|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
BIRGIT BRUNER
rhus Amtskreds
| |
|
Jeg er 47 r gammel og mor til to drenge p 17 og 13 r. For r tilbage har jeg uddannet mig som Dansk Yogalrer og Fysioterapeut. Siden er jeg blevet Cand. Mag. i stetik og Kultur med Kunsthistorie som sidefag. Med baggrund i mine livserfaringer, uddannelser og medlemsskab af Borgerlnsbevgelsen har jeg fet skrpet mit blik, og udviklet en stadig strre interesse for politik - navnlig for de vilkr, som mennesker lever under i det moderne samfund. Virkeligheden er ofte kompleks, og jeg er optaget af at undersge, forst og formidle viden og erfaringer om sammenhnge mellem menneskers vilkr og samfundets struktur og rammer. Jeg er et frihedssgende menneske, og har en vision om et samfund, hvor den personlige frihed, ligevrdighed og kreativitet kan udfoldes. I disse r sker der en stadig strre opsplitning af det danske samfund i to grupper, som kan benvnes A- og B-holdet. A-holdet udgres af de mennesker, der er veletablerede p arbejdsmarkedet og som ofte har velstand, hvor B-holdet rummer de trngte mennesker, som ofte er marginaliserede og bliver stadig mere forarmede. Vores nuvrende regering frer en politik, som tydeligvis favoriserer A-holdet, og jo mere dette veletablerede hold styrkes, jo mere trngte bliver de mennesker, der hrer under B-holdet. Der er sledes en stor ubalance i det danske samfund, og jeg ser denne ubalance som et udtryk for, at et paradigmeskift er p vej. De fleste mennesker har nemlig bevget sig ind i en nrmest religis overbevisning om, at arbejdet, prstationer ud over det almindelige niveau, forbrug og status og konomisk vkst for enhver pris er det, som giver livet mening. Med stress og depressioner til flge. Og jo strkere dette tog krer, jo flere mennesker bliver hgtet af og trngt ud i de marginaliserede rkker. Med indfrelsen af en velfrdsforsikring i form af borgerln bliver det muligt at rette op p denne ubalance og skabe et samfund med strre ligevrdighed og personlig frihed. Et samfund med borgerln vil f den enkelte borger til at fle tryghed og anerkendelse i kraft af det at vre borger. I dag forholder det sig sdan, at tryghed og anerkendelse knyttes til lnarbejdet. Der vil som en naturlig konsekvens af borgerln udvikle sig et bredere og mere nuanceret syn arbejde. F.eks. vil pasning af egne brn ogs blive betragtet som et arbejde - p lige fod med det at slge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver. At skabe kunst vil ligeledes blive opfattet som et arbejde, fordi man til den tid har erkendt vigtigheden af kunst som ndvendig for menneskets trivsel. Med en borgerln til alle vil der blive mere frihed, tid, fleksibilitet og strre medansvar for hinanden - og samfundet vil blive et inspirerende sted at vre. | |