Under SR-regeringen blev der oprettet mange sttteordninger til vedvarende energi, og en del af pengene kom fra erhvervsministeriet. Men da Bendt Bendtsen trdte til som minister, blev sttten fjernet, og producenter af vedvarende energi mtte klare sig p markedsvilkr. Dette var en farer for den store danske vindmlleindustris, for hvis den i sit hjemland ikke blev stttet, s ville andre lande mske komme i tvivl, om det var vrd at investere i. S gik der et par r, hvor priserne p olie steg som flge af irakkrigen, og hvor verden blev klar over, at oliereserverne var knappe. Derfor nedsatte regeringen en gruppe, som skulle lave en for get produktion af vedvarende energi i de nste to rtier. Samtidig skiftede de konservative deres bl farver ud med mrkegrnne, de trak Connie Hedegrd op af hatten, og hun kastede sig ud i en drabelig kamp med et Bilka-indkbscenter, og pludselig var de konservative et grnt og miljbevidst parti. Nu kan man s sprge sig selv, om planen for vedvarende energi kan n at blive frdig inden valget? Hvis de vil slippe nemt udenom, kan de jo bede Svend Auken om en kopi af de planer, han gik og tumlede med som miljminister. Men det er jo slet ikke sikkert, at det er meningen at planerne nogensinde skal blive frdige.

Det har i det hele taget vret interessant at flge det karneval, hvorved VK-regeringen har forsgt at maskere deres politik, som ofte blot er mangel p handling eller nrmere stilstand. For eksempel brugte de ordet "rationalisering", da de skar i universiteternes budgetter, uden samtidig at formindske deres opgaver. Dette har medfrt frre forelsninger og mere brugerbetaling for de studerende. Men hvorfor sagde de ikke bare lige ud, at dette var deres ml? Lav omfordeling og de frie markedskrfters spil har vret borgerlig-liberal politik i over tohundrede r.

Et andet eksempel kom er i efterret, hvor Red Barnet offentliggjorde en rapport, der fortalte, at 90.000 danske brn lever under fattigdomsgrnsen. Straks efter kom familieminister Henriette Kjr med et forslag om, at man skulle kunne gemme nogle uger af sin barselsorlov og s siden hen have ret til at tage fri, nr ens barn var syg. Arbejdsgiverne var imod, fordi det ville vre bvlet at administrere, og p den mde kom det til at se ud, som om regeringen kmpede hrdt for brns velfrd.

I den sde juletid var VK-regeringen aldrig ked af at se indad og finde deres blde social-liberale sider, som for eksempel da Anders Fogh i halvanden time stod og halede lyserdt acryl ud af rmet ved Venstres landsmde. Samtidig pralede han med, at der i hans regeringstid var blevet ansat 14.000 hos det offentlige. Dette lyder mske ikke s liberalt, men det var det p sin vis, for hvad han ikke sagde, var hvor mange offentlig ansatte, der i samme periode gik p pension, blev arbejdslse eller fik job anden steds. Og s trdte Per Stig Mller frem med en helt ny "Afrika politik". Den havde ikke andet indhold, end man ville undersge om den rest af ulandshjlpen, der stadig var tilbage, blev brugt fornuftigt. Da s tv viste billeder fra flodblgen i stasien, og Danmark begyndte at samle penge ind, sprang regeringen med p blgen og gav 300 millioner, som blev taget fra andre projekter.

rsagen til alt dette hallj for ingenting kan man finde i Anders Foghs bog "Fra socialstat til minimalstat". Her beskriver han den danske befolkning som velfrdsnarkomaner, som det vil tage rtier at opdrage til at leve i en liberal minimalstat. S mens Venstre og Konservative i praksis blot bevarer velfrdsstaten og pudser og plejer den lyserde lastbil, indtil socialdemokraterne og de radikale igen kommer til magten, s bearbejder de vlgerne til langsomt at acceptere borgerlig-liberal politik.

Dette har ind til nu vret mest synligt i deres kulturkamp. VK-regeringen bryder sig ikke om nvn og rd fulde af smagsdommere, som sidder og smager p regeringens politik, hvorefter de spytter de bitre bidder ud p tallerkenen og med en syrlig grimasse ngter at spise op. Derimod er de meget glade for tnketanke, hvor der er hjt til loftet og langt til vggene, s det runger dejligt hult, nr de kronragede filosofer taler. Og der sidder de s og kigger p et halvt glas vand og hlder s vandet over i et tomt glas, som derved bliver halvt fuld. "Se engang!" siger de. "Nu har vi fyldt et glas halvt op med vand". Derp hlder de vandet ovre i et tredje glas, og tilbage igen, og s i et fjerde, og hver gang jubler de "Se, vi har fyldt et glas halvt op - nej faktisk har vi fyldt rigtig mange glas op."

Sprgsmlet er bare, hvorfor de ikke siger ligeud, hvordan de vil forandrer Danmark? Hvorfor skal vi se Anders Fogh danse rundt som en anden Pjerrot og trylle buketter af rde roser frem? Hvorfor alle disse tomme tnketanke, og hvorfor gre s meget ud af at glasset og statskassen er halvt fuld og ikke halv tomt, nr indholdet er det samme?