Den nye farlige cocktail af religise og neokonservative har sat en ny dagsorden. To langvarige krige mod Irak og Afghanistan og to koloniale besttelser af Palstina og Haiti ved stedfortrder: Israel og Brasilien. I dag sttter USA kun AIDS-programmer, som fremmer afholdenhed fr gteskabet frem for prvention og vil fortsat ikke underskrive Kyoto-aftalen osv.

I hele verden er der et overvldende flertal imod Bush, selvflgelig minus Israel, der efter 9/11 med Sharon ved roret, fik frie hnder og Bushs velsignelse til de vrste uhyrligheder, vi indtil dato har set i Gaza og p Vestbredden. I USA er der voksende modstand mod krigen, voksende udgifter til sundhed, uddannelse og medicin og stigende arbejdslshed og fattigdom.

Vil en sejr til Kerry, ved det forestende prsidentvalg, kunne bringe fred og retfrdighed?

Bde Bush og Kerry sttter angrebene p Irak og Afghanistan. Kerry lover, at ge antallet af soldater i Irak og Afghanistan med 40.000 og ge det militre budget udover de 400 milliarder dollar, som Bush bruger. Kerry har lovet betingelsesls hjlp til Israel og Sharon og angrebet FNs generalforsamling, som stemte 150 mod 6 mod Muren i Israel. Kerry sttter et strre militrt engagement i Latinamerika. Han kritiserede Bush, for ikke at have interveneret mere magtfuld til sttte for den fallerede De la Rue-regering i Argentina og den korrupte Sanchez de Losada i Bolivia. Kerry sttter ligeledes de cubanskamerikanske ekstremister i Miami og anti-Chavez kupledere i Venezuela.

Samlet set er Kerry endda endnu mere militarist og interventionist end Bush, s derfor behver fundamentalister ikke at frygte, at USAs sttte til Israel forsvinder.

Om Israel er en slyngelstat, ved jeg ikke; men at pst, at kritik af Sharons regeringsfrelse er antisemitisme, er en absurditet. Der er antisemitisme mod jder mange steder i verden. Men der er ogs en aggressiv antisemitisme mod forsvarslse arabere mange steder i verden og i Israel, hvis militre magt og atomvben kan delgge hele Mellemsten p en weekend.

Den tidligere, nu fyrede Yonatan Shapira, Blackhawkpilot og kaptajn i det israelske luftvben, har fortalt om en afgrende hndelse i sit liv til den amerikanske journalist Jules Rabin. Han blev fyret i 2003, fordi han ngtede at tage del i luftangreb i det besatte Palstina, hvor der er stor koncentration af civile. Yonatan mener, at sdanne angreb er bde ulovlige og umoralske, fordi det uundgeligt vil medfre drab p uskyldige civile. Han underbygger sit synspunkt med den israelske hrs egen etiske kode, og den kendsgerning, atpalstinensere er blevet drbt af de israelske styrker under den nuvrende Intifada, mindre end en fjerdedel (550) bar vben eller var krigere.

Yonatan blev chokeret over en aktion udfrt af en kollega, som sendte en 1-ton bombe fra sin F16, som beordret, mod et hus i Al-Deredg, et af det tttest beboede distrikter i Gaza, ja i hele verden. Ud over den eftersgte palstinenser blev 13 lokale drbt. En 1-ton bombe har cirka 100 gange den eksplosive kraft i forhold den type bombeblter de palstinensiske selvmordbombere brer, vurderer Yonatan. Han betragter midlet benyttet ved angrebet, en 1-ton bombe og dets ml, mordet p en mand, ikke at st i forhold til flgerne for de uskyldige civile, og er en overtrdelse af krigens regler, som alle israelske soldater er undervist i.

Da Yonatan blev fyret, spurgte han General Halutz, om han ville tillade missilangreb fra en Apache helikopter mod en bil med eftersgte, hvis de krte i Tel Avivs gader, og han viste, at aktionen ville ramme uskyldige civile, som tilfldigvis gik forbi. Som svar gav generalen Yonatan en liste af relative vrdier p folk, som han ser det, fra den overlegne jde til araberens blod, som det tarveligste. S simpelt er det. Yonatan er overbevist om, at aktioner, som denne og de kommanderende generalers holdninger, delgger Israel indefra, hvad end flgerne for Palstina bliver.

De kristne fundamentalister ngter, at se virkeligheden i jnene. De lever i skam over den behandling deres trosfller gav jderne, specielt i Tyskland, og ser bort fra den kendsgerning, at Israel har det totale militre herredmme over det palstinensiske folk. Et flertal af israelere og palstinenser tror p en to-statslsning en uafhngig og levedygtig palstinensisk stat og et sikkert Israel. Det er mden, at bilgge denne konflikt p og leve i fred i generationer.

Men det opns kun ved at arbejde for dette ml, og ikke ved at undertrykke en ngtern debat om emnet med skldsord og antydninger. Som tidligere israelske premierminister Ehud Barak udtalte i Chicago sidste juni, er Israel ndt til, at begynde tilbagetrkningen fra de besatte omrder og ikke vente p den rette palstinensiske administration. De militre styrkers overvldende overlegenhed tillader, at dette sker.