Ja, dengang i de gode gamle dage hvor der stadig var forstelse for ndvendigheden af disciplin og autoritet. Som for eksempel under Frste Verdenskrig. Her var ingen sdsuppe eller relativisme, som sagde, at man skulle forsge at forst andre mennesker mening, og der var ikke tid til at sidde i rundkreds nede i skyttegravene. Soldaterne havde gevrer med bajonet, mens officererne havde en pistol. De havde nemlig ordre til at skyde nogle af soldaterne, hvis de ngtede at kravle op og g til angreb. Og til dette forml var en lille pistol langt mere praktisk end et gevr i de trange skyttegrave. Det samme gentog sig under Anden Verdenskrig, og i hverken den tyske, sovjetiske, japanske og italienske hr spildte man ikke tiden p at diskutere og sprge: "Hvad syntes du selv?"

Det var nemlig allerede get galt. Folk var blevet forfrt af de strke ledere, og nu holdt de sig til magten med faste rammer, autoritet, disciplin og straf. Indtil da havde kulturradikalismen blot bestet af nogle sm intellektuelle kliker, men deres ideer, om det oprrske og kritiske mennesker, der fandt sig faste rammer og autoriteter, bredte sig til alle dele af samfundet. For hvis alle i samfundet spurgte "Hvad syntes jeg selv?", ville en diktator aldrig kunne vinde fodfste.

Nu vil jeg ikke beskylde Brian Mikkelsen for at ville gre sig til diktator, men blot minde en historiels konservativ om, at der var en grund til, at kulturradikalismen vandt frem. Og der er stadig grund til at vre kritisk overfor, hvad politikere siger i tv-avisen, hvilket man kan se her efter den anden Irakkrig.

Men Brian Mikkelsen peger ogs p en anden rsag, til at danske skolebrn klarer sig drligt. Det er nemlig de tosprogede elever, som generelt klarer sig meget drligst, og derved delgger undervisningen for de vrige elever. Dette skulle iflge kulturministeren vre et "tabu", som han herved tager hul p. Nu synes jeg ikke lige, at det krver det helt store mod at give indvandrere skylden for endnu et samfundsproblem, for i de sidste ti r har denne befolkningsgruppe fet skylden for stort set alt, der er galt i Danmark.

Hvis man har lst Politiken de sidste uger, siden resultatet af pisa-testen blev offentliggjort, har man kunnet flge en debat om den danske folkeskole. Blandt andet er det kommet frem, at eleverne p flere muslimske privatskoler klarer sig ganske udmrket, og at elevernes religion eller afstamning er uden strre betydning, hvis forldrene er engageret i brnenes skole og regelmssige er i kontakt med lrerne.

Ligeledes kunne man ogs pege p, at brnene ikke kan koncentrere sig, fordi de fr usund mad med for meget sukker og for lidt grnsager, og at nogle brn ikke fr nok omsorg fra deres forldre og derfor gr sig besvrlige i skolen for at vinde lrernes opmrksomhed.

Grunden til at Brian Mikkelsen ikke nvner disse rsager, er at han og andre borgerlige anser omsorg og engagement i brns opvkst som anden prioritet i forhold til arbejdsliv og karriere. Og det er tvivlsomt, om man kan kompensere for denne manglende omsorg med faste rammer og disciplin. Alligevel har der vret bred tilslutning i Folketinget til at lave flere tests, men sprgsmlet er s, om lrerne vil f en ny viden om elevernes evner p denne mde? Da jeg selv gik i folkeskole i 80'erne, rettede lrerne elevernes stile, diktater og regnestykker, og p den mde kunne de se, hvor godt eller drligt den enkelte elev klarede sig. Derfor var der ikke brug for nogen pisa-test, og hvis lrerne siden hen er holdt op med at rette elevernes opgaver, s skulle de mske begynde p det igen i stedet for at stemple eleverne med karakterer og procent tal p rigtigt besvarede.

Minoritetspartiets ml er at indfre borgerln og gre den 37 timers arbejdsuge kortere. Dette vil betyde, at mange familier fr en lidt lavere indkomst, men samtidig vil de f mere fritid, og flere vil komme i arbejde. Forestillingen om at arbejdslivet ikke er frste prioritet i menneskers tilvrelse, men kun nummer to eller tre, er en klassisk kulturradikal ide, og den slags har svrt ved at vinde fodfste i disse r. Brian Mikkelsen og mange andre krigere i kulturkampen har slet et stort hul i skroget af den kulturradikale skude, og det strmmer ind med faste rammer, disciplin, autoritet og straf, men der er dog stadig et par rotter, som ikke er sprunget over bord endnu.