PUBLIC ENSRETNING
Rune Engelbreth Larsen

Med undtagelse af DR2 og P1 er Danmarks Radios public service-profil i dag identisk med de kommercielle sendeflader p TV2 og en rkke private radiokanaler. Uden at nogen ville bemrke forskel i medieudbuddets variation, kunne man flytte de enkelte, gode programmer uden for DR2 og P1 over til DR2 og P1 og overveje at lukke resten af Danmarks Radio.

Programudbuddets hovedvgt hviler i dag p underholdning, der spnder fra det bredt pinlige til det undtagelsesvist sofistikerede, men hvis indhold og stil ikke adskiller sig nvnevrdigt fra det tilsvarende udbud p TV2. DR er p dette felt ganske enkelt overfldig.

Det er naturligvis flot, nr man vinder en Emmy to r i trk - men er dt kvalitetskravets mlestok? Og er det i givet fald overhovedet DRs fortjeneste, eller er det ikke bare instruktrernes og skuespillernes?

Bortset fra DR2, P1 og Radioavisen lever nyhedsformidlingen heller ikke op til hjere kvalitets- eller alsidighedskrav, end at selv B.T. og et gennemsnitligt ugeblad ville kunne flge med, hvis de strammede sig bare en lille smule an.

Ikke desto mindre stiller radio- og fjernsynsloven ikke alene krav til kvaliteten, men ogs til mangfoldigheden. Det fremhves sledes, at programvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

Dt ses der benlyst overordentlig lemfldigt p. Mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund har som i de fleste andre samfund en kolossal spndvidde, men ser vi igen bort fra DR2 og P1 hrer f.eks. klassisk musik, jazz og opera til de forsvindende sjldenheder. Til gengld indtager aften- og dgnfluestjerner og anden mainstream-musik den altdominerende hovedrolle. Samme tendens glder s godt som alt kulturstoffet.

Er der f.eks. s forfrdelig mange flere, der dyrker sport end lser bger i Danmark? Ud fra DRs almindelige programflade at dmme skulle man tro, at forholdet var hundrede til n, for i lighed med billedkunsten er ogs litteraturen og poesien lige s marginaliseret smalkost i DRs overordnede profil, som det er tilfldet for alle de kommercielle kanalers vedkommende. Til gengld er sport, sport og atter sport voldsomt overprioriteret, bde p DR og de kommercielle kanaler.

Endelig dkker DR kongehuset med omtrent samme fanatiske omhu som Billed Bladet, nr en kongelig middag eller anden royal begivenhed er i farvandet - et benlyst spild af licens-millioner, eftersom alle interesserede kan se njagtigt det samme p TV2.

Mangfoldighed er med andre ord uhyre snvert fortolket i DRs overordnede profil. De kommercielle kanalers udbud gentages og kopieres simpelthen af DR - og omvendt.

Tager man alts DR2 og P1 ud af ligningen, er der med f undtagelser intet tilbage i DR, som reelt afviger fra TV2s profil - og de f undtagelser kunne som nvnt lige s godt blive flyttet til DR2 og P1.

Det er derfor helt ude af trit med virkeligheden, nr DRs selvforstelse udtrykkes p den mde, at den afgrende forskel p DR og alle landets andre medievirksomheder, skulle vre, at DR udelukkende er til for at betjene lytterne, seerne og netbrugerne.

Det er lige s misvisende, som det er absurd.

Ingen vil vel oprigtigt hvde, at f.eks. DRs boligmagasiner, musikshows og sportsprogrammer p nogen som helst afgrende mde adskiller sig fra TV2s og TV3s tilsvarende programmer?

Men hvis licensen overhovedet skal give mening, m public service selvflgelig vre en forpligtelse til at producere - og udelukkende producere - programmer, som ellers ikke ville blive produceret p de kommercielle kanaler.

Ingen behver jo stille krav til en public service-kanal om, at den skal producere kopier og gentagelser af alt det, der i forvejen er tilgngeligt for alle. Men det er det, der sker.

Det korte af det lange er, at sdan som public service-kravene er udformet og forstet i dag, er stort set alt andet end DR2 og P1 overfldigt p DR. Ikke fordi alt andet er lige blottet for kvaliteter, men slet og ret fordi det intet bidrager til variationen af udbuddet i medieverdenen i vrigt og derfor heller ikke bidrager det mindste til hverken alsidighed eller mangfoldighed.

Public service er blevet public ensretning.