Noget for noget - ogs i fngsler
Carsten Korsar
Formand for Minoritetespartiets kriminalpolitiske udvalg

Noget-for-noget - nu ogs i fngsler. Det lyder som et drligt reklameslogan fra en skrantende virksomhed. Og er det mske ogs. Tanken bag det er, at nu skal sde fanger kunne komme hurtigere ud - hvis personalet synes. Slemme fanger skal fortsat ruske tremmer, selvflgelig.

Umiddelbart lyder det meget tilforladeligt. Vi vil helst have de slemme bag ls og sl, s de ikke forstyrrer vort selvgode glansbilledsamfund. Sprgsmlet er imidlertid, hvilke kriterier vi bruger, nr bukkene skal skilles fra frene.

I korthed gr forslaget ud p, at fanger, der gr en efter regeringens opfattelse srlig indsats for at "forbedre sig", skal kunne afsone den sidste del af straffen som samfundstjeneste. Eventuelt allerede nr halvdelen af straffen er afsonet i fngsel. Pladsmanglen i vore overfyldte fngsler, som den var advaret om allerede fr dens sder blev varme, har tilskyndet regeringen til at fremstte dette krampagtige forslag. Efter to r er det endelig get op for den, at den ikke kan smide flere af samfundets udstdte i fngsel uden at gribe i lommerne efter smskillingen. Selv for justitzministeren, der er uddannet som konom og indenfor sit fag har erhvervet overnaturlige evner, er det nsten blevet klart.

Desvrre ser det ikke ud til, at der flger penge med til de mange behandlingspladser, som er ndvendige til alle de fanger, der nu vil "forbedre sig". Nej, i fngselsvsnet kan man bruge de samme penge flere gange, mener justitzministeren med sine metafysiske evner. Og sandt at sige, s har fngselsvsnet sublimeret genanvendelse gennem rigtigt mange r: Man har straffet de samme mennesker gang p gang, p gang, p gang..........

Vil det overhovedet nytte? Groft udtrykt kan man opdele fanger i to grupper: Den del, som lgger rene ind til hovedet og spiller med p "Systemets" melodi, og den del, som ikke vil lege klappekage med Systemet. Sidstnvnte afsoner deres straf og bevarer deres integritet. De opfatter straffen som repression - og ikke andet. De er - med et moderne udtryk - uden for pdagogisk rkkevidde, og alts ikke den krybende og slikkende masse, som fngselsvsnets ansatte elsker, og som er bekrftelsen p deres fnomenale pdagogiske indsats.

Med andre ord vil man fremtvinge en holdningsndring gennem lfte om hurtigere lsladelse. Sprgsmlet er ogs hvordan man mler/konstaterer denne holdningsndring? Og vil en holdningsndring, tilvejebragt med "frivillig tvang" vre holdbar, og dermed bidrage til en kriminalitetsfri tilvrelse for de lsladte? Blandt professionelle, som beskftiger sig med voksenpdagogik, vil der sikkert vre nogle, der mener, at den vil, og andre, som mener, at den ikke vil. Men blandt dem, der kender den kriminelle subkultur og som ikke er ansatte i fngselsvsnet, vil der nppe vre nogle, som er uenige i, at frivillig tvang kun skaber jentjenere og spytslikkere.

Det bner, som ogs fngselsinspektr Hans Jrgen Engbo, Statsfngslet i Jyderup, har ppeget, for endnu mere vilkrlighed i sagsbehandlingen. Engbo mener ganske enkelt, at fngslerne ikke vil kunne administrere disse kriterier i praksis. Og rent praktisk er det funktionrer nederst i hierarkiet, som indstiller til prvelsladelse, samfundstjeneste, udstationering m.v. Alts funktionrer, som har en ndtrftig teoretisk uddannelse (ca. 9 mdr.) og lidt praktisk erfaring med lse - og i vrigt er prget af den monotone og stillesiddende fngselsverden, som ogs drber fangernes initiativ til det meste.

Regeringens manvre har ingen udsigt til at lykkes. Muligvis vil man i en periode komme pladsmanglen til livs, og det kan mske vre med til at forbedre regeringens og dens stttepartis mlinger i opinionsundersgelserne - hvilket sandsynligvis er den egentlige hensigt med forslaget. Men de midlertidigt lsladte vil hurtigt blive genindsatte, thi deres socialt udsatte position er p ingen mde ndret. Tvrtimod har den tidligere SR-regering sikret deres elendighed, og VK-regeringen forsikret den!