|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
BIRTHE THYSTRUP
Storstrms Amtskreds Fdt 1947 p Frederiksberg. Opvokset i Husum ved Brnshj. Uddannet p Bogbinderi i 1964. Fra 1974 hjemmegende husmor i en rrkke. Efter skilsmisse: arbejde i industrivirksomheder. Har boet p Bornholm fra 1975 til 1986, derefter p Mn. Studentereksamen i 1993 fra Vordingborg Handelsgymnasium. Immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet i 1994 med Dansk som hovedfag. Min uddannelse blev afbrudt i 1997, hvor jeg blev kassetnkt over p en frtidspension. Pensionssagen varede 5 r! Den mtte rundt om Folketingets Ombudsmand, frend den fik sin afslutning i efterret 2001. Timelnnet lrervikar i en periode i 1998. Har vret engageret i forskellige foreninger for bistandsklienter, frtidspensionister og psykiatribrugere 1997 - 2002, tillige med hjlpearbejde i foreningen "Marias Hjlp til Polen" 1997 - 2000. Medinitiativtager til stiftelsen af FAP Storstrm 2001/02. Kmper for at bevare min personlighed, p trods af de vilkr man har som frtidspensionist i Danmark, bl.a. ved kulturelle engagementer i foreningen Kridthuset, Biografen i Stege og Kunstforeningen Mn. Litteratur er ndelig fde og dermed uundvrligt. Jeg maler og fotograferer lidt. Dyrker min have. En dag uden opera og klassisk musik, er en forkert dag. Computernrd, hvilket medfrer at jeg for sjldent kommer i svmmehallen. Medlem af: Stttecenter imod Incest i Danmark, Flygtningevenner Mn, Mnske Biorytmer, Bisidderforeningen af 1994, Landsforeningen En Vrdig Dd, Operaens Venner og Minoritets-partiet. | |
|
Jeg har haft et anderledes og broget liv, idet min 10 r yngre sster og jeg har fet en opvkst, som ingen brn i hele verden m udsttes for. Min sster dde af flgevirkningerne af omsorgssvigt i 2001. Selv har jeg klaret mig, fordi jeg har fet lidt ballast fra en barndomsvenindes forldre. Begge mine forldre har arbejdet hele deres liv til de gik p hhv. efterln og folkepension, s der er ikke tale om en negativ social arv, men om to mennesker der ikke skulle have haft brn - ihvert fald ikke sammen! Ikke mindst fordi det ikke har vret muligt for mig at give mine brn en harmonisk opvkst, men det er dog lykkedes dem at tage en uddannelse. Mit anderledes liv har givet mig en indsigt i - og erfaringsbaseret viden, som ligger p hjde med eksperters teoretiske viden, omkring flgevirkninger af fysisk og psykisk vold, incest (=overgreb) og misbrug, da jeg har haft og stadig har disse ting tt inde p livet, dvs. flt og mrket dem hos mine nrmeste og p egen krop og sjl. Det har ikke gjort mig bitter, men derimod fostret en id om, at der m vre en mening med det, samt at min erfaring kan bruges til at hjlpe andre. Min livserfaring har ogs bevirket at jeg tnker anderledes end flertallet: jeg ser alt i et historisk perspektiv og tnker globalt. Jeg er eksistenshumanist, og foragter dobbeltmoral, hykleri og den egocentrisme, som alt for mange mennesker ligger under for. En politisk holdning har jeg aldrig haft, men en menneskelig holdning der passer som fod i hose til Minoritetspartiets nske om at ndre vort nuvrende samfund, til et samfund med social retfrdighed, lighed for loven og frihed til forskellighed. Derfor stiller jeg op for Minoritetspartiet. I Minoritetspartiet har jeg sledes fundet en sttte for min holdning om vrdige livsvilkr for det enkelte individ, et ststed og et redskab til at kmpe for mine mrkesager: Frst og fremmest at f afslret hvordan kommunerne krnker, nedbryder og knuser folk p overfrselsindkomst (herefter FOI) og ender med at udstde FOI af samfundet og - ikke mindst - hvordan de bruger FOI til at bedrage Folketinget og befolkningen med, for at overbevise om at udgifterne til overfrselsindkomster eksploderer. Mange kommuner laver kreativ bogfring, som det s diplomatisk hedder, og opererer med fiktive tal! Og denne kreative bogfring har hjulpet nok mere end een kommune, til ikke at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Kort sagt: jeg nsker at der hurtigt nedsttes en undersgelseskommision til at kulegrave mange kommuners budgetter og regnskaber, for at f afdkket omfanget af bedragerierne, s vi undgr yderligere nedskringer for FOI og s FOI samtidig kan f oprejsning i samfundet. Det skal ikke vre FOI's problem at kommunerne ikke har penge. Det er ganske uhrt at Forvaltningsmyndigheden ikke overholder Forvaltningsloven, men sdan er virkeligheden for alt for mange FOI. Dernst at f stadfstet at: s lnge vi har en lovgivning der muliggr at forldre stter brn i verden, og behandler dem stort set som de lyster - s lnge er det en samfundsopgave at udbedre skaderne, dvs. betale for en indsats der kan give disse brn en vrdig tilvrelse i samfundet, nr de bliver voksne. Selv i den vrste forbryder findes et lille uskyldigt barn, der har fet en brist i livet af det omgivende samfund, og for alt for manges vedkommende ender det med et liv i kriminalitet og/eller prostitution. Dermed mener jeg ikke at kriminalitet ikke skal straffes, men at samfundet skal ndres, s vi mindsker risikoen for at usyldige brn ender som forbrydere. Prostitution skal afskaffes og det vil vre konomisk muligt ved at indfre borgerln til alle, hvorimod det moralsk handler om at vende myten om begrebet "verdens ldste erhverv" om til den faktiske virkelighed, nemlig at prostitution er verdens ldste mulighed for den magtfulde til at udnytte et medmenneske der lever i social og konomisk nd! Et tredje punkt er at f aflivet myterne omkring sindslidende og andre psykisk syge - og samtidig f bremset psykiatriens misbrug af de sindslidende. Psykiatriens erfaringer med sindslidelser og psykisk syge hviler nemlig, stort set, p mennesker der har vret medicineret fra de var ganske unge. Det vil sige at psykiatriens erfaringer hviler p tilflde, som psykiatrien selv har skabt! Prcis lige som de sociale systemer selv skaber sociale tabere! Systemerne virker ligesom angst: de er selvforstrkende - og fungerer ofte som rent Kafkaske! For psykiatriens vedkommende glder det, at den p et tidligt tidspunkt har grebet forstyrrende ind i et individs samlede flelsesliv. Fr i tiden brugte man kirurgiske indgreb, men nutildags sker det med elektrochock og psykofarmica som ndrer folks hjerner. Det vil sige: individet bliver aldrig det, som det var fr indgrebet - og dermed fr det umdeligt vanskeligt ved at finde dets oprindelige identitet, og er derfor tvunget til at finde en mere eller mindre syg identitet, som det kan forlige sig med. Tilmed har de fleste psykofarmica bivirkninger som fremprovokerer og forstrker de symptomer, som psykiatrien har etiketteret som vrende sygdom, fx angstfornem-melser! Og desuden har de bivirkninger som vgtforgelse og tandtab. Var det ikke rimeligt om psykiatrien og/eller medicinalindustrien betalte for de skader og udgifter til mere behandling, som de pfrer "patienterne"? Man fastholder sledes individet i en sygdomskategori (og forhindrer det i at reagere naturligt p en unaturlig tilstand), som det er meget vanskeligt at slippe fri af, nr individet een gang er "sat i bs". Psykiatrien profiterer sledes p at skabe psykisk syge i samarbejde med medicinalin-dustrien. "Man" glemmer (med vilje?) at organismen er selvreparerende. Det er yderst sjldent at der kommer mere end individet kan klare, men ved at medicinere bremser man muligheden for selvreparation og skaber istedet en mulighed for afhngighed af medicin. Mske er det samfundet der er sygt? Endelig: Myten/pstanden om at ingen gider lave noget hvis alle, uanset de arbejder eller ej, er garanteret en indtgt, s de kan have vrdige livsvilkr, er bde grov og noget vs! Set med mine jne, afslrer den kun afsenderens egen lave moral, negative tankegang om - og holdning til sine medmennesker. Eftersom det aldrig er forsgt, kan ingen vide om det forholder sig sdan, derfor er det noget vs! Jeg er overbevist om, at det ligger dybt i ethvert menneske at det gerne vil virke, at det har brug for at fle at det hrer med til samfundet, at det er accepteret af det omgivende samfund. Og derfor vil det naturligvis ogs gerne arbejde med det, som det har evner for og i det omfang det kan, selvom lnforskellen mellem lnnet arbejde og garantilnnen ikke er s stor. Stil dig foran et spejl, se dig selv dybt i jnene og fl og mrk hvad du har nemmest ved at sige: Mig er der ingen der har brug for, jeg er overfldig, unsket, udstdt af - og en byrde for samfundet. Eller: Jeg gider sgu' ikke lave noget. Hvad var lettest for dig at sige? Tror du stadig, at ingen gider lave noget, hvis vi fr indfrt borgerln til alle? Selvom du skulle vre en dovendiderik, s har du ingen ret til at trkke din egen dovenskab ned over hovedet p andre. Jeg har altid flt mig krnket, og bliver stadig vred nr nogen forsger at placere mig i den bs. En holdnings- og mentalitetsndring i samfundet, til at "man" kun har det godt hvis ens nste ogs har det godt, er nskelig. Derfor Minoritetspartiet. | |