HOVSA!
Niels Gjern Johansen

Den der ler sidst ler bedst, og det er ikke mig i denne omgang, men Knud Madsen. Den 21. december skrev jeg et indlg, hvor jeg kritiserede den borgerlige regering for, at de nok havde mod til at sende danske soldater til Irak, men ikke selv turde tage derned og overvge valget. Blandt andet kaldte Helge Adam Mller for Danmarks Rambo. Valgdagen til det irakiske valg havde vret fastsat lnge, og alligevel havde ingen folketingsmedlemmer meldt sig som observatre. Den 23. blev mit indlg bragt, og samme dag blev det offentliggjort, at fem folketingsmedlemmer havde meldt sig som observatre, deriblandt Helge Adam Mller. Selvom jeg var i god tro, s er det alligevel pinligt at have kritiseret nogen uberettiget.

Men jeg mener stadig, at der i Danmark er et alt for ubekymret forhold til brug af militrmagt: Den borgerlige regering har drejet og fordrejet rapporter om manglende massedelggelse og tortur med en ligegyldighed, som om sagen drejede sig om konomisk sttte til folkeskolens mlkeordning. Samtidig slger B.S. Christensens selvbiografi, der handler om, hvor forrygende det er at leve et liv i en kaserne omgivet af vben og altid underkastet streng kadaverdiciplin, i titusindevis af eksemplare. Under optakten til Irakkrigen fokuserede medierne hovedsageligt p al det fine militre isenkram, som skulle anvendes. Generaler trdte frem p skrmen og fortalte om bomber, der var s prcise, at de kunne jvne et hus med jorden, uden at bilen i garagen ved siden af fik en eneste ridse i lakken. Samtidig forsgte USA og Storbritanien at skjule krigens omkostninger i menneskeliv ved helt bevidst at undg at tlle de drbte. At det nu ansls at antallet af drbte civile nr op mod 100.000, forklarer jo en hel del. For det er mange menneskeliv.