HALVT FULDT ELLER HALVT TOMT?
Niels Gjern Johansen
Er glasset halvt fuld eller halv tomt? For mig er det fuldstndig ligegyldigt
sprgsml, for andre er det en livsfilosofi, at se at glasset er halvt fuld,
men for VK-regeringen er det politik. Det begyndte sidst i 2001. Fogh havde
inden valget lovet et helt rs barselsorlov, og det kunne VK-regeringen ikke s
godt rende fra, da den jo havde slet sig stort op p at gre, hvad den sagde og
sige, hvad de gjorde. Dette problem blev lst ved, at den halvt r lange
brnepasningsorlov blev afskaffet, og barselsorloven blev forlnget med et
halvt r. Er glasset halvt fuld eller halv tomt?
Under SR-regeringen blev der oprettet mange sttteordninger til vedvarende
energi, og en del af pengene kom fra erhvervsministeriet. Men da Bendt Bendtsen
trdte til som minister, blev sttten fjernet, og producenter af vedvarende
energi mtte klare sig p markedsvilkr. Dette var en farer for den store
danske vindmlleindustris, for hvis den i sit hjemland ikke blev stttet, s
ville andre lande mske komme i tvivl, om det var vrd at investere i. S gik
der et par r, hvor priserne p olie steg som flge af irakkrigen, og hvor
verden blev klar over, at oliereserverne var knappe. Derfor nedsatte regeringen
en gruppe, som skulle lave en for get produktion af vedvarende energi i de
nste to rtier. Samtidig skiftede de konservative deres bl farver ud med
mrkegrnne, de trak Connie Hedegrd op af hatten, og hun kastede sig ud i en
drabelig kamp med et Bilka-indkbscenter, og pludselig var de konservative et
grnt og miljbevidst parti. Nu kan man s sprge sig selv, om planen for
vedvarende energi kan n at blive frdig inden valget? Hvis de vil slippe nemt
udenom, kan de jo bede Svend Auken om en kopi af de planer, han gik og tumlede
med som miljminister. Men det er jo slet ikke sikkert, at det er meningen at
planerne nogensinde skal blive frdige.
Det har i det hele taget vret interessant at flge det karneval, hvorved
VK-regeringen har forsgt at maskere deres politik, som ofte blot er mangel p
handling eller nrmere stilstand.
For eksempel brugte de ordet "rationalisering", da de skar i universiteternes
budgetter, uden samtidig at formindske deres opgaver. Dette har medfrt frre
forelsninger og mere brugerbetaling for de studerende. Men hvorfor sagde de
ikke bare lige ud, at dette var deres ml? Lav omfordeling og de frie
markedskrfters spil har vret borgerlig-liberal politik i over tohundrede r.
Et andet eksempel kom er i efterret, hvor Red Barnet offentliggjorde en
rapport, der fortalte, at 90.000 danske brn lever under fattigdomsgrnsen.
Straks efter kom familieminister Henriette Kjr med et forslag om, at man
skulle kunne gemme nogle uger af sin barselsorlov og s siden hen have ret til
at tage fri, nr ens barn var syg. Arbejdsgiverne var imod, fordi det ville
vre bvlet at administrere, og p den mde kom det til at se ud, som om
regeringen kmpede hrdt for brns velfrd.
I den sde juletid var VK-regeringen aldrig ked af at se indad og finde deres
blde social-liberale sider, som for eksempel da Anders Fogh i halvanden time
stod og halede lyserdt acryl ud af rmet ved Venstres landsmde. Samtidig
pralede han med, at der i hans regeringstid var blevet ansat 14.000 hos det
offentlige. Dette lyder mske ikke s liberalt, men det var det p sin vis, for
hvad han ikke sagde, var hvor mange offentlig ansatte, der i samme periode gik
p pension, blev arbejdslse eller fik job anden steds. Og s trdte Per Stig
Mller frem med en helt ny "Afrika politik". Den havde ikke andet indhold, end
man ville undersge om den rest af ulandshjlpen, der stadig var tilbage, blev
brugt fornuftigt. Da s tv viste billeder fra flodblgen i stasien, og Danmark
begyndte at samle penge ind, sprang regeringen med p blgen og gav 300
millioner, som blev taget fra andre projekter.
rsagen til alt dette hallj for ingenting kan man finde i Anders Foghs bog "Fra
socialstat til minimalstat". Her beskriver han den danske befolkning som
velfrdsnarkomaner, som det vil tage rtier at opdrage til at leve i en liberal
minimalstat. S mens Venstre og Konservative i praksis blot bevarer
velfrdsstaten og pudser og plejer den lyserde lastbil, indtil
socialdemokraterne og de radikale igen kommer til magten, s bearbejder de
vlgerne til langsomt at acceptere borgerlig-liberal politik.
Dette har ind til nu vret mest synligt i deres kulturkamp. VK-regeringen bryder
sig ikke om nvn og rd fulde af smagsdommere, som sidder og smager p
regeringens politik, hvorefter de spytter de bitre bidder ud p tallerkenen og
med en syrlig grimasse ngter at spise op. Derimod er de meget glade for
tnketanke, hvor der er hjt til loftet og langt til vggene, s det runger
dejligt hult, nr de kronragede filosofer taler. Og der sidder de s og kigger
p et halvt glas vand og hlder s vandet over i et tomt glas, som derved
bliver halvt fuld. "Se engang!" siger de. "Nu har vi fyldt et glas halvt op med
vand". Derp hlder de vandet ovre i et tredje glas, og tilbage igen, og s i et
fjerde, og hver gang jubler de "Se, vi har fyldt et glas halvt op - nej faktisk
har vi fyldt rigtig mange glas op."
Sprgsmlet er bare, hvorfor de ikke siger ligeud, hvordan de vil forandrer
Danmark? Hvorfor skal vi se Anders Fogh danse rundt som en anden Pjerrot og
trylle buketter af rde roser frem? Hvorfor alle disse tomme tnketanke, og
hvorfor gre s meget ud af at glasset og statskassen er halvt fuld og ikke
halv tomt, nr indholdet er det samme?