MARGINALENS EKSTREMISTER OG MAGTENS EKSTREMISTER (POLITIKEN, 02.10.2004)
Af Rune Engelbreth Larsen, formand for Minoritetspartiet
Fr den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane vakte en mediestorm med sine udtalelser om angreb p danske politikere, havde en anden muslim erobret overskrifterne. Shahid Mehdi udtalte, at kvinder uden slr til dels selv er skyld i overgreb. B.T. gned sig i hnderne, som de altid gr, nr pressen fr klerne i en muslim, hvis udtalelser kan blses op som autoritativt dekret p vegne af islam, s han kaldes fikst for chef-imam. Det er der ikke noget, der hedder, men det giver islamofobien lidt ekstra pondus, ikke sandt?
Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theill reagerede ikke mindre hysterisk og ville prve udtalelsen ved domstolene, idet hun var enig med Dansk Folkeparti i, at han ansporede til voldtgt. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen udsendte et bent brev, iflge hvilket islamiske religise ledere skulle tage afstand fra den angivelige chef-imam.
Hvis man forstr Mehdis holdninger som en opfordring til voldtgt, gr man sig imidlertid skyldig i ptaget idioti, som ikke kan undskyldes med hans nok s chauvinistiske kortslutning. Mehdi afviste naturligvis, at han skulle have opfordret til voldtgt og understregede, at alle former for seksuelle overgreb er forbudt islamisk set, og at pkldning naturligvis er et helt individuelt valg, uanset religion.
Det var ikke nok for Rosenkrantz-Theill, der vil fre sag p vegne af alle kvinder. Lnge leve den politiske konkurrence om at skyde grspurve med kanoner.
De klogeste ord, der blev sagt, var mske den ngterne betragtning, som ligestillingsminister Eva Kjer Hansen burde have rettet mod anklagemyndigheder, ordensmagt, politikere, presse og mange andre i samfundet generelt i stedet for blot den sdvanlige ensidige fokus p en eller anden marginal muslim: Det er et vsentligt element i kvinders ligestilling, at de selv bestemmer over deres krop. Jeg forstr simpelthen ikke den tankegang, at 'upassende' pkldning s at sige er accept af risiko. Hvis man ikke tager trklde p, eller hvis man gr i korte skrter, s deponerer man samtidig rderetten over egen krop?
Ministerens pointe er forbilledlig. Der er ingen undskyldning for (eller formildende omstndigheder omkring) voldtgt. Det er fuldkommen ligegyldigt, om kvinden er kldt i lrkort i eller burka, om hun flirter eller kigger ned i gulvet. Hvis hun siger nej, er det et nej. Om s hun havde antydet eller udtalt et ja tidligere, er voldtgt voldtgt. Punktum.
Hvad imidlertid er langt vrre, men langt mindre bemrket end Mehdis dumme og rodede bemrkninger, er, at udfordrende pkldning og irrelevante insinuationer om lsslupne kvinder stadig vk dukker op som formildende omstndighed, nr kvindelige voldtgtsofre bliver trngt i retssystemet. Her er noget at tage fat i, ligestillingsminister - men det giver nok ikke s megen omtale som B.T.s chef-imam.
Knap nok havde vi fordjet balladen, fr den tidligere Guantanamo-fange kommer i Deadline og svarer bekrftende p sprgsmlet om, hvorvidt angreb p danske militre ml er acceptable for at bekmpe besttelsen af Irak: Jamen, det er ligesom du vil acceptere, at der er angreb mod de irakiske faciliteter, ikke?
Enhver kunne sige sig selv, at denne og lignende udtalelser ville blive trukket ud af sin kontekst og vredet i alle dimensioner til skade for muslimerne i Danmark, men hvad i alverden skulle han ellers have svaret? For Abderrahmane er det islamisk logik, for de fleste andre, der kan skelne mellem B.T.s forvrngede fremstillinger og mandens ret ordinre udsagn, er det sdan set bare - logik.
Danmark har vret i krig mod Irak, og i dag er vi en besttelsesmagt, som oprrere derfor af indlysende grunde vil forsge at ramme militrt, ligesom modstandsbevgelsen under besttelsestiden angreb besttelsesmagten militrt.
Abderrahmane udtrykker slet og ret en indlysende mekanisme i denne og andre, vbnede konflikter. Politikerne kan selv bestemme, om de vil undg konsekvenserne heraf - de behver blot at trkke de danske tropper ud.
Ogs major Henning Andersen fra Forsvarsakademiet bemrker udtalelsernes ret ordinre karakter, og imam Abu Laban m.fl. fastslr, at muslimer som alle andre i Danmark naturligvis skal flge dansk lov. Der er med andre ord ikke skyggen af historie i Abderrahmanes udtalelser eller andre muslimers reaktion herp, men historien skabes naturligvis effektivt af fingernemme journalister og politikere, fordi den er politisk brugbar i islamofobiens hellige navn. Abderrahmane vlger til sidst at forlade det land og den regering, der har arrogance nok til ligefrem at krve taknemmelighed for at have befriet ham, efter et par rs vildledning af befolkningen omkring hans sag.
Jesper Langballe bruger forventeligt sagen i sit korstog mod islam, som han modstiller sin egen tro ved at udbasunere sin ptagede fromhed om, at da jeg er kristen, siger Gud, at jeg skal vre lydig over for den borgerlige vrighed - hvad har du, din ftter og pressechef s lavet i Den Danske Forening, som gentagne gange har opfordret til modstandskamp mod indvandringen?
Den konservative retsordfrer, Helge Adam Mller overgr Langballe i hykleri og udtaler om Abderrahmane: Jeg har fuld forstelse for, at amerikanerne internerede ham p Guantanamo. Det kan vre, de skulle have beholdt ham noget lngere. (Politiken, 27.9.04). Her finder vi den virkelig skrmmende historie, som ingen naturligvis tager op. Den tankegang, der lader hnt om retsstaten, udtrykt i centrum af selve den politiske beslutningsproces!
Samme tendens, som da Helge Adam Mller for f r tilbage sagde, at man skal kunne fngsle asylansgere uden ID-papirer i omkring et tocifret reml, dog ikke over fyrre r (Jyllands-Posten, 25.6.97). Juridisk uskyldige mennesker p flugt uden ID-papirer skal alts i fngsel i et tocifret reml. Ti r. Tyve r? Niogtredive r?
Intet ramaskrig. Ingen tager afstand. Ingen bne breve. Ingen avisoverskrifter. Heller ikke dengang.
