HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | BESTIL MATERIALE | STT MP

MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED  
DEBATINDLÆG (09.12.2004)

NDRB: PRESSEN OG PROPAGANDAEN
Rune Engelbreth Larsen

For nylig kunne Minoritetspartiet offentliggre en email fra Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand, Kenneth Kristensen, hvori han rgrer sig over, at man ikke bare kan landsforvise danskere, som konverterer til islam, og hvor han udtrykker nske om at kriminalisere danske muslimer alene p grund af deres valg af religion: Der er ingen tvivl om, at mange af disse personer er endnu farligere end dem vi har fet fra Mellemsten. Desvrre har vi ingen mulighed for at udvise disse, men vi kan srge for at efterretningstjenesten holder et vgent je med dem.

Kun Ekstra Bladet tog sagen op i en frimrkenotits ved siden af massageannoncerne, hvor Kenneth Kristensen gentog og radikaliserede sit angreb p religionsfriheden i groteske vendinger: Nr man vlger at skifte sin kristne tro ud med islam, er det som regel ud fra radikale bevggrunde. Det er et advarselssignal p samme mde, som hvis man begynder at bre hagekors eller udvise selvmordstendenser. (23.11.).

Landsforvisning, kriminalisering og sidestilling af danske muslimer med nazister - men ingen tog afstand.

Anderledes p mrkerne var pressen og politikerne til gengld efter offentliggrelsen af en email fra en intern mailingliste, hvor Omar Shah gav udtryk for tilfredshed over, at Theo van Gogh ikke lngere kunne nyde sit kunstvrk. Talrige muslimer har imidlertid taget klar afstand fra drabet, f.eks. Fatih Alev, Abdul Wahid Pedersen og Abu Laban, og efterflgende understregede ogs Omar Shah, at hans ytringer ikke skulle forsts som nogen som helst sttte til van Goghs morder. Alligevel konstaterer Birthe Rnn Hornbech fuldkommen uanfgtet, som var hun blind og dv, at fremtrdende muslimer er kommet med udtalelser, der m forsts, som accept af drabet (Politiken, 20.11.).

Sammenligningen med Kenneth Kristensens kriminalisering af alle danske muslimer er informativ.

Man kunne jo forestille sig, at ogs DFUs landsformand havde udtalt sig vel uoverlagt i en hastig email og gerne ville have lejlighed til at forklare sig og modificere sine udsagn, hvis han ligesom Omar Shah stod over for en journalist? Det er jo ikke i sig selv odist, at man er hurtigere p aftrkkeren og udtrykker sig mere firkantet eller uigennemtnkt i en email end i en offentlig debat, hvor publikum er meget bredere og prcisering af synspunkterne derfor mere afgrende for at undg misforstelser.

Men nej. Kenneth Kristensen ligefrem radikaliserer sin kriminalisering af danskere, der konverterer til islam, og sidestiller disse med selvmordere og nazister. Der er imidlertid fortsat ikke n eneste politiker, som finder grund til at tage afstand, og heller ikke en eneste avis, som finder anledning til at ptale det.

Omar Shah, som hverken reprsenterer et parti eller en organisation, og hvis bemrkning kun figurerer p en intern mailingliste, frer til ramaskrig og forargelse. Men en kriminalisering af samtlige danske muslimer og et angreb p religionsfriheden mdes med rungende tavshed, sknt afsenderen er centralt placeret politisk, ikke blot som landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, men tillige som folketingskandidat, hovedbestyrelsesmedlem og ansat i regeringens sttteparti, Dansk Folkeparti.

Det er hykleri af vrste skuffe.

Takket vre 10-15 rs ensidig stigmatisering af etniske minoriteter i medierne brer pressen sin betydelige del af ansvaret for skrmmebilledet af muslimer, der har legitimeret de seneste regeringers lovfstede diskrimination og presset unge arbejdslse indvandrere lngere og lngere ud i et ringhjrne med ryggen mod muren og intet at tabe. Tusinder af spisesedler og avisforsider med direkte adresse til etniske minoriteter, hvor vold, bedrageri og fanatisme hovedlst kdes sammen med islam eller en generel indvandrerbaggrund, har cementeret Dansk Folkepartis dagsorden.

Generaliseringer og overdrivelser florerer, og misforholdet er indlysende, nr man bemrker, at forbrydelser beget af predanske lovovertrdere aldrig kdes sammen med en specifik dansk eller specifik protestantisk baggrund, mens det omvendte i hj grad er tilfldet for etniske minoriteters vedkommende.

I de forgangne mneders tid har vi f.eks. hrt om skoleelevers afbrnding af husdyr, et boligkvarter jvnet med jorden af en fyrvrkerifabrik og en Venstre-politiker sigtet for pdofili. Tnk om pressen kdede dette sammen med kulturbaggrund eller danskhed? Tnk hvis man dvlede ved de ansvarliges protestantiske eller sekulre opvkst som del af rsagsforklaringen?

Og hvad med hustruvold udfrt af predanske gtemnd? Voldelig hooliganisme blandt predanske fodboldfans? Incest blandt predanske familiefdre? Er det mon deres kulturbaggrunds skyld? Den vinkel ser vi ikke meget til.

Selvflgelig er der problematikker, som reelt er relateret til religion og kultur, men ogs her er pressens og politikernes reaktion skvvredet.

Alle skal tage afstand fra drabet p Theo van Gogh, hvorimod ingen behver tage afstand fra nedbrndingen af hollandske moskeer. Alle skal tage afstand fra en muslims rodede kritik af kvinder uden slr i et tv-program, men ingen behver tage afstand fra Bertel Haarders ringeagt for kvinder, nr han kalder en udenlandsk hustru for en lille villig og taknemlig gs i en sang, der hner Sverige.

Der er massiv forargelse over, at Abderrahmane Slimane har luftet planer om at sttte kampen mod russiske tropper i Tjetjenien, sknt der i regeringen sidder en minister, som tidligere var parat til det samme i Afghanistan. Venstres nuvrende nstformand, sundhedsminister Lars Lkke Rasmussen overrakte i 1988 et indsamlet belb p 600.000 kr. til den afghanske mujahedinbevgelse til at bygge en knsadskilt drenge- og pigeskole (jf. Information, 21.9.2001), og Se og Hr bragte dengang et billede af Lkke Rasmussen blandt lokale krigere, hvor han ifrt afganske kldedragt viftede med en Kalashnikov-maskinpistol.

Der var intet massivt krav om at tage afstand fra Lkke Rasmussens mujahedin-eventyr i 1980erne - eller fra Sren Krarups offentlige opfordring til sabotage mod Dansk Rde Kors i slutningen af 1990erne, for den sags skyld - men alle skal tage afstand fra Slimanes planer om at bekmpe russiske tropper i Tjetjenien.

Medierne har gjort deres til, at dette hykleri og den udtalte proportionsforvrngning har fet s frit spillerum i dansk politik.

Selvflgelig kan vi ikke forvente, at hele pressen lgger samme saglighed for dagen, som f.eks. kendetegner DR2s Clement Kjersgaard, Martin Krasnik og Jes Stein Pedersen, for nu at understrege, at der selvflgelig ogs er hdersmnd i pressen med stor omhyggelighed og redelighed, helt uafhngigt af hvor lidt eller meget man mtte vre enig med dem om dette og hint.

Men den danske presse er som hovedregel sunket til bunds i ensidige reportager, der ikke engang gider spilde tid p at hre sagerne fra to sider lngere.

Hvordan tror pressens ledende aktrer mon selv, at det ser ud om ti-femten r, hvis vi skal igennem yderligere tusindvis af propagandistiske spisesedler og avisforsider, der kder indvandrerbaggrund (eller islam) sammen med alskens ondskab? Det er let at forudsige, at vi i givet fald vil tvinge langt flere rdder fra indvandrermiljet ud i kriminelle lbebaner eller i armene p antidemokratiske grupperinger. For de har af oplagte grunde mistet tilliden til samfundet, og demokraterne mder dem kun i bedste fald med rituelt gentagne krav om at tage afstand, i vrste fald med udtalt mistro, had og fordmmelse.

Det er denne medie-kurs, som er en vsentlig rsag til, at integrationen sine steder er get i hrdknude, ikke hjrefljens yndlingsmyte om fortielse af problemerne, for i de forlbne 10-15 r er intet blevet udbasuneret i samme grad som mistnkeliggrelse af indvandrere.

Hrdknuden er en realitet, men vi m dog ikke glemme, at det er en hrdknude i periferien af samfundet, og hvis ikke vi tr erkende, at den i meget hj grad ogs er et resultat af et par rtiers hadefulde retorik og hetz mod etniske minoriteter og tiltagende marginalisering, s har vi ikke forstet udgangspunktet for at forandre tingene, og s vil denne hrdknude ogs brede sig.

Den strke part er og bliver pressen og politikerne. Det er afgjort frst og fremmest deres ord og handlinger, der bestemmer, om klimaet forbedres eller forvrres de kommende r, og derfor er det dem, der skal tage de frste skridt og bryde den onde cirkel.


MINORITETSPARTIET, LBORGGADE 32, 1. TV., 2100 KBENHAVN , EMAIL:
TLF: 70 22 69 59