Minoritetspartiet er et humanistisk parti, der kæmper for kulturel, religis og etnisk mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle med tilhørsforhold til Danmark.
Et Danmark uden udstødte, fattige og hjemløse, hvor kultur og samfund
i stedet kendetegnes af tolerance, solidaritet og omsorg.
Et Danmark uden diskrimination, overvågning og ensretning, hvor
kultur og samfund i stedet kendetegnes af medmenneskelighed, frihed
og alsidighed.
Et Danmark uden kapitalcentralisering, politisk magtmisbrug, etnocentrisme og
eurocentrisme, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af
retfærdig fordeling, større individuel selvbestemmelse og generel
decentralisering.
Minoritetspartiet vil forene trængte mennesker og minoriteter i
gensidig forståelse, frihed til forskellighed og et fælles
kulturopgør fra indvandrere og flygtninge over ældre og syge til
tvangsaktiverede, fattige og andre umyndiggjorte.
|