KRONIK
Niels Gjern Johansen
Nr pressen skriver om Israel/Palstina konflikten, plejer det at vre fordi,
der ikke sker andet, der er vrd at berette om ude i den store verden. Derfor
har vi hrt meget om Mellemst konflikten dette efterr, hvor der ellers kun har
vret angreb p de amerikanske tropper i Irak at fortlle om.
Der er to syn p konflikten som dominere. Den israelsk-venlige, som siger at
Israels besttelse af Vestbredden og Gaza-Striben blot er et selvforsvar imod de
vbnede palstinensiske grupper. Og s er der palstinensisk-venlige, som siger,
at Israel er en kolonimagt, der med USAs sttte undertrykker og fortrnger den
palstinensiske befolkning. Imellem disse to er der selvflgelig mange moderede
standpunkter. Jeg var fredsaktivist p Vestbredden i april dette forr, og har
set tingene med egne jne, og tilhrer den palstinensisk-venlige flj. Her vil
jeg fortlle om, hvad jeg har set og forklare mit standpunkt.
Om besttelsen og dens konsekvenser
Nr den israelske besttelse af Palstina omtales i tv-avisen, tnker man som
dansker let p forhold, som dem der herskede i det tysk besatte Danmark under
Anden Verdenskrig. Men der er flere vigtige forskelle, som gr Israels
besttelse af Palstina mere brutal, end den vi oplevede fra 1940-45:
1. Palstinensere presses sammen i ghettoer eller flygtningelejre til fordel for
jdiske bosttere. Tyskerne lavede lignende etniske udrensninger med derp
flgende bosttelser, hovedsageligt i Polen, men ikke i Danmark.
2. Tyskerne betragtede danskerne som "germanske racefller" og behandlede os
langt bedre end "laverestende folk og racer" som slavere, jder og sigjnere.
Beduinere, drusere og andre arabiske folkeslag indenfor Israels grnser,
betragtes med stor mistnkelighed af jderne og lever som andenrangsborgere med
drlige sociale forhold, lninger og uddannelsesniveau. Palstinenserne er mere
eller mindre retslse overfor israelerne.
3. Den danske modstandsbevgelse drbte ikke tilfldige civile tyskere, ligesom
de palstinensiske selvmordsbombere drber civile israelere. Dette betd en
blidere behandling den danske civilbefolkning.
4. Tyskernes ml med at bestte Danmark havde dels strategiske rsager, for
eksempel kontrol med den korte, isfri sejlrute mellem England og Sovjet igennem
stersen, dels at tilegne sig udbyttet af den danske landbrugsproduktion. I
Palstina er israelerne ligeglade med skader p infrastruktur, industri og
landbrug, hvis ikke de med vilje delgger den eller lader bosttere overtage.
5. Palstinenserne er udsat for langt strre kontrol, der er ofte udgangsforbud
i dagtimerne og deres bevgelsesfrihed er meget mere begrnset end danskernes
var.
Konsekvensen af dette er en langsom og sej nedrivning af det palstinensiske
samfund. Med pigtrd, vejbomme og soldater, etablerer den israelske hr en masse
kontrolposter, hvor man krver at se ID-kort. For at sikre at folk gr igennem
kontrolposterne og ikke bare finder en omvej udenom, sprrer man alle ubevogtede
veje med betonklodser og dynger af murbrokker. Al denne kontrol betyder timevis
af ventetid i ker for palstinenserne. Hver dag gr et kmpe antal arbejdstimer
og uddannelsestimer til spilde, s landet langsomt, langsomt synker hen i
uproduktivitet og uoplysthed. Endnu vrre effekten har udgangsforbudene, som
nogle gange varer i uger.
Hertil skal medregnes at Israel i lbet af de sidste 35 r har fngslet 600.000
ud af 3,5 millioner palstinensere i perioder fra nogle f dage til rtier.
Langt de fleste fngslede er mnd, og dette har sjovt nok betydet at
palstinensiske kvinder nyder langt hjere ligestilling end kvinder i andre
arabiske lande: Nr far er i fngsel eller er gstearbejder i udlandet, s
bestemmer mor det hele.
Dette har betydet at mange palstinensere har forladt landet siden Israels
oprettelse i 1948. Faktisk s mange at der i dag lever omkring fem millioner
palstinensere i Europa, Nordamerika og de rige oliestater omkring den Persiske
Golf, mens befolkningen p Vestbredden og Gaza-Striben kun tller 3 million.
Udvandringen fortstter, i 2002 forlod cirka 100.000 palstinensere de besatte
omrder.
Det er hvn
Medierne beretter ofte om de palstinensiske selvmordsbombere. Selvmordsbomberne
er som regel unge mennesker, der er faldet hen i total hblshed og passivitet
efter voldsomme oplevelser som drab p familie eller venner. Ofte bliver de dybt
religise og lever i deres egen verden inden de opsger et af de vbnede
grupper, der giver dem sprngstoffer og instruktioner, om hvordan de kommer ind
i Israel. Selvmordsbomberen holder som regel sin plan hemmelig for sin familie
og andre. De vbnede grupper kalder sig selv for "modstandere", og ser sig selv
som den danske modstandbevgelse under Anden Verdenskrig. De hylder
selvmordsbomberne som helte. Den israelske hr straffer familien ved at sprnge
deres hjem i luften. De hvder, at det har en slags prventiv virkning, som
holder andre fra at udfre terroraktioner, men kollektiv afstraffelse er imod
Genevekonventionen. Vi fredsaktivister boede ofte hos familier, der var i fare
for at f delagt deres hjem, p grund af familiemedlemmers terrorhandlinger. S
ville hren for det meste holde sig vk, og hvis de kom, ville vores
tilstedevrelse beskytte familien imod vold og ydmygelser, og de ville f en
halv time til at pakke deres ejendele.
I Israel foregr der en form for generationskamp imellem de ldre, som har
opbygget Israels og kmpet med dets nabolande, og de unge der mere ser
besttelsen af Palstina som ren magtpolitik og deres vrnepligt som en byrde.
De fleste israelske soldater bryder sig ikke om, hvad de gr, de oplever deres
situation omtrent som de amerikanske soldater, der blev sendt til Vietnam sidst
i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Deres moral er i bund, de lever i konstant
frygt, men flger dog deres ordrer. Der ligger nemlig et stort pres p de unge
israelere, som indkaldes til hren (Mnd i tre r, kvinder i to, dog ikke i
kampenheder). Israel har udkmpet seks krige p 55 r, s man kan sige at det at
vre i krig, nrmest er en del af enhver israelers livsfrlb. Israelerne ser
deres krige som en kamp for deres folks eksistens, og for ortodokse jder er det
en religis mission at skabe et Storisrael ved at befolke de besatte omrder. S
bde historien og religionen krver af de unge, at de er gode soldater. Desuden
er en ung israelers soldaterpapire langt vigtigere end en ung danskers
svendebrev eller studentereksamen. Man kommer ingen vegne i det israelske
samfund, hvis der str p ens papire, at man har ngtet at udfre ordre eller
lignende. Isr er soldaterpapirene vigtige for de muslimske og kristne arabere
der lever i Israels. De er udsat for samme racisme fra den jdiske befolkning,
ligesom de sorte i USA, og den eneste mde, de kan kmpe sig frem i samfundet,
er ved at udmrke sig under deres militrtjeneste. Ofte frer dette med sig, at
de forngter deres arabiske baggrund og hader palstinenserne mere end nogen.
Man kan pege p mange mulige rsager til at konflikten fortstter og fortstter,
men jeg mener ikke, at man kan overvurdere, at voldshandlingerne fra begge sider
har sin oprindelse i menneskelige flelser som hvn, frygt og desperation.
Selvmordsbomberne lever i s total en hblshed, at de ikke engang finder det
vrd at overleve deres forbrydelser, som de israelske soldater hvner ved
tilfldige drab: De fleste drbte palstinensere er brn og unge der har smidt
sten efter israelske kampvogne og jeeps. Igen og igen lges gammel fortrd med
ny, og voldsspiralen skaber hele tiden nye ofre og bdler p begge sider. I
Palstina er der ingen modstandere, kun fjender.
Palstina Fredsvagterne
Israel vil gerne fremst som et demokratisk land i verdenspressen, og derfor
undgr de, at udlndinge er vidne til eller ofre for vold, tilfldige
anholdelser og brud p menneskerettighederne. I de besatte omrder er tre st
love og regler, en for israelere, en for palstinensere og en for udlndinge.
Som udenlandske fredsaktivister kunne vi bryde udgangsforbudene og frdes, hvor
vi ville. Dette gav os frihed til at gre humanitrt arbejde som at dele mad og
medicin ud under udgangsforbud, kre med ambulancer s de ikke blev tilbageholdt
ved kontrolposterne, overvge den israelske hrs optrden og fungere som
pressens forlngede arm. De fleste fredsaktivister kom fra Europa eller USA,
hvorfra der kom mange jder, men der var ogs en del fra Australien, Japan og
Sydafrika. Det var mennesker af alle slags, unge fra begyndelsens af tyverne til
folk over halvfjerds, nogle var medlem af et kommunistisk parti, og flere af
amerikanerne havde stemt p George W. Bush. Man betalte selv rejse, kost og
logi, og alt foregik p frivillig basis, og man kunne rejse hjem, nr man ville.
Organisationen var styret af lokale palstinensere, men vi samarbejdede ofte med
israelske freds- og militrngterbevgelser. Umiddelbart var vores arbejde til
gavn for palstinenserne, men hvis vores pacifistiske budskab betd, at bare et
ungt mennesker blev overbevidst om at ikke-voldelig modstand var bedre end at
sprnge sig selv i luften, s har vi mske reddet mange israeleres liv. Vi
undgik al kontakt med de vbnede palstinensiske grupper, men de sendte os dog
af og til meddelser. Da jeg var i Jenin fik vi for eksempel besked om ikke at
tage billeder eller frdes udendrs nr det var blevet mrkt. Dels fordi de var
bange for, at der i blandt skulle vre nogen, som samlede oplysninger til den
israelske hr, dels fordi de patruljerede i byen om natten, og ikke nskede vi
skulle havne midt i et skyderi. Som regel fik vi disse meddelelser ved, at et
barn kom og afleverede en lap papir.
De fleste vil nok betakke sig ved tanken om at gre et s halsbrkkende
fredsarbejde, og det var da heller ikke ufarligt: To er blevet drbt (En
englnder og en amerikaner) og tre alvorligt sret af den israelske hr, og der
har vret en del tilflde, hvor aktivister er kommet lettere til skade efter at
fet bank med knipler under anholdelse, indndet tregas eller er blevet ramt af
gummikugler. Dette har desvrre ikke fremkaldt nogen nvnevrdig reaktion fra
politikere og udenrigsministrer. Heller vores egen Per Stig Mller.
I Jenin
For at give et indtryk af hvad vi foretog os som fredsaktivister, kan jeg
fortlle om den dag, jeg kom til Jenin. Vi var syv aktivister i Jenin p dette
tidspunkt, som boede i en lejlighed i udkanten af byen, nr flygtningelejren.
Jeg var netop ankommet sammen med to andre, og hende som tog imod os satte vand
over til kaffe, men det var ikke begyndt at koge, fr en helikopter kom pumpende
ind over byen. Straks efter kunne man hre den vrlende lyd af kampvogne, og vi
fik fat i de tre andre, der var ude i byen, over mobiltelefon. Hren var rykket
ind i flygtningelejren med fem kamp- og mandskabsvogne, og der hang to
helikoptere over byen. Da vi var p ned imod flygtningelejren, kunne vi hre
skyderier derinde. En pansret mandskabsvogn var krt hen foran en skole for at
have en form for levende skjold. Vi bestemte os for at forsge at f brnene
vk. Da vi nrmede og mandskabsvognen, skd de advarselsskud, s vi holdt os p
afstand. En lrer kom os imde og sammen med tre af de andre, gik de ned p
skolen og kom kort efter tilbage i en stor flok p over hundrede brn. Nogle
grd og var bange, mens andre var nysgerrige og brugte de f engelske stninger,
de kunne: "Hello! How are you? Whats your name?". Jenin er en kedelig lille by
som Tllse, hvor jeg voksede op, og det er sjldent, der kommer fremmede
mennesker. S 15-20 af ungerne blev hngende omkring os og var umulige at f til
at g hjem, selvom der hele tiden blev skudt inde i flygtningelejren. Nogle sm
drenge viste mig ar, de havde fet efter at vre ramt af gummikugler, og en 7-8
rig dreng pralede af en molotovcocktail, som han var s glad for, at han ikke
nnnede at kaste den. Det var umuligt at f lokket den fra ham. S fandt
drengene deres stenslynger frem, som var kunstfrdigt flettet af nylonsnor i
forskellige farver og skd sten mod mandskabsvognen, selvom en af de ldre
drenge prvede at stoppe dem ved at uddele lussinger. En dreng p cykel havde
sin egen mde at demonstrere p. Han krte p baghjul foran mandskabsvognen og
lavede kunster p cykel. Han vidste de ikke ville skyde p ham, nr vi
aktivister var tilstede.
Skyderierne fortsatte i to timer. Vi blev ved skolen og holdt je med
mandskabsvognen, imens de andre aktivister var nede ved hospitalet, hvor
kampvogn var krt ind og sprrede for indgangen. Ungerne hang hele tiden omkring
os, og for at underholde dem s de ikke kastede sten, prvede jeg at lre dem
lidt karate. Det skulle jeg ikke have gjort, straks efter bankede de i vild
jubel ls p mig. De bad om cigaretter, og jeg delte ud, for rygning kunne vel
for pokker ikke vre vrre end at indende tregas og blive skudt med
gummikugler. Pludselig gassede mandskabsvognen op med et brl. Den bakkede og
vendte og krte ud over markerne, hvor den mdtes med tre kampvogne, og de
drnede vk med helikopterne svvende over sig. En kampvognsmotor lyder prcis
som en traktor, og jeg tnkte p dengang, jeg var lille og krte med min
bedstefar ud at plje. Straks efter fik vi at vide, at en 17-rig dreng var
blevet skudt og drbt, og tre andre var taget til fange og krt bort. Vi gik ind
i flygtningelejren for at mde de tre andre. Der var samlet mange hundrede
mennesker ved huset, hvor den unge mand var blevet drbt. Imamen var allerede
igang med at vaske liget nede p hospitalet, men der var stadig store plamager
af blod p cementgulvet inde i huset. En hund fik nogle drje slag med en kp,
da den ville slikke blodet op fra gulvet, og en mand kom med en spand vand og
skyllede det bort. Vi samlede oplysninger og talte med jenvidner, for at kunne
skrive en rapport til pressekontoret, der ville sende oplysningerne videre.
De spildte ikke tiden i Palstina og var hurtige til at lgge deres dde i
jorden. Allerede en halv time efter var folk samlet p torvet for at bre den
drbte til begravelsespladsen. Han var blevet drbt af skud i hovedet og havde
stadig bandager p hovedet, men blodet er sevet igennem. Han blev bret p en
bre foran optoget, og bagved gik folk med sorte og grnne flag med
korancitater, imens en imam sagde bnner igennem en hjtaler p taget af en bil.
Bagved kisten blev en lille ti-tolv rig dreng bret af fire mnd. Han havde
lrt sig at springe op p de israelske kampvogne, nr de krte afsted, og s
skruede han maskingevret i trnet ls, og kastede det ned til sine kammerater.
P den mde havde han skaffet mange vben, og nogle af dem blev bret af mndene
i optoget. Af og til skd de op i luften, der blev rbt slagord, sunget sange og
luften var tyk af stv. Nede ved begravelsespladsen blev alle stille, og imamen
lste en lang bn op. I Palstina dkker man grave til med cement, og da imamens
bn var ovre, lod jeg mrke til, at en cementblander krte henne ved graven.
Begravelser var ikke s usdvanelige, at man ville risikere at cementen nr at
stivne, imens man venter p at imamen blev frdig. Nogle brn havde samlet
omkring mig. De spurgte mig hele tiden om mit navn og prvede uden held at
udtale det og grinte hjlydt. Det var temmelig ubehageligt, for den drbtes
familie sad og grd nogle f meter borte. Til sidst sagde jeg til dem, at jeg
hed Nelson, og det kunne de godt udtale, for alle brn i Palstina kender Nelson
Mandela.
Da begravelsen var overstet, gik jeg sammen med de andre aktivister ned p
torvet i flygtningelejren. Det var sen eftermiddag, og dagligdagen fortsatte som
fr. De arbejdslse mnd smsnakkede og drak kaffe, og jeg var ret oprevet efter
skyderierne. Den drbte og de anholdte var sandsynligvis blevet stukket. Folk
der levede i flygtningelejrens elendighed, faldt let for fristelsen for den
belning, det gav at give den israelske hr oplysninger. Nr en sdan stikker
blev afslret, blev han som regel stillet op af en mur og skudt, nogle gange i
fuld offentlighed for at skrmme andre. Men den slags talte man sjldent om med
fremmede, og det var kun fordi, en af de andre aktivister talte arabisk, s hun
kunne opsnappe et par ord hist og her, at vi hrte om det.
P vej hjem da mrket var p vej, kom en pige lbende efter mig. Hun gik p
gymnasiet og kom ofte i lejligheden hos os aktivister. Hun ville lige lne en
cigaret. Det var nemlig ikke passende for en muslimsk pige at ryge, og hun var
bange for, at hendes forlder skulle opdage, at hun rg, hvis hun gik rundt med
en pakke i tasken. Det var ikke let det med dumme forlder, nr man er teenager,
s jeg stak hende et par stykker.
Det var en af de mere voldsomme dage. Jeg var to uge i Jenin og en anden by, og
to uger p fredsbevgelsens pressekontor, hvor vi samlede oplysninger og
jenvidneskildringer og sendte dem videre til pressen. Og der var god brug for
dem i april, hvor alle Mellemstkorrespondenter var optaget af krigen i Irak.
Allerede den frste dag talte jeg med journalister fra bde BBC, Sky Channel og
Jerusalem Post.
Hvad skal det nytte?
Det kan vre svrt at sige, hvor meget gavn nogle hundrede fredsaktivister kan
gre. Den dag i Jenin fik vi hjulpet nogle brn vk fra skudlinien, men det
stopper selvflgelig hverken selvmordsbombere eller den israelske besttelse.
Som fredsaktivister i de besatte omrder kan vi mske afvrge lidt af den
tilfldige vold og de drab, der er en del af dagligdagen for palstinenserne.
Men det har stor psykologisk betydning for de israelske og palstinensiske
fredsbevgelser, at have opbakning fra udlandet. Desuden fortstter mange
fredsaktivister deres arbejde, nr de vender hjem. Palstina Fredsvagterne
holder jvnligt foredrag, vi deltager i den politiske debat og forsger at
presse danske politikere til at g aktivt ind i fredsprocessen.
For tiden ser det temmeligt hblst ud for Kreplan For Fred, som skulle fre
til oprettelsen af en demokratisk palstinensisk stat i 2005. Israel er ved at
opfre en mur p 800 kilometer inde i Palstina, s palstinenserne praktisk
taget bliver sprret inde ligesom Vestberlin. Men Israel er ude i en massiv
konomisk krise efter tre rs besttelse af Vestbredden og Gaza-Striben.
Turisterne er forsvundet, udenlandske firmaer trkker deres investeringer ud, en
stor del af arbejdsstyrken er indkaldt til hren, og militrbudgetterne stiger
og stiger. Det hele hnger kun sammen, fordi Israel tager store ln i udlandet,
frst og fremmest USA. Dette giver hb om at Israel af konomiske rsager, snart
vil vre tvunget til at gennemfre Kreplan For Fred. Kreplanen kan godt
gennemfres, selvom de vbnede palstinensiske grupper fortstter deres
bombeangreb, men ikke hvis Israel er imod.
Her kommer Danmark og EU ind i billedet. Det er vigtigt at give parterne udsigt
en bedre fremtid efter en fredsaftale, og her ville det vre en mulighed at
inddrage de to lande i EU-samarbejdet, ligesom det ofte har vret p tale at
optage Tyrkiet. Men indtil nu har Europa blot set til, imens George Bush har
gjort nogle klodsede og halvhjertede forsg p at forhandle Kreplan For Fred
igennem. Per Stig Mller lovede ved sin tiltrde som udenrigsminister en
Mellemstpolitik p to ben, men har siden stet bomstille. Hvis man vil st p
to ben, kan man ikke g fremad. Det krver nemlig, at man frst lfter den ene
fod og derefter den anden. Danmark har en form for "historisk kreditvrdighed"
hos Israel p grund af vores redningsaktion af de danske jder under Anden
Verdenskrig. De lytter til os, og jeg vil slutte af med en opfordring, til at
Danmark udnytter dette.
Interesserede kan lse mere om Palstina Fredsvagterne p flgende
internetsider:
www.palestinafredsvagter.dk (P dansk)
www.palsolidarity.org (P engelsk)