TERRORKRIGEN KAN IKKE VINDES
Rune Engelbreth Larsen
Det, der allerede er en realitet i amerikanske lufthavne og byer, vil blive
en realitet ogs i Danmark, nr den frste terroraktion har ramt os - hvilket
sandsynligvis vil ske, inden vi nr 2020. Hysteriet vil ingen grnser tage.
Der vil ganske vist fortsat vre 10.000 gange strre risiko for at d af
rygning eller trafikuheld, men i den menneskelige bevidsthed og i den
politiske debat vil terrortruslen fylde langt mere. Det er jo mere bekvemt at
tale om de f - terroristerne - end om de mange, rygerne og trafikanterne,
der jo tilmed har stemmeret!
Sdan skriver integrationsminister Bertel Haarder i antologien 'Danmark p
vej mod r 2020', som udkom for nylig (red. Alex Heick, Tiderne Skifter).
Det er en kontroversiel bemrkning i disse tider, hvor terrorismespgelset
gr gennem verden og dagligt krver ddsofre. Betnk blot de seneste dage: To
terrorbomber drber 12 mennesker i israelske busser; 12 nepalesiske gidsler
bliver drbt i Irak; mindst 10 bliver drbt af en tjetjensk selvmorder ved en
metrostation i Moskva; en hel skole tages til gidsler, givetvis ogs af
tjetjenere; 2 franske journalister trues med halshugning i Irak.
Haarder har ret, hysteriet vil ingen ende tage - i mere end n henseende.
Man kan ikke gradbje menneskeliv, og drab p civile er og bliver horribelt,
hvad enten det drejer sig om 12 fattige nepalesere, der blot forsger at
tjene til livet og vejen i Irak, eller om franske journalister, israelske
buspassagerer eller russiske skolebrn.
Imidlertid er det vsentligste i integrationsministerens ord ppegningen af,
at dden ved terror ikke desto mindre udgr en forsvindende lille risiko.
Jeg skal derfor ikke undlade at bemrke, at der nu i det mindste er n p den
krigsglade flj, der p t punkt tr erkende, hvad jeg for et r siden
ppegede i bogen 'Terrormyten og det amerikanske imperium', som en stribe af
ministerens medsammensvorne stod i k for at begrave i forargelse (Lars
Hedegaard, Bent Bldnikow, David Gress, Louise Frevert m.fl.): Risikoen for
at blive drbt i en terroraktion er selv i USA forsvindende lille.
Dette er vigtigt at understrege, for lige s naturligt og uundgeligt, de
fleste mennesker vil foragte bdlerne og fle med de uskyldige og deres
familier, der bliver ofre for den vilkrlige terror, lige s ndvendigt er
det, at magthavere og medier bevarer hovedet koldt, nr det kommer til
reaktionen p terroren. Det er her, hysteriets anden betydning kommer ind i
billedet.
Selv i USA og Rusland udgr terroren I SIG SELV en minimal trussel mod
samfundet og den enkeltes liv og rettigheder. Det er primrt REAKTIONEN p
terroren, der afgr omfanget af truslen mod det samfund, aktionerne er rettet
imod - og en hysterisk reaktion fra det ganske magtapparat er strre trussel
end terroren.
Det er den form for hysteri, vi kender til hudlshed fra reaktionen p
terrorangrebet p USA den 11. september 2001, hvor f.eks. en hndfuld unge
palstinenseres fejring af angrebet herhjemme fik nsten samme
mediebevgenhed som terrorangrebet selv og afstedkom et hysterisk opsving i
den desvrre almene foragt for muslimer og bl.a. resulterede i en tbelig
terrorlov.
Hjest rbte naturligvis hjrefljen, som til gengld ikke rbte srlig hjt
om dansk terrorbekmpelse, de gange danske hjreekstremister har flirtet med
sabotage de forlbne ti rs tid. Tnk f.eks. p Fremskridtspartiets Uwe
Jensen, der i november 2002 blev anholdt i USA, mistnkt for bl.a. at vre
mellemmand i en handel med 9.000 AK47-rifler til en hjreekstremistisk
terrorgruppe i Colombia; eller sogneprst og folketingsmedlem Sren Krarup,
der ligefrem opfordrede til at sabotere Dansk Rde kors i 1997; eller Den
Danske Forenings indirekte opfordring til sabotage mod asylcentre i 1992;
eller brevbomben mod Internationale Socialisters kontor, der drbte Henrik
Christensen i 1992, og som aldrig er blevet opklaret, men som f betvivler
var politisk motiveret.
Men den slags snakkes der ikke om lngere, selv om det er noget af det
ttteste, den danske virkelighed endnu er kommet terror de senere r - og det
er trods alt ikke srlig tt.
Til gengld var og er hjrefljen meget lun p den i bedste fald
virkningslse krig mod terror, som Bush har lanceret, Sharon konciperet og
Putin kopieret - og som skal f os til at glemme, at der trods alt er rsager
til, at f.eks. desperate tjetjenere og palstinensere griber til desperate
midler for at bekmpe Sharons og Putins beskidte undertrykkelse.
Men ingen kan vre s blinde, at de kan tro, at dette korstog efter
amerikansk forbillede bidrager til andet end at affde yderligere terrorisme.
En krig mod terror, som selv prsident George W. Bush i et tv-interview for
f dage siden kom til at indrmme, ikke kunne vindes.
Det var en fortalelse, som republikanerne i al hast mtte hale i land igen,
men i grunden var den med til at udstille det tragiske faktum, at den
ubegavede og kejtede marionet for neokonservative magtkynikere trods alt har
vanskeligere ved at skjule sin menneskelighed end den glatpolerede
spejderdreng og stive mnstersoldat, John Kerry.
I den kommende uge vil vi i hele Vesten med forudsigelig geniscenesttelse
blive mindet om terrorangrebet p USA den 11. september 2001 i form af
politikernes og pressens genkaldelse af begivenheden, der selvflgelig atter
skal misbruges til at legitimere militarismens, overvgningens og
islamofobiens vilde overdrev.
Men krigen mod terror avler kun mere terror.
Det er sandheden om vores globale sikkerhedssituation og terrorkrig, som p
den krigsglade flj er blevet reduceret til et glimt af klarsyn i det lille
citat af Haarder og en spd fortalelse af Bush.