Ensidig kulturforstelse
Carsten Stage og Signe Engelbrecht Larsen
RELIGION: Den 1/4 kunne man i Fyens Stiftstidende lse sogneprst Carl Bjarkams analyse af religionens tilstand i Danmark.
"Det gr ufatteligt godt", syntes konklusionen at vre efter Bjarkams lange smre, hvor alt lige fra Jesus og Josefine til Krniken bliver set som udtryk for, at "nden er kommet over Danmark". Man skal nok vre sogneprst for helt at forst sammenhngen, men Bjarkhams overordnede pointe er, at religionen trives, fordi danskerne generelt er begyndt at sge tilbage til "rdderne". Nr Bjarkham taler om rdder og religion, henviser han sledes entydigt til kristendommen, p trods af, at denne religion ikke lngere kan samle hele landets befolkning under sine vinger.
Iflge Bjarkham er det strste gode for et folk tilsyneladende ensformighed. Hvis blot alle taler samme sprog, har samme referenceramme, samme kulturarv og samme tro, vil alt vre godt, fordi alle s "vil" det samme. Problemet er bare, at Danmark jo netop ikke er et isoleret reservat for folk, der har lst, sunget, tnkt og sagt det samme de sidste mange hundrede r. Borgerne i dagens Danmark bliver stadigt mere forskellige, og deres kultur og holdninger kan derfor ikke reduceres til en enkelt sangtradition eller en enkelt religion.
Mlet for fremtiden skal som flge heraf ikke vre, at vi alle skal kunne samles om n specifikt defineret kulturhistorie, men i stedet at vi er enige om at tolerere og acceptere netop hinandens forskellighed. Ja, man er nsten ked af at vkke Bjarkham af slummeren, men Danmark er faktisk blevet til et multikulturelt samfund.
Bjarkhams forslag til at styrke den fortsatte "tilbagevenden" til rdderne, som gr ud p at indfre undervisning i en slags "salmekanon", er derfor mildest talt forfejlet. For den almene dannelses skyld er det indlysende fornuftigt at vide, hvad en salme er, men nsket om en decideret salmekanon, som vi alle sammen skal kunne p rygraden, hrer alts kirken og ikke skolen til. Hvis man accepterer, at den snvre kristne danskhed er blevet transformeret til en kulturel mangfoldighed, betyder dette naturligvis ogs, at skolerne ikke skal pdutte sine elever n bestemt tradition eller religion. Skolerne skal ikke arbejde for at gre danskerne kristne, ganske simpelt fordi danskhed og kristendom ikke lngere er synonymer.
