Borgerln er mske et uheldigt ord, men det er nu engang dt, som er kendt i Danmark, mens man internationalt hellere taler om basisindkomst.

Borgerln er nemlig ikke tnkt som en ln for et udfrt lnarbejde, men derimod som en socialkonomisk rettighed, der tilfalder enhver samfundsborger, og som myndighederne ikke efterflgende kan trkke i. Borgerln skal erstatte de fleste overfrselsindkomster, f.eks. kontanthjlp, folkepension, SU osv. Der er tale om en ydelse, der kommer alle borgere til gode og udbetales uafhngigt af indkomst.

Ingen modregning
Det betyder alts, at det i modstning til i dag kan betale sig at arbejde for alle. 10 timers ugentligt arbejde er 10 timers ekstraindtgt og ikke noget, der modregnes i kontanthjlpen som nu. Arbejdslse fr med t mulighed for at tjene ekstra, idet smjob, ssonbetinget arbejde og deltidsarbejde ikke samtidig medfrer nedskringer i offentlige ydelser. Det bliver sledes lettere at afskaffe tvungen arbejdslshed.

konomisk frihed
Til gengld kan man overveje at fjerne mindstelnnen, fordi borgerln trder i stedet som det ultimative sikkerhedsnet. Enhver kan frit vlge at leve af borgerln uden supplerende lnindtgt - om end det m vre p et beskedent niveau, f.eks. lidt over folkepensionens niveau. Pointen er, at ikke alene sikres borgeren en hjere grad af konomisk frihed - godt nok beskedent sammenlignet med en lnmodtager i dag - og ikke alene kommer vi af med den ydmygende og uanstndige tvangsaktivering, men incitamentet til at arbejde sttes samtidig drastisk i vejret for dem, som i dag er helt uden lnarbejde.

F vil vel vre uenige heri.

Det eneste vedholdende modargument imod borgerln baserer sig p en mistro til, at det skulle vre samfundskonomisk forsvarligt at gennemfre en sdan reform.

Til den indvending er det fristende at svare ligesom regeringen. Nr Fogh & Co. skal forklare, hvordan valgkampens tocifrede milliardlfter skal finansieres, er det behndige svar, at det klares af fremtidens konomiske rderum.

Man behver dog ikke forfalde til den slags lsagtige pstande.

En betydelig del af en borgerlnsreform er selvfinansierende, idet den erstatter en rkke eksisterende ydelser.

Folk i arbejde skal imidlertid ogs have borgerln for at mindske det nuvrende bureaukrati og den udbredte kassetnkning, hvorfor merindtgten skal tilbage i statskassen igen for de mest velhavende lnmodtageres vedkommende. Ved at fjerne personbundfradraget og i vrigt gre borgerlnssatsen skattepligtig reduceres belbet til folk med lnarbejde allerede markant.

De vrige merudgifter i forhold til det eksisterende system skal bl.a. findes ved at stte topskatten i vejret, annullere Foghs skattelettelser og genindfre formuebeskatningen.

Dermed sikres det, at kun de trngende fr gavn af reformen - uden nvnevrdige ekstraudgifter for staten.

Nytnkning
Borgerln kan udformes p mange mder, men ideens grundtrk kan om ikke andet anskueliggre, at der findes alternativer til lsningen af beskftigelsesproblemerne.

Desvrre er det ogs et eksempel p, hvor trange kr nytnkning har i en "prsidentvalgkamp", der i virkeligheden skjuler det faktum, at hverken de marxistiske, liberalistiske eller nationalistiske partier har nye bud p langsigtede samfundsreformer.

Ogs derfor er der brug for et humanistisk parti i Folketinget, der vil arbejde for de trngte grupper, og som tager beskftigelsessituationen svel som de arbejdslses rettigheder serist - valgkamp eller ej.