var styret af lokale palstinensere, men vi samarbejdede ofte med israelske freds- og militrngterbevgelser. Umiddelbart var vores arbejde til gavn for palstinenserne, men hvis vores pacifistiske budskab betd, at bare et ungt mennesker blev overbevidst om at ikke-voldelig modstand var bedre end at sprnge sig selv i luften, s har vi mske reddet mange israeleres liv. Vi undgik al kontakt med de vbnede palstinensiske grupper, men de sendte os dog af og til meddelser. Da jeg var i Jenin fik vi for eksempel besked om ikke at tage billeder eller frdes udendrs nr det var blevet mrkt. Dels fordi de var bange for, at der i blandt skulle vre nogen, som samlede oplysninger til den israelske hr, dels fordi de patruljerede i byen om natten, og ikke nskede vi skulle havne midt i et skyderi. Som regel fik vi disse meddelelser ved, at et barn kom og afleverede en lap papir.

De fleste vil nok betakke sig ved tanken om at gre et s halsbrkkende fredsarbejde, og det var da heller ikke ufarligt: To er blevet drbt (En englnder og en amerikaner) og tre alvorligt sret af den israelske hr, og der har vret en del tilflde, hvor aktivister er kommet lettere til skade efter at fet bank med knipler under anholdelse, indndet tregas eller er blevet ramt af gummikugler. Dette har desvrre ikke fremkaldt nogen nvnevrdig reaktion fra politikere og udenrigsministrer. Heller vores egen Per Stig Mller.

I Jenin

For at give et indtryk af hvad vi foretog os som fredsaktivister, kan jeg fortlle om den dag, jeg kom til Jenin. Vi var syv aktivister i Jenin p dette tidspunkt, som boede i en lejlighed i udkanten af byen, nr flygtningelejren. Jeg var netop ankommet sammen med to andre, og hende som tog imod os satte vand over til kaffe, men det var ikke begyndt at koge, fr en helikopter kom pumpende ind over byen. Straks efter kunne man hre den vrlende lyd af kampvogne, og vi fik fat i de tre andre, der var ude i byen, over mobiltelefon. Hren var rykket ind i flygtningelejren med fem kamp- og mandskabsvogne, og der hang to helikoptere over byen. Da vi var p ned imod flygtningelejren, kunne vi hre skyderier derinde. En pansret mandskabsvogn var krt hen foran en skole for at have en form for levende skjold. Vi bestemte os for at forsge at f brnene vk. Da vi nrmede og mandskabsvognen, skd de advarselsskud, s vi holdt os p afstand. En lrer kom os imde og sammen med tre af de andre, gik de ned p skolen og kom kort efter tilbage i en stor flok p over hundrede brn. Nogle grd og var bange, mens andre var nysgerrige og brugte de f engelske stninger, de kunne: "Hello! How are you? Whats your name?". Jenin er en kedelig lille by som Tllse, hvor jeg voksede op, og det er sjldent, der kommer fremmede mennesker. S 15-20 af ungerne blev hngende omkring os og var umulige at f til at g hjem, selvom der hele tiden blev skudt inde i flygtningelejren. Nogle sm drenge viste mig ar, de havde fet efter at vre ramt af gummikugler, og en 7-8 rig dreng pralede af en molotovcocktail, som han var s glad for, at han ikke nnnede at kaste den. Det var umuligt at f lokket den fra ham. S fandt drengene deres stenslynger frem, som var kunstfrdigt flettet af nylonsnor i forskellige farver og skd sten mod mandskabsvognen, selvom en af de ldre drenge prvede at stoppe dem ved at uddele lussinger. En dreng p cykel havde sin egen mde at demonstrere p. Han krte p baghjul foran mandskabsvognen og lavede kunster p cykel. Han vidste de ikke ville skyde p ham, nr vi aktivister var tilstede. Skyderierne fortsatte i to timer. Vi blev ved skolen og holdt je med mandskabsvognen, imens de andre aktivister var nede ved hospitalet, hvor kampvogn var krt ind og sprrede for indgangen. Ungerne hang hele tiden omkring os, og for at underholde dem s de ikke kastede sten, prvede jeg at lre dem lidt karate. Det skulle jeg ikke have gjort, straks efter bankede de i vild jubel ls p mig. De bad om cigaretter, og jeg delte ud, for rygning kunne vel for pokker ikke vre vrre end at indende tregas og blive skudt med gummikugler. Pludselig gassede mandskabsvognen op med et brl. Den bakkede og vendte og krte ud over markerne, hvor den mdtes med tre kampvogne, og de drnede vk med helikopterne svvende over sig. En kampvognsmotor lyder prcis som en traktor, og jeg tnkte p dengang, jeg var lille og krte med min bedstefar ud at plje. Straks efter fik vi at vide, at en 17-rig dreng var blevet skudt og drbt, og tre andre var taget til fange og krt bort. Vi gik ind i flygtningelejren for at mde de tre andre. Der var samlet mange hundrede mennesker ved huset, hvor den unge mand var blevet drbt. Imamen var allerede igang med at vaske liget nede p hospitalet, men der var stadig store plamager af blod p cementgulvet inde i huset. En hund fik nogle drje slag med en kp, da den ville slikke blodet op fra gulvet, og en mand kom med en spand vand og skyllede det bort. Vi samlede oplysninger og talte med jenvidner, for at kunne skrive en rapport til pressekontoret, der ville sende oplysningerne videre. De spildte ikke tiden i Palstina og var hurtige til at lgge deres dde i jorden. Allerede en halv time efter var folk samlet p torvet for at bre den drbte til begravelsespladsen. Han var blevet drbt af skud i hovedet og havde stadig bandager p hovedet, men blodet er sevet igennem. Han blev bret p en bre foran optoget, og bagved gik folk med sorte og grnne flag med korancitater, imens en imam sagde bnner igennem en hjtaler p taget af en bil. Bagved kisten blev en lille ti-tolv rig dreng bret af fire mnd. Han havde lrt sig at springe op p de israelske kampvogne, nr de krte afsted, og s skruede han maskingevret i trnet ls, og kastede det ned til sine kammerater. P den mde havde han skaffet mange vben, og nogle af dem blev bret af mndene i optoget. Af og til skd de op i luften, der blev rbt slagord, sunget sange og luften var tyk af stv. Nede ved begravelsespladsen blev alle stille, og imamen lste en lang bn op. I Palstina dkker man grave til med cement, og da imamens bn var ovre, lod jeg mrke til, at en cementblander krte henne ved graven. Begravelser var ikke s usdvanelige, at man ville risikere at cementen nr at stivne, imens man venter p at imamen blev frdig. Nogle brn havde samlet omkring mig. De spurgte mig hele tiden om mit navn og prvede uden held at udtale det og grinte hjlydt. Det var temmelig ubehageligt, for den drbtes familie sad og grd nogle f meter borte. Til sidst sagde jeg til dem, at jeg hed Nelson, og det kunne de godt udtale, for alle brn i Palstina kender Nelson Mandela.

Da begravelsen var overstet, gik jeg sammen med de andre aktivister ned p torvet i flygtningelejren. Det var sen eftermiddag, og dagligdagen fortsatte som fr. De arbejdslse mnd smsnakkede og drak kaffe, og jeg var ret oprevet efter skyderierne. Den drbte og de anholdte var sandsynligvis blevet stukket. Folk der levede i flygtningelejrens elendighed, faldt let for fristelsen for den belning, det gav at give den israelske hr oplysninger. Nr en sdan stikker blev afslret, blev han som regel stillet op af en mur og skudt, nogle gange i fuld offentlighed for at skrmme andre. Men den slags talte man sjldent om med fremmede, og det var kun fordi, en af de andre aktivister talte arabisk, s hun kunne opsnappe et par ord hist og her, at vi hrte om det.

P vej hjem da mrket var p vej, kom en pige lbende efter mig. Hun gik p gymnasiet og kom ofte i lejligheden hos os aktivister. Hun ville lige lne en cigaret. Det var nemlig ikke passende for en muslimsk pige at ryge, og hun var bange for, at hendes forlder skulle opdage, at hun rg, hvis hun gik rundt med en pakke i tasken. Det var ikke let det med dumme forlder, nr man er teenager, s jeg stak hende et par stykker.

Det var en af de mere voldsomme dage. Jeg var to uge i Jenin og en anden by, og to uger p fredsbevgelsens pressekontor, hvor vi samlede oplysninger og jenvidneskildringer og sendte dem videre til pressen. Og der var god brug for dem i april, hvor alle Mellemstkorrespondenter var optaget af krigen i Irak. Allerede den frste dag talte jeg med journalister fra bde BBC, Sky Channel og Jerusalem Post.

Hvad skal det nytte?

Det kan vre svrt at sige, hvor meget gavn nogle hundrede fredsaktivister kan gre. Den dag i Jenin fik vi hjulpet nogle brn vk fra skudlinien, men det stopper selvflgelig hverken selvmordsbombere eller den israelske besttelse. Som fredsaktivister i de besatte omrder kan vi mske afvrge lidt af den tilfldige vold og de drab, der er en del af dagligdagen for palstinenserne. Men det har stor psykologisk betydning for de israelske og palstinensiske fredsbevgelser, at have opbakning fra udlandet. Desuden fortstter mange fredsaktivister deres arbejde, nr de vender hjem. Palstina Fredsvagterne holder jvnligt foredrag, vi deltager i den politiske debat og forsger at presse danske politikere til at g aktivt ind i fredsprocessen.

For tiden ser det temmeligt hblst ud for Kreplan For Fred, som skulle fre til oprettelsen af en demokratisk palstinensisk stat i 2005. Israel er ved at opfre en mur p 800 kilometer inde i Palstina, s palstinenserne praktisk taget bliver sprret inde ligesom Vestberlin. Men Israel er ude i en massiv konomisk krise efter tre rs besttelse af Vestbredden og Gaza-Striben. Turisterne er forsvundet, udenlandske firmaer trkker deres investeringer ud, en stor del af arbejdsstyrken er indkaldt til hren, og militrbudgetterne stiger og stiger. Det hele hnger kun sammen, fordi Israel tager store ln i udlandet, frst og fremmest USA. Dette giver hb om at Israel af konomiske rsager, snart vil vre tvunget til at gennemfre Kreplan For Fred. Kreplanen kan godt gennemfres, selvom de vbnede palstinensiske grupper fortstter deres bombeangreb, men ikke hvis Israel er imod.

Her kommer Danmark og EU ind i billedet. Det er vigtigt at give parterne udsigt en bedre fremtid efter en fredsaftale, og her ville det vre en mulighed at inddrage de to lande i EU-samarbejdet, ligesom det ofte har vret p tale at optage Tyrkiet. Men indtil nu har Europa blot set til, imens George Bush har gjort nogle klodsede og halvhjertede forsg p at forhandle Kreplan For Fred igennem. Per Stig Mller lovede ved sin tiltrde som udenrigsminister en Mellemstpolitik p to ben, men har siden stet bomstille. Hvis man vil st p to ben, kan man ikke g fremad. Det krver nemlig, at man frst lfter den ene fod og derefter den anden. Danmark har en form for "historisk kreditvrdighed" hos Israel p grund af vores redningsaktion af de danske jder under Anden Verdenskrig. De lytter til os, og jeg vil slutte af med en opfordring, til at Danmark udnytter dette.

Interesserede kan lse mere om Palstina Fredsvagterne p flgende internetsider:

www.palestinafredsvagter.dk (P dansk)
www.palsolidarity.org (P engelsk)