STADIGT FLERE FANGER OG FNGSLER?
Carsten Korsar

Kriminalitet: Lngere og strengere straffe. Det er regeringens medicin mod moralens og sdernes forfald. At den ikke allerede har virket, skyldes at der har vret brugt for lidt ind til nu.

Men rent faktisk har der vret et fald i afgjorte straffesager over en 10-rsperiode. Underligt nok har der vret et tidsmssigt sammenfald med nedgangen i arbejdslsheden. Det er ved at vende nu, og s skal der oprustes. Egentlig en ret forventelig reaktion fra en borgerlig regering, for selvflgelig er der ikke nogen sammenhng mellem drligere sociale kr og hjere kriminalitet - i borgerlige hoveder.

For nyligt fik vi at vide, at kriminaliteten i USA ogs har vret for nedadgende i de sidste 10 r. Dvs. omtrent siden Bill Clinton og Tony Blair ivrksatte deres "tough on crime-politik", som Poul Nyrup Rasmussen s intelligent kopierede - med henblik p at kapre vlgerne p midten af dansk politik. I USA sidder to millioner mennesker bag tremmer; forholdsvist flest farvede.

Tilsyneladende har dette fet borgerlige politikere til - for det frste - at konkludere, at straf hjlper. Dernst at farvede er mere kriminelle end hvide. Ellers giver Bertel Haarders snak om "den danske stamme" som mere social ingen mening. Alligevel kunne vicestatsminister Bendt Bendtsen i forbindelse med snnen Christians fngsling fortlle os, at han godt vidste, at man ikke blev et bedre menneske af at sidde i fngsel. Men hans visdom var, at "s lavede man ingen ulykker!"

I forbindelse med regeringens torsjubilum fortalte statsministeren, at regeringens hensigt var at gre dansk erhvervsliv konkurrencedygtig, for det kunne erobre markedsandele. Omsat til dagligdags dansk betyder det, at lnudgifterne for dansk erhvervsliv skal snkes. Alts at nogle skal vre fattigere, thi effektiviseringsgevinsten er ikke tilstrkkelig, og den satses der ogs p fra vort erhvervslivs konkurrenter i udlandet, selvflgelig!

Regeringen ved godt, at det er valgflsk, slesk tale og fedteri. Og den ved, at ringere kr betyder mere kriminalitet. Derfor m den satse p at skrmme de drligst stillede i samfundet fra at beg kriminalitet. Men de tiltag, som vi ser nu, vil p ingen mde vre tilstrkkelige til at skrmme mennesker, der kun har deres lnker at miste.

I og med at Socialdemokraterne i deres leflen for midtervlgerne er hoppet p limpinden, vil den logiske flge vre, at straffene forhjes yderligere, og at vi skal bygge flere fngsler. Driften af disse skal naturligvis udliciteres til private nringsdrivende - endsknt danske erfaringer hermed historisk set har vist ringe vrdi. Det bliver skruen uden ende.

Den politistyrke, som just har fet et hak opad, vil heller ikke kunne holde de fattige nede. Selvom vi forestiller os, at de private vagtvrn ligeledes oprustes og Hassan fra grnthandlen p hjrnet stter sin ftter til at vogte sine bler og porrer, s vil vi vre tvunget til at ge politistyrken. Den kommer p en lidet misundelsesvrdig opgave, og vil blive forhadt af de nederste. Njagtigt som i USA, hvor ansatte i junkfood-industrien spytter i politifolks burgere inden de langes over disken.

Uundgeligt vil den kriminelle subkultur forhrdes og forrs. Mske kan lavkriminelle bh-tosser skrmmes, men resten vil blive mere desperate. Udsigten til relange straffe under stadigt strengere forhold vil fremtvinge stadigt grovere kriminalitet; drab p vidner og gidselstagning er blot noget af den.

Fra den velbjrgede del af danskerne vil modtrkket blive en forskansning i velhaverkvarterer, omgrdet af hegne og mure, bevogtet af endnu flere vagter og konstant overvget af utallige kameraer dgnet rundt. Velhaverne vil kun kunne frdes p indkb i bykernerne ledsaget af bodyguards i dgnets lyse timer.

Mske vil mange mene, at dette er et skrkscenarium, udmalet med en livlig fantasi. Det er dog virkeligheden mange steder i USA. Kun tiden vil vise hvordan udviklingen kommer til at fje sig kolonihavernes Danmark. Regeringen har efter min vurdering sat noget i gang, som den ikke kan kontrollere. Kun for at tkkes tryghedshungrende midtervlgere.