|
DEBATINDLÆG (11.11.2004)
TAK, LISBETH
Leif Jacobsen
Jeg vil frst rette en tak til Lisbeth L. Petersen for hendes hurtige reaktion, i forbindelse med de skattemssige problemer, jeg kom ud for, da jeg flyttede til Danmark.
Sagen var nemlig den, at jeg i frste halvr af 2003 havde tjent 29.000 kroner, mens jeg boede p Frerne. I andet halvr tjente jeg 196.000 kroner. Da jeg flyttede til Danmark den 1.7.2003, mente skattevsnet i Albertslund Kommune, at jeg skulle betale skat, som om jeg havde tjent 392.000 kroner og s dele dette belb med 2, iflge skattelovens 14. Men det gav jo som resultat, at jeg skulle betale cirka 17.000 kroner mere, end hvis der havde vret foretaget en skatteberegning af, hvad jeg virkelig havde tjent: 225.000 kroner (29.000 og 196.000).
P skattekontoret fik jeg frst et forslag om, at jeg skulle betale 8.000 kroner i ekstra skat. Da jeg klagede over det, blev det nedsat til 3000 kroner. S klagede jeg igen, og endnu engang blev min skat ndret, nu fik jeg 3.000 kroner tilbage. Men her kom s Lisbeth ind i billedet, som en frelsende engel, idet hun havde henvendt sig skatteministeriet, som kunne fortlle, at den 1.4.2004 trdte et EU-direktiv i kraft, og hermed blev skattelovens 14 sat ud af kraft.
Nu skal skatteberegningen foretages ud fra, hvad man reelt har tjent, ligegyldigt om de er tjent p Frerne eller i Danmark.
I frste omgang pstod skatteforvaltningen i Albertslund, at loven ikke havde tilbagevirkende kraft. Men det er forkert, idet der i bemrkningerne str, at man kan f foretaget en ny vurdering af sin skat helt tilbage til 1998.
Det 4. og sidste forslag til skat for 2003 blev, at jeg har fet mere end 9.000 kroner tilbage. Alts en forskel p 17.000 kroner fra det frste forslag til det fjerde forslag. Hvis jeg havde godtaget forslag 1, 2 eller 3, tvivler jeg p, at de af egen kraft havde henvendt sig til mig igen.
Derfor vil jeg opfordre alle, som har skiftet folkeregisteradresse mellem Danmark og Danmark. Jeg er nok ikke den eneste, der har haft dette problem.
Problemet for kommunerne i Danmark er, at de under det borgerlige styres skattestop, har svrt ved at f enderne til at hnge sammen, og har derfor ikke andre muligheder, end at fre en stram politik overfor borgerne. Et tydeligt eksempel p dette er, at hver fjerde, der klager over ikke at have fet, hvad de mener at vre berettiget til iflge sociallovgivningen, fr ret i, at de fr for lidt udbetalt.
Endnu en gang: tak Lisbeth.
Til sidst, kan jeg ikke lade vre med at komme med en kommentar til den religise genoplivning i forbindelse med det netop afholdte prsidentvalg i USA og kommunevalget her p Frerne.
Vil vi virkelig leve efter Luthers lre, hvis samfundsopfattelse ser mennesket, som et farligt rovdyr, som skal holdes i lnker, og som passivt skal affinde sig med og underlgge sig enhver myndighed, uanset hvor uretfrdig denne mtte synes - fordi myndighederne ses som Guds tugtemestre og bdler.
Nej heldigvis ikke. Krv din ret og tro p dig selv
| | |
