Et af Bertel Haarders seneste slag for integrationen gr ud p, at det blandt andet skal vre muligt at smide imamer ud af landet, hvis de under fredagsbnnen udtrykker skaldt antidemokratiske vrdier og holdninger.

I denne forbindelse kunne det vre ret interessant, hvis integrationsministeren ville uddybe sin forstelse af disse demokratiske vrdier, nr nu ytringsfrihed benbart ikke er iblandt dem. Bertel Haarders udfald mod imamerne udtrykker meget rammende, hvor forfejlede VK-regeringens pstede integrationstiltag er.

Haarder og regeringens strategi gr nemlig tilsyneladende ud p, at man bl.a. ved trusler om hjemsendelse, mistnkeliggrelse, grove konomiske sanktioner og kryptiske srlove, fr skret ud i pap, at vi i Danmark dybest set ikke er interesserede i nogen nye indfaldsvinkler og da slet ikke i, at de etniske minoriteter p nogen mde skal prge - endsige vove at kritisere - vores benbart uovertrufne samfund. Det burde naturligvis vre klart, at imamers ytringsfrihed ikke skal underlgges srlige restriktioner, som ikke glder for andre. Desvrre er det dog efterhnden blevet regeringens varemrke, ubekymret at skalte og valte med visse gruppers helt basale rettigheder. De demokratiske rettigheder forfladiges sledes og runger hult, nr de gang p gang hyldes storladent af politikere, der reelt ingen skrupler har med at kompromittere dem. Det er det nemmeste i verden at g ind for religionsfrihed og ytringsfrihed, nr alle mener det samme. Men demokratiet beviser alts frst sit virkelige vrd, nr det formr at rumme og give plads ogs til minoriteternes rettigheder, ytringer og religioner.

Dette implicerer, at man ikke stigmatiseres, fordi man udtrykker sin religion enten verbalt eller i sin pkldning, - og det implicerer, at alt der er anderledes, ikke automatisk ses som en potentiel trussel mod vores samfund.

At give mennesker mundkurv p mindsker ikke kritikken - tvrtimod, og s har et sdant forslag i vrigt intet med hverken demokrati eller integration at gre.