CAPPELRNS UREDELIGHED
Rune Engelbreth Larsen
Peter Tudvads dokumentation af fejl og afskrivninger i Joakim Garffs Kierkegaard-biografi, SAK kan
ikke bagatelliseres, hvorimod man naturligvis kan diskutere videnskabsbegrebet i de humanistiske
discipliner.
Der gives ingen objektiv videnskabelighed i gammeldags forstand, hvor fakta er klippefaste
absolutter, dertil trnger principielle fortolkningssprgsml sig p, og der skal vre plads til at
give en historie liv og farver. Men det er sludder at legitimere fejl og afskrivninger under
henvisning til den biografiske genre, det narrative forlb og lignende eufemismer. Garff kan
udmrket digte om Kierkegaard, men hvor visse af prmisserne falder, svkkes digtet - og Tudvad har
svkket SAK ud fra elementre forskningsdyder.
Det mest beskmmende i denne fejde er ikke afstanden mellem Garffs apologeter og anklagere i
debatten om, hvor lidt eller meget den dokumenterede svkkelse s betyder i det store billede, men
derimod at s mange ud fra den mest malplacerede korpsnd kan forarges over, at Tudvad dog kan
finde p noget s ukollegialt som at kritisere Garff offentligt.
Det glder bl.a. professor Peter Alberg Jensen, der den 9.8. tillige harmes over, at Rune Lykkeberg
i en leder indledningsvist prsenterer Kierkegaard og tillader sig et hjtravende
Kierkegaard-citat (sic!). Det forarger tilsvarende professoren, at Lykkeberg helt uprtentist
glder sig over, at diskussionen kommer lngere ud end de akademiske cirkler. Hvordan Lykkebergs
saglige og vedkommende leder i Jensens optik kan blive forvrnget til en basunfanfare, er mig en
gde.
Prisen som den pinligste figur i dette spil kan imidlertid kun g til lederen af Kierkegaard
Forskningscenteret, Niels Jrgen Cappelrn, hvis slingrende kurs omfatter et bizart angreb p, at
Tudvad har offentliggjort sin kritik. Det er helt igennem absurd, at Cappelrn af alle
agerer dommer i denne fejde, efter at han selv har vret hovedansvarlig for det omfattende
manipulationsarbejde, der bestod i tusindvis af fejl og dogmatiske korrektioner i den autoriserede
oversttelse af Det Gamle Testamente fra 1992. Det blev dokumenteret i flere artikler i tidsskriftet
Faklen og en stribe kronikker i bl.a. Information i 1996-97, hvorledes Cappelrn for at tkkes Indre
Mission og den kirkelige hjreflj lod dogmatik tilsidestte filologisk videnskabelighed.
Manipulationen frte til nedsttelsen af en ny, videnskabelig oversttelseskommission under Det
Kongelige Bibliotek, der siden har udarbejdet grundlaget for en filologisk forsvarlig
bibeloversttelse ('Ny bibeloversttelse - p videnskabeligt grundlag'; C.A. Reitzel og Det
Kongelige Bibliotek, 2001).
Man behver ikke hylde en forldet objektivisme for at konstatere, at Cappelrns fremgangsmde under
bibeloversttelsen faldt helt uden for forskningens minimumskrav til saglighed og redelighed, og
Cappelrn gr derfor Kierkegaard-fejden en bjrnetjeneste af komiske dimensioner ved at gre sig til
dommer i denne sag.