Politik er efter min overbevisning at blande sig så lidt i folks liv som muligt, samtidigt med at man sørger for at udjævne og mindske de problemer som befolkningen og den enkelte går og tumler med.

Politik er ikke at udsætte befolkningsgrupper for økonomisk tvang, eller at udbrede fordomme og had mod folk pga. deres hudfarve, køn eller religiøse overbevisning. Problemet er, at i Danmark virker det lidt, som om politikerne har allermest travlt med det sidste.

Angreb på minoriteter er tilsyneladende den nuværende regerings favoritbeskæftigelse, og det er denne praksis, jeg brændende ønsker stoppet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at i et så rigt og velstående land som Danmark skal al politik være fokuseret på at undertrykke dem, der har det sværest.

Den moderate og humanistiske del af Danmark må vågne op til dåd og få gjort noget ved denne praksis. En stædig og ubønhørlig kritik af mindretal, har historiske vist sig kun at skabe problemer og miserable forhold for uskyldige mennesker, og jeg ser det som min vigtigste sag at tale disse minoriteters sag.

Derfor stiller jeg op til Folketinget. Og derfor vil jeg forsøge at hæve min stemme og råbe ud til folk, at der er en rådden lugt i bageriet Danmark og at vi må få renset luften og lære at snakke pænt om hinandens kulturelle baggrund, hvad enten vi er muslimer, jøder, kristne eller ateister.